Dans og udtryk - Laban med 1.-2. klasse

Formålet med forløbet er overordnet at introducere Labans bevægelsesteori gennem en praktisk indføring i tankegangen. Forløbet kan danne grundlag for den fortløbende undervisning i Dans og udtryk, da det kan skabe gode byggesten i forhold til at udbygge de begreber, Laban arbejder med omkring bevægelse. Forløbet tager udgangspunkt i kompetenceområdet Alsidig idrætsudøvelse og videns- og færdighedsområdet Dans og udtryk.

Forudsætninger, form og indhold

I forløbet skal eleverne arbejde med simpel og sammensat koordination, samt mere individuel og kreativitet i forhold til at skabe bevægelse. Eleverne skal mærke egen krop som udgangspunkt for bevægelserne, og de skal forstå kroppens bevægelsesplaner, vægtforskydning samt arme/ben koordination. 

Øvelserne sætter fokus på kroppens muligheder med udgangspunkt i de bevægelseserfaringer, som eleverne bringer med sig, sat i sammenhæng med Labans bevægelsesteori. Eleverne har ikke behov for særlige forudsætninger forud for forløbet, idet forløbet tager fat i de grundlæggende elementer indenfor den kreative bevægelse.

Labans bevægelsesteori kan opfattes som en værktøjskasse, som det er muligt at benytte sig af i udviklingen af en koreografi. I forløbet indgår ideer til øvelser, der har BESS-konceptet i fokus.

BESS-konceptet har fire fokus områder: 

Med udgangspunkt i KROP, RUM, FORM og DYNAMIK kommer eleverne i forløbet igennem en grundlæggende forståelse af BESS-konceptet. Der er lagt op til såvel deduktiv som induktiv undervisningsform, hvor eleverne gennem forløbet gerne skulle blive modige og opdage kroppens mange muligheder. 

Arbejdsformen varierer fra stemmeguide, forevisning ved underviseren og følg-mig-metoden til opgaveinstruktion, legende tilgang og indadvendt koncentration. Der arbejdes med bevægelse og musik, og der er givet fire-fem forslag til øvelser inden for hvert fokusområde.

Tilrettelæggelse

Det kan være vigtigt ikke at afsløre alle aspekter af undervisningen for eleverne på forhånd, men lade dem opleve og lege koordinationen ind igennem de planlagte øvelser. Eleverne kan løbende motiveres til at være nysgerrige på bevægelserne og se mulighederne frem for begrænsninger. 

De forskellige ideer til øvelser inden for hvert område kan sættes sammen, så de passer til den afsatte tid og den enkelte elevgruppe.

Forslag til spørgsmål, der kan overvejes inden forløbet:

• Hvilke øvelser skal bruges, og hvordan skal de præsenteres?
• Hvordan vil du animere og hjælpe eleverne på vej i processen?
• Hvordan sikres det, at rammen er stram nok til, at øvelserne kan løses af alle elever?

Forløbets opbygning

Forløbet er inddelt i fire faser, der hver indeholder forslag til konkrete øvelser:

1. Introduktion og fokusområde: Body/KROP
Forløbet kan starte med en kort præsentation af det foreliggende forløb - uden at afsløre for meget, men nok til at skabe nysgerrighed og refleksion. Herefter kan der arbejdes med forskellige øvelser inden for fokusområdet.
 

Øvelse 1A: Kropsscanning – at mærke krop og sanser.
Læreren kan starte med at guide eleverne gennem nedenstående øvelse, der kan udføres først med åbne og derefter lukkede øjne. Eleverne kan placeres i rummet, så de ikke kan røre hinanden.

Eleverne kan eksempelvis:

• Mærke gulvet med bare fødder – ” lade fødderne slå rødder”.
• Løfte tæerne fra gulvet – sprede tæerne og lægge tæerne i gulvet en efter en fra storetåen og ud – og omvendt.
• Føre armene ud til siden vend hænderne ved vandret - armene kan føres videre ud og op over hovedet. Herefter kan de rejse sig op på tå samtidig med, at armene føres op over hovedet. Til sidst kan de sænke ned på flad fod i takt med, at armene føres ned til vandret, hænderne kan vendes og sænkes helt.
• Lægge vægten frem på forfoden og læne vægten tilbage på hælene uden at miste balancen Derefter kan de skifte vægten frem og tilbage et par gange mellem hæl og forfod.
   

Øvelse 1B: Hvor er mine led?
Dette er en øvelse, hvor eleverne mærker de led, der forbinder kropsdelene. Eleverne kan finde en plads på gulvet, hvor de kan bevæge sig uden at røre og ”forstyrre” hinanden. Herefter kan læreren guide eleverne i rækkefølgen af øvelser. Der kan lægges et nyt ”lag af bevægelse” på hver anden eller tredje gang. Nedenstående forslag til øvelser har fokus på kroppens led i simpel bevægelsessammenhæng, balance og bevægelighed. 

Eleverne kan:

• Hejse sig op på tå – sænke ned på flad fod.
• Bøje ned i knæ eller knække i hoften.
• Række med hænderne mod gulvet og strække benene (hasestræk).
• Bøje benene og rulle op igennem hele ryggen, så de står oprejst.
• Kigge ned og op.
• Kigge ned og rulle ned til gulvet og sidde i hug – og gå med hænderne ud på gulvet.
• Presse op i teltstræk (hælene i gulvet, numsen op i spids og vægt på hænder og fødder).
   

Øvelse 1C: Rundt i mellem hinanden – leddene er mere aktive i denne øvelse
Eleverne kan først tælle til 8. Herefter kan 8 pulsslag kombineres med 8 pulsslag af anden bevægelse. Øvelsen har fokus på kroppens sammenhængskraft, og eleverne skal mærke musikkens puls og tælle til 8.

Eleverne kan eksempelvis:

• Gå 8 – hop 8 på stedet – med uden arme alt efter basis krops koordination.
• Gå 8 – hop 4 sprællemand.
• Gå 8 – ryg mod ryg. 
• Gå 8 – vip i fodled.
   

Øvelse 1D: Isolation af bevægelse – robot moves
Denne øvelse sætter fokus på at lege med at isolere led. Eleverne kan bevæge sig som en robot, og de kan forestille sig, at robotten får strøm igennem sig, der får de enkelte led til at bevæge sig. Legen kan afsluttes med at overføre stød til hinanden to og to eller i stor rundkreds.
 

2. Fokusområde: Space/RUM

Øvelse 2A: Gå rundt imellem hinanden – ”mig selv ”og mødet!
Eleverne kan til musik gå rundt imellem hinanden på kryds og tværs i rummet – læreren kan gå med og vise vejen og samtidig guide i de forskellige opgaver, eksempelvis:

• Gå rundt uden at have øjenkontakt med nogen.
• Gå hele tiden derhen, hvor der ikke er andre – find det ”frie rum”.
• Nu skal I søge øjenkontakt og give et lille smil til dem I møder.
• Gå i højre armkrog med dem du møder og prøv at holde øjenkontakt.
• Gå rundt i rummet 8 pulsslag og tag en svingtur med en arm, med dem du møder 8 pulsslag.

Øvelse 2B: ”Mit eget rum” - det personlige rum (imitation)
I denne øvelse kan der tages udgangspunkt i en hverdagssituation, for eksempel: Når jeg står op om morgenen!
Der kan tales med eleverne om, hvilke bevægelser de laver, fra vækkeuret ringer, til de står op, tager tøj på, spiser morgenmad og er klar til at tage ud af døren. Bevægelser rundt i boligen skal også med – Igennem døre, op og ned af trapper.

Eleverne kan herefter prøve deres egen lille rutine igennem og slutte med at sætte sig ned, når de er klar til afgang.

Til sidst kan eleverne forsøge at forestille sig, at de er i en ballon, som hele tiden klæber ind til kroppen. Så al bevægelse kræver kraft til at skubbe ballonen væk. De kan lave bevægelsesrutinen igen med dette fokus.

Øvelse 2C: Retninger i rummet – øvelse i at skifte retninger
Læreren kan undervise i et gå-mønster til musik, der passer til gå-tempo. Eleverne trænes i øvelsen i rumfornemmelse, retningsskift og rytmefornemmelse, samt sammensætning af simple trin. Der kan hele tiden lægges et lag mere på, som beskrivelsen herunder lægger op til:

• Gå frem - 4 pulsslag – gå baglæns - 4 pulsslag.
• Gå frem - 4 pulsslag – gå baglæns - 4 pulsslag – drej 1/8 til højre, gentag til I er kommet hele vejen rundt.
• Skift retning i eget bevægelsescentrum.
• Gå frem - 4 pulsslag – gå baglæns - 4 pulsslag.
• Fokuser kun i 4 retninger – frem mod læreren, front mod højre front bagud, front mod venstre.
• Gå frem - 4 pulsslag – gå baglæns - 4 pulsslag.
• Fokuser kun i 4 nye retninger, arbejd med diagonale bevægelser.

Øvelse 2D: Kroppens bevægelsesplaner
Denne øvelse kan laves med frontale, saggitale (langsgående) og horisontale sving ud fra nedenstående ideer:

Frontale sving:

• Sving skiftevis en arm i stor cirkel ind foran kroppen, vægtoverførsel fra ben til ben.
• Sving armene synkront ind foran kroppen, ud til siden og to gange rundt i stor cirkel ind foran kroppen.

Saggitale sving:

• Sving armene synkront frem og tilbage ved siden af kroppen.
• Sving armene asynkront frem og tilbage ved siden af kroppen.

Horisontale sving:

• Vrid armene rundt om kroppen fra side til side.
• Vrid armene rundt om kroppen 2 gange – drej en omgang med armene i vandret til et nyt vrid – gentag.

Øvelse 2E: Spejl - leg med bevægelsernes niveau
Eleverne kan to og to placere sig over for hinanden. Rækken ved den ene væg kan starte og bestemme bevægelserne i forskellige niveauer ind til midten og tilbage igen. Makkeren overfor kan spejle spejle alle bevægelser.

Der kan laves følgende rammer for bevægelsen:

• Vær en snigende helt nede ved gulvet.
• Vær en kæmpende ninja – mellemniveau.
• Vær ude og fangsommerfugle eller fluer – og de flyver højt.
• Vær helt nede på gulvet, højt oppe i luften og lige midt i mellem… En rulle, et hop og bevægelser lige midt imellem.

3. Fokusområde: Shape/FORM

Øvelse 3A: Form og figur – opstartsleg
Denne øvelse tager udgangspunkt i spørgsmålet: Hvor mange forskellige figurer kan vi skabe med vores kroppe?

Eleverne kan inddeles i grupper, der selv kan bestemme, om de løser opgaverne fladt på gulvet (horisontalt), ved siden af hinanden (frontalt) eller på række efter hinanden (saggitalt). Der skal hele tiden være tre aktive elever, og en der tæller antal af figurer.

Der kan udstikkes rammer som: Hvor mange forskellige trekanter, cirkler, firkanter og slanger kan I lave med jeres kroppe? Kan I skabe en zig-zag-linje?
 

Øvelse 3B: Former i rummet – gang rundt imellem hinanden
Eleverne kan til musik gå rundt imellem hinanden, mens de kan få instruktioner som disse fra læreren:

• Gå rundt og find det frie rum.
• Gå i lige linjer – og vend skarpt til ny retning.
• Gå i store buer og mindre cirkler (små rundkredse).
• Prøv at veksle mellem de forskellige linjer, og forsøg at undgå at støde inde i hinanden.
   

Øvelse 3c: Dan et navn med kroppen

I makkerpar kan eleverne arbejde med øvelser som disse:

• Stav din makkers navn med kroppen, du bestemmer, hvordan bogstaverne skal se ud.
• Få figurerne til at hænge sammen, så det ene bogstev kan føres videre til det næste.
• Indøv sekvensen, så den kan vises for andre.
• Byt opgave, og stav den anden elevs navn.
• Lær hinandens sekvenser, og vis dem ved siden af hinanden.

Øvelse 3D: Inspiration fra billeder
Til denne øvelse kan der være en musikalsk baggrund, som eleverne ikke tvinges til at følge, men som alligevel kan være med til at danne ramme. Der kan arbejdes med printede billeder, der kan nummeres 1-6. Det kan være billeder fra byrum, skolegården, naturen med mere. Det er nok at lave et sæt billeder, som eleverne skal forbi og kigge på, når de skal lave øvelsen.

Eleverne kan i makkerpar slå med terninger, så de får fire tilfældige billeder i en tilfældig rækkefølge, som de skal lade sig inspirere af. De kan nu lave fire forskellige positioner og få dem til at hænge sammen som en lille sekvens.

Herefter kan makkerparrene vise deres sekvens for hinanden, og eleverne kan forsøge at gætte, hvilke billeder, der er hentet inspiration fra.

4. Fokusområde: Effort/DYNAMIK
I denne fase kan der leges med kraft, tid, rum og styrke. Indledningsvis kan eleverne introduceres for begrebet modsætninger(kontraster), og der kan gives konkrete eksempler:

• Hurtig/langsom
• Let/kraftfuld
• Stærk/svag
• Høj/lav
• Spændt/afspændt
• Frem/tilbage
   

Øvelse 4A: En to tre – rødt lys stop
Denne øvelse er en balanceleg, hvor der veksles mellem tempoløb og stilstand. Alle elever kan starte i den ene ende af lokalet, og læreren kan være styrmand.

Rammen for legen:

• Læreren vender sig med næsen imod endevæggen og råber hurtigt ”en to tre – rødt lys stop” og vender sig på stop.
• Eleverne løber frem over gulvet og fryser i position, når der siges stop.
• Alle der opdages i bevæge sig sendes tilbage til bagvæggen.
• Læreren gentager – kigger væk, råber remsen, vender igen og sender dem, der bevæger sig tilbage.
• Den elev, der kommer først op og rører lærerens væg, er ny styrmand. Og legen gentages.
   

Øvelse 4B: Energi og imitation
Klassen kan deles i to hold, der kan stå i hver sit diagonale hjørne i rummet. Først kan den ene gruppe få besked om at imitere noget, og dernæst den anden. Hver gruppe arbejder altså ikke helt med de samme udtryk.

Ideer til imitationer:

• Voksne mennesker der har travlt med at komme på arbejde (højt tempo).
• Ældre mennesker der er på tur med plejehjemmet (lavt tempo).
• Balletdansere der næsten svæver let henover gulvet (let kraft).
• Elefanter der er på jagt efter vand på savannen (tung kraft, lavt tempo).
• En flok børn der glade leger i skolegården (let kraft, højt tempo).

Øvelse 4C: Slowmotion
Eleverne kan starte med til musik at gå rundt imellem hinanden i normalt tempo. Ved lærerens klap kan bevægelserne ændres til slowmotion - og en eventuel handling, eksempelvis:

• Klap – alle hilser i slowmotion mens de går i slowmotion.
• Klap – alle jubler i slowmotion.
• Klap-klap – alle fryser helt til stop.
• Klap - alle stiller op til et 100 m. løb. Læreren tæller ”klar, parat, start”: Klap – 100 m. løb i slowmotion.

Øvelse 4D: ”Mit eget rum” - Det personlige rum (imitation)
Denne øvelse tager udgangspunkt i øvelse 2B. Rammen er denne gang at lege med energierne – gerne til musik. Eleverne kan genkalde hver deres lille rutinee - kan de ikke huske det, så finder de bare på en ny udgave.

Eleverne kan udføre rutinen:

• Så hurtigt som muligt – sid ned som slut.
• Så langsomt og langstrakt som muligt.
• Så småt som muligt.
• Så stort som muligt
• Som om alting er super tungt og næsten ikke til at løfte.

Eleverne kan ofte finde tryghed i en øvelse, de kender fra tidligere og en ramme, som de også kender. Det virker dermed ikke som dans for dem – det bliver bare bevægelse.

Evaluering

Efter hver undervisningsgang kan der laves en kort opsamlende evaluering, hvor eleverne sætter ord på nogle af undervisningens kernebegreber. Der kan tages udgangspunkt i spørgsmål som:

• Hvad kan kroppen?
• Hvad er rum?
• Hvad er former?
• Hvad er dynamik? (tid, rum, kraft, vægt)
• Hvordan fik vi krop, rum og form til at spille sammen?
• Hvad kan dynamikken?
• Beskrivelse af bevægelse: Sammenligne… eks: en fodboldkamp.
• Samtale om lyst og mod til at bevæge sig – og lege med de muligheder der opstår.

Da dette kan være et af de første skridt i legen med den kreative dans, er det vigtigt at holde legen for øje. Eleverne skal ikke kunne stå til ansvar for at definere de fire områder med ord, men de bør kunne mærke med kroppen eller vise med kroppen, hvilket område der er i spil. Gør gerne evalueringen jordnær, og lad eleverne sætte egne ord på, hvad de har oplevet i de forskellige sammenhænge.

Der kan efter gennemførelsen af forløbet sættes fokus på spørgsmål som:

• Hvordan fungerede organiseringen i de enkelte øvelser og samlet for undervisningen?       
• Hvordan fungerede rammesætningen, herunder:
  • var rammerne for åbne eller for lukkede?
  • blev der sagt de rigtige ting for at få eleverne til at eksperimentere?
  • blev der skabt den ønskede koncentrerede stemning?
• Har forløbet rykket elevernes evne til at koordinere kroppen i bevægelse?
• Har forløbet rykket ved elevernes evne til at lege kreativt med kroppen?
• Er der elementer af undervisningen, der kan bygges ovenpå, eller bruges enkeltvis i andre undervisningssammenhænge, for at prikke til kreativiteten og modet til at stå frem?
• Er der noget, der skal holdes fast i, så eleverne ikke starter forfra næste gang, det handler om dans og udtryk.

Kreditering 

Forløbet er udarbejdet af Berit Clausen Abrahamsen.