Analyse af betydning af kompetencedækning og læreruddannelsesbaggrund

En ny rapport fra VIVE belyser betydningen af at blive undervist af en lærer med undervisningskompetence i det fag, de underviser i. Undersøgelsen viser overordnet set, at de faglige resultater løftes, når eleverne bliver undervist af en lærer med undervisningskompetence i det pågældende fag. Der er dog forskelle på tværs af fag.

Effekten er generelt tydeligere i de naturvidenskabelige fag, imens der i andre fag ikke findes nogen effekt. Konkret viser undersøgelsen, at elever, der er blevet undervist af lærere med undervisningskompetence opnår mellem 0,08 og 0,39 karakterpoint højere ved afgangsprøven i 9. klasse i fagene dansk, historie, fysik/kemi, biologi, geografi og idræt.

De varierende resultater kan ifølge rapporten muligvis forklares af, at de skoleledere, der ikke kan finde en lærer med undervisningskompetence i faget, ofte vælger at kompensere for dette ved at få lærere, der har andre stærke faglige og pædagogiske kompetencer til at undervise i faget. Forklaringen underbygges af en sammenligning af små og store skoler. På de store skoler er effekten af at blive undervist af en lærer med undervisningskompetence mindre end på små skoler. Det kan hænge sammen med, at skoleledere på store skoler formentligt lettere kan finde en lærer med andre stærke kvalifikationer til at undervise i faget, hvis der ikke er en lærer med undervisningskompetence.

VIVE har i rapporten også undersøgt betydningen af lærernes uddannelsesbaggrund. Resultaterne viser, at elever, som er blevet undervist af en lærer med en almindelig læreruddannelse, klarer sig bedre i fagene matematik, fysik/kemi og dansk. Det gælder især, når man sammenligner med elever, der er blevet undervist af lærere uden nogen anden uddannelse end gymnasiet. I en række fag opnår de elever, der er blevet undervist af uddannede folkeskolelærerne, dog ikke bedre faglige resultater. Det kan ifølge rapporten hænge sammen med, at undervisningen i 9. klasse i meget stort omfang dækkes af uddannede lærere. I de få tilfælde, hvor det ikke sker, må man formode, at lærerne er særlig udvalgt og formentlig har betydelig erfaring, der kan kompensere for deres manglende formelle undervisningskompetencer.

Som led i folkeskolereformen blev det besluttet, at alle elever i folkeskolen inden 2020 skal undervises af lærere, som enten har undervisningskompetence fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i, eller har opnået en tilsvarende faglig kompetence via efteruddannelse mv. Til at understøtte kompetenceløftet blev der med reformen afsat i alt 1 mia. kr. til kompetenceudvikling af lærere og pædagoger i folkeskolen i perioden 2014-2020.

I forbindelse med folkeskoleaftalen fra d. 30. januar 2019 blev aftalepartierne enige om at fastholde målsætningen om, at alle elever skal undervises af lærere med undervisningskompetence i de fag de underviser i. Aftalepartierne blev samtidigt enige om at udskyde tidspunktet for, hvornår målsætningen skal være opfyldt fra 2020 til 2025 for at sikre kommunerne og skolerne bedre tid og forudsætninger for at øge kompetencedækningen. Samtidig blev det aftalt at udskyde delmålet om 90 pct. kompetencedækning fra 2019 til 2021.

Den 10. oktober 2019 offentliggjorde ministeriet nye data for kompetencedækningen i folkeskolen i skoleåret 2018/2019. Tallene viser overordnet:

• Den samlede kompetencedækningsgrad på tværs af fag og klassetrin er 87,6 procent. Det er en stigning på 0,9 procentpoint i forhold til niveauet i 2017/18.
• For langt de fleste fag er kompetencedækningen steget siden 2017/18.
• Fag med relativt lav kompetencedækning har oplevet de største stigninger

Find rapporten på vive.dk

Fakta om VIVE-undersøgelsen

Undersøgelsen er gennemført af VIVE for Børne- og Undervisningsministeriet og baseret på data fra en række datakilder.

Oplysninger om lærernes undervisningskompetence stammer fra Styrelsen for It og Læring’s (STIL) register for lærernes kompetencer. Registret er baseret på indberetninger fra skolerne. Data kobles derudover til en række registre fra Danmarks Statistik. Data er valideret på baggrund af data fra Uddannelses- og Forskningsministeriet (UFM).

For at isolere effekten af lærernes undervisningskompetencer fra andre mulige forklaringer på ændringer i elevernes faglige præstationer anvendes et internationalt anerkendt within-student between-subject fixed effect design.

Ved at sammenligne elevernes faglige præstationer i forskellige fag er det muligt at holde ”uobserverbare” elevkarakteristika konstante. Det vil sige forhold, som kan påvirke elevens faglige præstationer ud over lærerens kompetencer. Disse uobserverbare elevkarakteristika kan blandt andet være elevernes motivation og akademiske evner. På denne måde tilnærmes effekten af lærernes kompetencer på elevernes læring.

Valg af fag, der sammenholdes, kan have betydning. Det tilstræbes derfor, at fagene ligner hinanden så meget som muligt.

Rapporten bygger videre på en tidligere analyse gennemført af KORA i 2017, der undersøgte effekten af kompetencedækning i 6. og 9. klasse i dansk og matematik.