Musik - Inspiration til virtuel undervisning

Digitale ressourcer

Med hensyn til musikteori findes en del læremidler der kan tilgås på nettet, fx i-bøger og e-bøger i skriftlig musik og musikteori. 

Derudover er der de altid gratis platforme Musikipedia og Musikkurser samt betalingsplatformen musicality. 

Særligt om skriftlig eksamen og M1 findes dette materiale på restudy.

Derudover har Nicolai Glahder lavet digitale versioner af de 3 xtra-prøvesæt M1 til skriftlig eksamen.

I prøvebanken (efterfølgeren til materialeplatformen) ligger eksamenssættene fra første reformeksamen 2020. Sygesættet blev ikke brugt, så man har altså i alt 7 sæt at øve skriftlig eksamen med: De to prøvesæt, de to eksamenssæt 2020 og de tre xtrasæt.

Youtube indeholder efterhånden også en overflod af pædagogiske videoer med musikanalytiske og musikteoretiske emner. Her blot et par eksempler: 

• om harmonisk molskala
• om hvordan man kunne analysere et af tidens store hits, Billy Eilishs Bad Guy

Endelig kunne denne særlige situation være det, der fik musiklæreren til at gå i gang med at lave instruktionsvideoer a la Gert Uttenthal og Rune Bech Lauesen (på fx screencast-o-matic).

Men også en god ide først at undersøge, om der findes en veldrejet video i forvejen på Youtube om netop det emne, man vil tage op.

Endelig er der videokonferenceprogrammer som Skype og Zoom.

Didaktiske vinkler og muligheder

På mange områder kan man undervise på de samme måder virtuelt som normalt ved hjælp af konferenceprogrammerne.

Musikanalyse, musikhistorie og skriftlig musik (arrangementsundervisning) kan på sin vis struktureres på samme måde normalt med læreroplæg (evt. instruktionsvideo), øvelser til eleverne (enkeltvis eller i grupper, breakoutrooms), mundtlig besvarelse af spørgsmål fra elever eller grupper, aflevering af opgaver, skriftlig eller mundtlig formativ evaluering mm.

Dog er det nok ekstra vigtigt med den stilladserende instruktion og de klare formuleringer af målene – når man i mindre grad visuelt kan fornemme hvor godt klassen er med. Ligeledes vil det ofte være endnu mere nødvendigt end normalt at have korte, klare lærergennemgange – og gode opfølgende opgaver hvor eleverne kan føle sig set og hørt.

Sammenspillet i den praktiske musikudøvelse er nok det mest vanskelige. Og selvom der findes software hvorigennem man kan spille sammen (fx jammr – dog ikke real time), er det nok det element i musikfaget det vil være mest hensigtsmæssigt at udsætte til den analoge undervisning.

Man kan til gengæld glimrende give eleverne praktiske opgaver, fx at de skal lære en solosang, eller udføre en særlig musikalsk vending på det instrument, de har til rådighed hjemme. Og efterfølgende lade dem optage opgaven på video eller lydprogram, og aflevere og modtage respons digitalt.

Man kan også prøve at dyrke de områder hvor den virtuelle undervisning kan have sine styrker:

• For mange elever er det grænseoverskridende at synge solo for andre (for nogle kan det også være det at spille – men oftest opfattes sang som det nøgne og grænseoverskridende). Her kan video-/lydafleveringer af sange hvor det kun er læreren, der hører resultatet, være en god genvej til at få eleverne igang med at synge.

  Opgaverne kan være på mange forskellige niveauer: Det kan være at eleverne bedes om som forberedelse af et modul at lære og indsynge den sang man vil lave melodianalyse af. Man kunne bede om at eleverne synger en af stemmerne i det flydekor man har arbejdet med i et modul (så man derved får styrket de skriftlige discipliners forankring i praksis). Man kunne bede om et cover af en sang. Og man kunne arbejde med sangskrivning.

   

• Et positivt aspekt ved den virtuelle undervisning er, at man ikke som normalt har 2, 4 eller måske endda 8 øvelokaler at dele sit hold med op til 30 elever op i. Men at eleverne principielt sidder i hvert sit øvelokale, når man underviser virtuelt. Og at man derved kan give dem en lang række praktiske opgaver, som det normalt ville være svært at arbejde med. Fx kunne en temadag om jazz eller blues udvikle sig fra en musikhistorisk gennemgang og gruppearbejde, til en musikteoretisk gennemgang til en praktisk opgave, hvor hver elev skal lære et kort stykke musik på et selvvalgt instrument.

  En særlig udfordring er naturligvis, at elevernes 30 øvelokaler har meget forskellig bestykning. Og man kan som lærer få et ret interessant indblik i elevernes materielle forudsætninger – fra eleven der på sit værelse både har trommesæt, klaver og guitarer, til eleven der ikke engang har et værelse – men måske har en ipad med en klaverapp og et garageband.

Udarbejdet af fagkonsulenten 

Thomas Hammer
Fagkonsulent i musik, dramatik, dans og musik- og lydproduktion
thomas.erik.hammer@stukuvm.dk