Sådan kan en problemstilling blive til - Historie - GRUNDSKOLE

Formålet med forløbet er at styrke elevernes forudsætninger for at udarbejde spørgsmål, der kan bearbejdes til en problemstilling. Dette skal ske med afsæt i spor fra og fortællinger om fortiden. Forløbet tager afsæt i kompetenceområdet Kildearbejde, hvor det er et centralt aspekt, at eleverne udvikler deres undersøgelseskompetencer og kan formulere problemstillinger.

Forudsætninger, form og indhold

Kompetenceområdet Kildearbejde lægger op til, at eleverne arbejder med problemstillinger, som de belyser med forskellige kildetyper. Ofte formulerer eleverne først en problemstilling, der består af nogle undersøgelsesspørgsmål. Problemstillingen er styrende for valg af kilder, og hvordan kilderne analyseres, tolkes og anvendes til at belyse problemstillingen.

Tag udgangspunkt i spor fra og fortællinger om fortiden
En anden metode til arbejdet med at formulere problemstillinger er, at læreren bruger forskellige spor fra og fortællinger om fortiden til at få eleverne til at undre sig og for at vække deres nysgerrighed. Eleverne kan udtrykke deres undren som spørgsmål, der så bearbejdes til en problemstilling. Dette forløb giver inspiration til arbejdet med denne metode.

Spor fra og fortællinger om fortiden kan være et filmklip, et billede, et besøg på et museum eller ved et fortidsspor i nærområdet, et artefakt, en novelle, et dilemma eller måske en provokerende påstand, som er fremsat i et medie – eller som læreren formulerer.

Der kan stilles konkrete krav til de spor fra og fortællinger om fortiden, som udvælges til at vække elevernes nysgerrighed og interesse:

De skal give mening, forstås og være udfordrende for de pågældende elever. Det betyder, at de anvendte spor og fortællinger må indeholde elementer, som er genkendelige for eleverne, og som umiddelbart vækker dem emotionelt og dernæst deres refleksion og nysgerrighed.
De bør være knyttet til og potentielt kunne bruges som kilder i det forløb, læreren vil sætte i gang. Eksempelvis kan de bruges som anslag eller trigger til forløbet.

I arbejdet med denne metode kan læreren kan bruge sit kendskab til eleverne til at tage stilling til fortællingernes form og indhold. Hvad der vækker interesse og nysgerrighed og udfordrer eleverne i én klasse, gør det ikke nødvendigvis i en anden.

Læs mere om kildearbejde og arbejdet med problemstillinger i historieundervisningen her:

Opdagelsesrejser – et konkret eksempel
Et forløb om opdagelsesrejser i 1500-tallet kan eksemplificere, hvordan der kan arbejdes med denne metode på mellemtrinnet. Forløbet kan tage afsæt i Theodore de Brys (1528-1598) billeder af spanske ekspeditioner til Amerika og deres møde og sammenstød med den oprindelige befolkning.

Kildeværdien af Theodore de Brys billeder kan diskuteres. Han var aldrig selv i Amerika, men lod sig angiveligt inspirere af beretninger fra folk, der havde været med på ekspeditionerne. Desuden var de Bry protestant og havde derfor en vis antipati over for de katolske spaniere.

Tilrettelæggelse

I ovenstående konkrete eksempel lægges der op til at arbejde med de Brys billeder. De kan findes på internettet med søgeord som ”de Bry” + ”Spaniards” + ”Indians”.

I valget og iscenesættelsen af sporet fra eller fortællingen om fortiden kan læreren overveje, hvordan sporet/fortællingen kan:

vække elevernes interesse for tematikker og problematikker, der knytter sig til det forløb, klassen skal i gang med. Læreren må overveje, hvordan sporet/fortællingen præsenteres.
aktivere, udfordre og problematisere elevernes forhåndsviden og -forestillinger om forløbets tematikker. Hvordan kan læreren stilladsere processen med udfordrende og provokerende spørgsmål samt med flere oplysninger?
inspirere til og støtte eleverne i at stille spørgsmål, som kan bearbejdes til historiske problemstillinger. Hvilken vejledning skal læreren give eleverne?

Forslag til spørgsmål, der kan overvejes, inden forløbet gennemføres:

Ud fra lærerens viden om elevernes forudsætninger kan det overvejes:

Hvordan skal undervisningen organiseres: Hvornår er klasseundervisningen, gruppearbejde og individuelt arbejde mest hensigtsmæssig?
Hvilke spørgsmål kan det forventes, at eleverne stiller?
Hvordan kan eleverne udtrykke, hvad de forventer at finde ud af – skal de for eksempel formulere det som hypoteser?
Er forløbet realistisk inden for den de givne rammebetingelser og elevernes forudsætninger?
Hvilke potentialer har forløbet for at styrke elevernes forudsætninger for at arbejde med kilder?
Hvor og hvordan skaffes relevante og for eleverne tilgængelige kilder, der kan belyse de valgte problemstillinger

Opbygning

Forløbet er inddelt i fire faser:

1. Introduktion
Læreren kan i denne fase vælge nogle af de Brys billeder, der viser sammenstød mellem spanierne og den indfødte befolkning. Billederne og forløbets opbygning, indhold og formål kan introduceres for eleverne.

2. Undersøgelse af de Brys billeder
Eleverne kan arbejde i grupper, der kan få udleveret et udvalg af de Brys billeder og et arbejdsark med spørgsmål som:

Hvad foregår der på billederne?
I har måske en formodning om hvorfor, hvor og hvornår det skete. Noter som spørgsmål, hvad I må undersøge for at få en forklaring på scenerne, som billederne viser.

3. Spørgsmål til problemstillinger
I denne fase kan der samles op på gruppernes spørgsmål i en klassesamtale. Der kan tages udgangspunkt i: Hvilke af gruppernes spørgsmål supplerer hinanden godt?

Herefter kan spørgsmålene på klassen eller gruppevis bearbejdes til problemstillinger, der er relevante for forløbet, og som eleverne har forudsætninger for at belyse inden for den givne ramme.

4. Arbejdet med problemstillingerne
Eleverne kan til sidst fordeles i grupper, der hver arbejder med en problemstilling. Læreren kan sørge for, at eleverne har adgang til kilder, der kan bruges til at belyse problemstillingerne.

Evaluering

Det overordnede sigte med forløbet er at styrke elevernes forudsætninger for, med afsæt i spor fra og fortællinger om fortiden, at udarbejde spørgsmål, der kan bearbejdes til problemstilling. Evalueringen kan foregå som en klassesamtale og handle om elevernes oplevelse af denne del af forløbet, eksempelvis:

Hvad var det ved de valgte spor og fortællinger, der særligt skabte nysgerrighed og interesse?
Hvilke spørgsmål var mest relevante at stille kilden i forhold til problemstillingen?

Der kan efter gennemførelsen af forløbet sættes fokus på spørgsmål som:

Hvad karakteriserer de spor og fortællinger, der mest effektivt vakte elevernes interesse og nysgerrighed?
Hvad er de mest optimale iscenesættelser af spor og fortællinger, hvis de skal vække elevernes interesse og nysgerrighed?
Umiddelbart oplever eleverne spor og fortællinger ud fra deres egen nutidsforståelse. Derfor vil deres spørgsmål også være formuleret ud fra den forståelse. Hvordan understøttes eleverne i kunne at skifte perspektiv, så de formulerer spørgsmål, der lægger op til at undersøge den givne fortid ud fra dens egne betingelser?
Kan denne metode bruges til at udarbejde problemstillinger i fremtidige forløb?

Inspiration

Læs mere i faghæftet for historie.

Kreditering

Forløbet er udarbejdet af Jens Aage Poulsen, lektor ved HistorieLab – Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling.