Karrierelæring

Begrebet karrierevejledning kan give ideer og retning til en proces, hvor eleverne udvikler medansvar og får skabt sammenhæng i det lærte med henblik på at komme videre i uddannelse eller arbejde.

1. Karrierevejledning og karrierelæring

Begreberne karrierevejledning og karrierelæring er tæt forbundne. I karrierevejledningen er målet, at de vejledte udvikler karrierekompetencer. Disse skal forstås som den enkeltes evne til at indsamle, analysere og organisere information om sig selv, uddannelse og job, samt færdigheder i at træffe og implementere beslutninger og overgange. Karrierevejledning udføres af lærerne – ofte i et samarbejde med en FGU-vejleder.

Ifølge den engelske karrierelæringsteoretiker Bill Law, skal man ikke kun tale om karrierevejledning, men også om karrierelæring, som en progressiv proces. Der sættes hermed fokus på, hvordan karrierekompetencerne udvikles. Bill Law opstiller fire trin, der kan arbejdes med for at sikre, at der er et læringsfokus i arbejdet med udviklingen af karrierekompetencer. Der sættes hermed fokus på den læring, der ligger til grund for beslutninger angående uddannelse og job. De fire trin er et godt redskab, læreren kan medtænke i sin faglige undervisning, alt efter hvor elevernes behov er, og hvordan det passer sammen med de undervisningsmæssige aktiviteter.

2. Bill Laws fire karrierelæringstrin

1: At opdage

I første trin skal eleverne hjælpes til at se, høre og sanse. Lærerne skal hjælpe eleverne med at skærpe deres opmærksomhed omkring de forskellige faglige elementer og få øje på forskelle og ligheder. Hvordan er det eksempelvis at arbejde med buffeten i forhold til at bage brød? Hvordan opleves det at følge en opskrift kontra selv at skulle finde på? Hvilke elementer/aktiviteter oplever eleverne sig mest motiveret i? Hvor opleves der størst udfordringer? Et vigtigt element på dette trin er at hjælpe eleverne med at skærpe deres sproglige opmærksomhed ved, at de kan sætte ord og begreber på deres oplevelser. De får således et sprog til at bearbejde oplevelserne med.

Der kan på dette trin både arbejdes med elevernes opdagelse før og efter en aktivitet. Lærerne kan hjælpe eleverne med at forberede ting, de skal se efter og spørge ind til, mens de er i praktik eller på virksomhedsbesøg, eller bede dem være opmærksomme på deres oplevelser af forskellige arbejdsopgaver. Læreren hjælper således eleverne med at fokusere og have opmærksomhed på vigtige elementer.

Der kan også arbejdes med at opdage efter en aktivitet er afsluttet. Læreren hjælper her eleverne med at sætte ord på deres oplevelser og kan spørge ind til forskellige elementer, der gør, at eleverne får reflekteret.

2: At ordne

På dette trin skal det sansede ordnes, så eleverne kan forholde sig til det. Der kan eksempelvis arbejdes med hvilke forskelle og ligheder, der er mellem de forskellige aktiviteter. Hvad kan eleverne umiddelbart bedst lide at lave, og hvorfor dette frem for noget andet? Eleverne skal her hjælpes til at reflektere over deres umiddelbare oplevelser, så de kan se forskelle og ligheder, og måske få øje på mønstre. Kan eleverne for eksempel bedst lide at være i situationer, hvor der er en høj eller lav grad af valgfrihed? Lærernes opgave er her at stille gode spørgsmål, der gør, at eleverne får reflekteret.

3: At fokusere

Tredje trin er at fokusere. Her skal eleverne udvikle kendskab til sig selv. Hvad er elevernes styrker og udfordringer? Hvilke værdier er vigtige for eleverne? Eleverne skal mærke og forholde sig til, hvad der er vigtigt. Her vil et samarbejde mellem faglærernes/almen-læreren og en FGU-vejleder være nødvendigt. FGU-vejlederen kan gennemføre forskellige kompetence- og styrkeafklaringer, der hjælper eleverne med at forholde sig til egen formåen. Samarbejdet omkring eleverne vil her både handle om videndeling og om sparring i forhold til opstilling og evaluering af elevernes mål.

Trinnet skal gerne føre til, at eleverne bliver i stand til at kunne forstå og arbejde med egen karriereudvikling. De har nu ordnede erfaringer at trække på, og de har kendskab til deres kompetencer i forhold til det konkrete fagområde.

4: At forstå

Eleverne vil på trin fire kunne træffe kvalificerede beslutninger for fremtiden, da de har overblik over, hvad der kræves i forskellige arbejdssituationer, og hvordan de selv fungerer ind i disse.

At arbejde med karrierelæring for at udvikle elevernes karrierekompetencer handler altså om at etablere en meningsfuld læringsproces, hvor der samarbejdes lærerne imellem, og mellem lærere og FGU-vejleder, og hvor eleverne hjælpes til at reflektere løbende. En, meget gerne visuel, opsamling af de fire trin kan være en hjælp i processen, da eleverne kan vende tilbage til det, de tidligere har arbejdet med, og knytte tråde trinnene imellem.

© Børne- og Undervisningsministeriet

Arbejdes der med de fire niveauer, er det sandsynligt, at det både for lærere og elever bliver tydeligt, hvilke læringsmål der skal arbejdes med, og hvordan der er behov for differentiering, for at eleverne får maksimalt udbytte af undervisningen. De refleksioner, der opstår i arbejdet med de fire niveauer, giver en opmærksomhed på elevernes kunnen, og på de udfordringer de står overfor. Samtidig kan det virke motiverende for eleverne, at de får et skarpere fokus på, hvad de gerne vil opnå. Arbejdet med karrierelæring er altså en del af den formative evaluering, som kan danne afsæt for individuelle mål, og som giver et fokus på, hvilke processer der skal tilrettelægges for den enkelte elev.

© Rie Thomsen: Karrierekompetence og vejledning i et nordisk perspektiv

4. Eleverne som aktive medskabere af egen udvikling

At udvikle karrierekompetencer handler også om at blive herre i eget liv. Det er vigtigt, at eleverne føler et medansvar for egen udvikling og deltager aktivt i den karriereudviklingsproces, de er i på FGU.

Styringslogik kontra samskabelse

De faglige mål er højt prioriteret i FGU. Det giver et godt afsæt for de ambitiøse forventninger, der er til elevens progression. Det er dog også et muligt benspænd, da der er en risiko for, at det, der kan kaldes styringslogikken, de udefrakommende krav, kommer til at ”tage over” og vanskeliggøre elevernes mulighed for indflydelse og ejerskab. Dette kan for eksempel ske, hvis læreren opstiller faglige mål for eleverne, uden at de bliver inddraget, eller hvis læreren, i den bedste mening, fastlægger en proces og en arbejdsplan, uden at eleverne involveres og forholder sig til dette.

For at undgå dette er det vigtigt, at lærerne arbejder procesorienteret med aktiv inddragelse af eleverne. Det er således vigtigt at passe på, at de faglige mål ikke bliver altoverskyggende, men at læreren ser disse som vigtige redskaber i en vejledningsproces sammen med eleverne.

I det efterfølgende er sammensat en række anbefalinger, som læreren kan inspireres af. Anbefalingerne er fremkommet dels fra forskning og dels fra udviklingsprojekter, som er gennemført med udgangspunkt i målgruppen.

Lærerne kan med fordel holde sig følgende anbefalinger for øje:

Relationsskabelse og ressourcer

• En god relation er afgørende for, at eleverne kommer i en progressiv udvikling. Dette kan der blandt andet arbejdes med, ved at lærerne er tydelige og autentiske
• Tag afsæt der, hvor eleverne er, ikke alene i de ministerielle eller kommunale krav
• Tag afsæt i elevernes ressourcer, for eksempel ved at afdække kompetencer og styrker
• Udnyt læringsfællesskabet, der er givet på værkstedet/holdet. Arbejd gerne med eleverne i grupper, da de kan understøtte hinanden og danne værdifulde netværk.

Meningsfuldhed

• Tydeliggør systemets krav og arbejd med disse, så eleverne kan identificere sig med- og acceptere dem. Dette kan for eksempel være en udfoldelse af læringsmålene, så de bliver forståelige og acceptable, eller af kravene til bestemte elementer i FGU-forløbet.
• Forløbsplanen må af eleverne opleves som et meningsfuldt redskab i forhold til deres udvikling. Dette betyder, at eleverne skal være medskabende i processen. Eleverne kan dokumentere deres processer og produkter og samle disse for eksempel i en portfolio. Portfolioen kan så indgå i grundlaget for forløbsplanen.

’Zonen for nærmeste udvikling’

• Eleverne skal udvikle tiltro til egen formåen. Derfor skal de, gerne opfordret af lærerne, påtage sig forskellige overskuelige opgaver, der understøtter de fire trin i karrierelæringen. Det kan handle om at ringe til personer uden for institutionen, at undersøge arbejdsforhold for eksempel i et køkken eller lignende
• Sørg for, at eleverne forpligtiger sig til de opgaver, I aftaler, skal udføres. Hvis eleverne forholder sig til, hvad de magter inden for en given tidsperiode, og hvis de har gjort sig tanker om, hvor og hvordan opgaven skal løses, er der langt større sandsynlighed for, at de lykkes med opgaven.

Afrunding

For at eleverne i FGU kan tage medansvar for egen karriereudvikling, kræver det lærere og FGU-vejledere, der arbejder aktivt med dette i et samarbejde. De fire trin i karrierelæringsprocessen kan være et redskab til dette. Samtidig skal lærerne være opmærksomme på, at eleverne er i centrum for egen udvikling. Dette kan ske ved, at der arbejdes procesorienteret fremfor alene at arbejde målorienteret hen mod udefrakommende mål. Man er således mere orienteret mod den proces, som eleverne skal igennem for at nå målet, end mod en hurtig opfyldelse af målet.

Kreditering

Materialet er udarbejdet af Marianne Tolstrup og Trine Lippert. Begge er lektorer ved UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole.

Artiklen har været gennem en reviewproces med en række undervisere på FGU-området og er redigeret af en redaktionsgruppe på DPU (AU).