Hack dig selv - spor dig selv

Unge kan nemt lad sig narre til at klikke på billeder og links eller opgive password eller bankkoder. Denne adfærd giver uvedkommende adgang til fortrolige oplysninger. 

De unge bør være bevidste om, hvor meget deres adfærd kan spores på nettet. Det er vigtigt, at de unge bliver bevidste om, at de kan hackes og spores blandt andet via reklamer og personer. De unge skal derfor have redskaber til kunne forebygge dette.

Eleverne har både brug for teknisk viden samt dialog med lærere/ vejledere om, hvordan de kan beskytte sig mod hacking og sporing.

Dette forløb sigter på at eleverne får kompetencer i at

• Spotte trusler og sikkerhedsforhold omkring hacking igennem en række konkrete cases.

• Beskytte sig mod svindlere på nettet, der forsøger at franarre oplysninger. 

• Tale åbent med deres forældre om, hvordan de beskytter sig mod hacking.

Opbygning og arbejde med forløbet

Via konkrete cases som eleverne kan identificere sig med, kan I tage stilling til nogle af de dilemmaer om hacking, de kan opleve på nettet.

Forløbet lægger op til, at eleverne på egen krop prøver at blive hackede eller sporet/stalket. Efterfølgende skal de diskutere og give hinanden konkrete råd til at slette og anmelde hacking på nettet.

På siden Løgne og snyd finder du en oversigt over spørgsmål, hvor unge har skrevet ind til Red Barnet, for at få hjælp til at løse et problem, de har mødt på nettet. Vælg 3 til 4 forskellige spørgsmål som du vil have, at dine elever diskuterer. Det kan eksempelvis være:

• Hjælp, er jeg blevet hacket?

• Falsk profil på Facebook

• Min Snapchat er blevet hacket

I kan også finde andre spørgsmål på siden Privatliv. vælg for eksempel:

• Hacket på sociale medier

I din undervisning og planlægning kan du bruge disse inspirationskilder

Fra DR så vildt meget ved Google om dig

Digitalt selvforsvar Google

Digitalt selvforsvar - Facebook

Digitalt selvforsvar - cookies

Digitalt selvforsvar - apps

Fase 1: Bevidsthed om hacking

Via nogle konkrete cases kan du også gøre eleverne opmærksomme på, hvor nemt det er at blive hacket.

Få en ekspert på skolen eller en fagansvarlig til at udarbejde en case eller to eller vis en af reklamerne for bedstemor-hackerne (Stofa).
Du kan også lave en quiz med “gæt et password”, hvor eleverne med 20 spørgsmål skal gætte et password, nogle af de andre har fundet på. 

Digitaliseringsstyrelsen har udarbejdet undervisningsmaterialet hold hackerne ude som er målrette henholdsvis unge mellem 15 og 25 samt borgere der er 60+.

Fase 2: Bevidsthed om sporing

Du kan også udvikle nogle konkrete cases, hvor du kan gøre eleverne opmærksomme på, hvor nemt det er at blive sporet.

Prøv at lade eleverne søge på Google på et bestemt ord og spørg dem om, hvilket link der ligger øverst. Det vil typisk være forskellige links, alt efter hvilke søgninger de tidligere har søgt på i forhold til emnet.

Du kan også lade eleverne søge på et rejsemål på en pc, de er logget ind på. Se, om der dukker reklamer op for rejsemålet på deres telefoner.

Du kan også lade dem bruge de værktøjer der er i Google og Facebook, hvor man kan se, hvor meget de ved om én, og hvordan man kan fjerne en del af disse funktioner, der sporer dig og dine bevægelser på de platforme som Google og Facebook ejer.

Fase 3: Evaluering

En måde, du kan lade deltagerne/eleverne evaluere forløbet, er at lade eleverne redigere et eller flere svar, som de mener er bedre, end de svar som Red Barnet giver. Bagefter kan de sende svarene ind til Slet det.

Du kan også tage en runde med eleverne og spørge om, hvilke tiltag de har gjort med den nye viden, de har fået om hacking og sporing.

Kreditering

Materialet er udarbejdet af Københavns Professionshøjskole i 2019.

René Nordin Bloch - Lektor Københavns Professionshøjskole Institut for Didaktik- og digitalisering.