Artikel

Matematik og valgfaget statistik - Inspiration til virtuel undervisning

Denne vejledning giver anvisninger og inspiration til virtuel undervisning i matematik på htx og hhx samt valgfaget statistik C.

Digitale ressourcer der kan anvendes

Der forelægger en lang række relevante online og digitale resurser/platforme som underviseren i matematik kan anvende.

Nedenstående er blot eksempler og afhænger af længden af den periode, som den virtuelle undervisning skal tilrettelægges efter. I den forbindelse er der også en række didaktiske overvejelser der ligger forud for valget af resurse(r), så denne bedst muligt kan være understøttende.

Indledningsvist skal det nævnes, at der i matematik forelægger i-bøger, som kan danne ramme om det teoretiske grundlag.

Ressourcerne kan kategoriseres i produktionsværktøjer, kommunikationsværktøjer, netmedierede Q&A værktøjer samt samarbejde og delingsværktøjer:

  • Produktionsværktøjer: Matematisk værktøjsprogram, Excel, PowerPoint, Word (alle online via office360)
  • Kommunikationsværktøjer: Intrasystemer (Lectio, Ludus, Fronter etc.), sociale medier, Peer-Grade
  • Netmedierede Q&A værktøjer: Socrative, Kahoot, ProProfs, Quizlet, Jeopardylabs, Google Forms, Microsoft Forms
  • Samarbejde og delingsværktøjer: OneNote, OneNote Class Notebook, Sway, Google.docs, Dropbox, Office Mix

Herudover er følgende digitale ressourcer relevante i matematik

  • Yourskills.dk: Opgavetræning & retning  
  • Frividen.dk: Online undervisning 
  • Restudy.dk: Online undervisning
  • Youtube.com: Online undervisning - Find blandt andet inspiration ved "Kristina Vest".

 

Didaktisk planlægning i anvendelsen af digitale resurser

Formen af et fjernundervisningsforløb afhænger af mange didaktiske valg og forudsætninger. Udgangspunktet er altid at tænke didaktik før man tænker digitale resurser.

Projektforløb/emneopgave/traditionelle opgaver
På alle årgange og niveauer er det en mulighed at afvikle projekt-forløb/emneopgaver og traditionelle matematik-opgaver som fjernundervisning. Forløbets rammer (opgavebeskrivelse) – produkt, indhold, tid, materiale samt evaluering kan indledningsvis skitseres ved dias eller et notat. Eleverne har da mulighed for, individuelt eller i grupper, at arbejde med opgaven i efterfølgende lektioner.

 

Evaluering
Evaluering kan ske gennem en fokuseret vejledning og præcise anvisninger på hvordan eleverne, den enkelte elev, kan forbedre anvendelsen af fagets teori og faglige ræsonnementer og opnå de faglige mål. Denne evaluering kan fx ske via Screencast-O-Matic, GoogleDocs eller intrasystem eller man kan lade eleverne rette hinandens opgaver på baggrund af en besvarelse fra læreren.

 

Mundtligt forløb
De mundtlige eksamensspørgemål er jo kendte for eleverne. På alle årgange og niveauer er det en mulighed at træne mundtlig eksamen og give spørgsmålene til eleverne til forberedelse af eksamen. Eleverne kan så lave Sceen-cast-O-Matic eller PowerPoint med speak.

 

Særligt for faget statistik C
Her kan man med fordel hente samme inspiration som til faget matematik.

 

Udarbejdet af fagkonsulenten

Laila Madsen 

Laila.Madsen@stukuvm.dk 

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.