Sådan skabes et inkluderende læringsmiljø, der virker

3. Hvordan kan differentiering bidrage til et inkluderende læringsmiljø?

Både i forskning og praksis er der udbredt enighed om, at selv om eleverne er meget forskellige, kan de have stor gavn af at være på samme hold, hvis der skabes et rummeligt og inkluderende læringsmiljø. Forskelligheden kan ligefrem være et potentiale for elevernes faglige og sociale udvikling, fordi de fagligt kan lære af og med hinanden, selvom de har forskellige forudsætninger, behov og interesser: De dygtige elever kan inspirere og løfte de mindre dygtige, de praktisk anlagte kan hjælpe dem, der er mindre praktisk anlagte, og de bogligt stærke kan støtte de mindre bogligt stærke. Praksisfællesskabet, hvor eleverne omgås og lærer sammen og af hinanden, kan samtidig være grobund for deres sociale udvikling.

Elevernes forskellighed kræver, at læreren differentierer undervisningen, så den tilgodeser, at elever, der arbejder med samme mål og indhold, får varierede og differentierede muligheder for at nå målet.

Differentieringen kan eksempelvis ske gennem:

• kompleksiteten i opgaver.
• tiden der bruges på opgaver.
• hjælpen der gives.
• antallet af gentagelser for at lære.
• samarbejdet i læringsaktiviteten.
• metoderne, der bruges i læreprocessen.

Hvis målene ikke er de samme, kan indholdet i form af for eksempel fælles produktion eller et praksisrelateret emne stadig være det samme. Derved kan læringsfællesskabet fastholdes, selv om vinkler på opgaver og læringsaktiviteter er forskellige. Det kræver blot, at FGU-læreren overvejer: Hvilke faser eller aktiviteter er fælles, og hvilke er opdelte efter mål, niveau og forudsætninger?

4. Hvordan kan praksisfællesskaber bidrage til et inkluderende læringsmiljø

Teoretisk har forskere længe vidst, at det at lære sammen med andre eller af andre, både ude i praksis og i skolen, er en god ide. Man ved også, at det at være sammen om en betydningsfuld fælles opgave i en produktion eller en praksisbaseret læringsaktivitet kan være med til at fremme et positivt og et inkluderende læringsmiljø. Det kræver dog, at både den enkelte elev og gruppen får mulighed for at bidrage, så alle elever oplever, at de lykkes med opgaven. Det forudsætter, at den enkelte elev får tildelt delopgaver, der har et passende niveau, og at alle får passende støtte til at kunne lære og udvikle sig med opgaven.

FGU-læreren kan fremme et inkluderende læringsmiljø ved at:

• sikre stabilitet og gentagelser, tryghed, empati, bekræftelse, støtte, fællesskabsfølelse og ro.
• skabe rutiner og struktur for det daglige arbejde på holdet ved at være tydelig med faglige mål og opgaver, der følges op på ved dagens slutning.
• lede holdet i en positiv retning ved at tilpasse undervisningen til eleverne, så alle elever får noget ud af at være til stede.
• give udtryk for en tro på, at alle elever kan lære. Derved kan eleverne få en tro på sig selv og deres egen udvikling.
• formulere spilleregler for, hvordan elever og lærere omgås hinanden i arbejdsfællesskabet.
• arbejde på, at der bliver opbygget en fælles forståelse og accept af disse spilleregler.
• tydeliggøre i kommunikation og kontakt med eleverne, hvordan roller og ansvar er fordelt mellem lærer og elever samt mellem eleverne indbyrdes.

Kreditering

Artiklen er udarbejdet af Ulla Nistrup, pædagogisk konsulent, lærer og master i læreprocesser ved VIA University College samt Susanne Hjelmberg Larsen, adjunkt ved professionshøjskolen UCN.

Artiklen har været gennem en reviewproces med en række undervisere på området og er redigeret af en redaktionsgruppe på DPU (AU).