Lærerrollen i håndværk og design

Læreren skal i faget håndværk og design sætte en undervisningssituation op, som gør, at der tages afsæt i elevernes forforståelse, opøvelse af rutiner ved hjælp af gentagelser, og at læreren har sat en læringssituation i værk, som gradvist kan lade eleverne blive ført ind i et motiverende og engagerende læringsrum.

Lærerrollen

Det er videnskabeligt bevist, at det at være kreativ kræver en høj faglighed, herunder erfaringer med udøvet håndværk. Lærerrollen er at demonstrere teknikker og handlemåder, som eleverne øver sig på og derved opnår faglighed. Sigtet er, at eleverne bliver kreativt engagerede. At de får mod til at følge deres ideer og viden om, hvordan udfordringerne klares håndværksmæssigt.

Læreren understøtter, at eleverne lærer at give hinanden feedback, for at de kan se forbedringer i deres arbejde i håndværk og design. Feedback forudsætter, at eleverne kender til succeskriterierne i designopgaverne. Ligeledes understøtter læreren, at eleverne giver hinanden en hjælpende hånd.

Den kreativitetsbefordrende lærer

At være den kreativitetsbefordrende lærer betyder, at læreren idéudvikler og fremviser sin egen og elevernes kreative processer og ideer i de enkelte forløb eller aktiviteter. Læreren skal skabe motivation og begejstring for, at eleverne finder på ideer og arbejder med håndværket gennem forarbejdning og teknikker.

At befordre kreative processer kan være at indrette et lokale, hvor designprocesser og dokumentation af forløb er hængt overskueligt op og vækker nysgerrighed og inspiration. Det kan være faciliterende processer, billeder af redskaber og designmodeller lavet som plakater, der kan bruges som inspiration for eleverne i designprocessen.

At rammesætte en designopgave i begyndelsen af et forløb kan betyde, at læreren har en stor væg, hvor visualisering af proces, metode og inspiration er synligt under hele forløbet. Læreren har eksempelvis hængt et billede af Arne Jacobsen op, et par eksempler på design, mål, aktiviteter og andre inspirerende materialer, som skaber overblik, nysgerrighed og motivation.

Denne væg kan danne udgangspunkt for, at læreren og eleverne kan lave små oplæg. En opdigtet fortælling om, hvordan Arne Jacobsen fandt på stolen Myrens design, kan også rammesætte og pejle eleverne i retning af designopgaven. Læreren kan opdigte Arne Jacobsens gåtur i skoven og den inspiration han fik til stolen, da han så en myre. Elevernes designopgave kan herefter være at finde på at lave en kasse, stol eller lampe, som har inspiration fra et dyr. For at imødekomme medindflydelse kan eleverne eventuelt i fællesskab vælge emnet eller temaet.

Virkelyst, fordybelse og motivation

Virkelyst og fordybelse er et grundfokus i ethvert forløb. Ses på klassen som en samlet enhed, vil der på sigt blive savet skævt, savet for kort, syet med for lille sømmerum, tabt masker, målt forkert med mere.

Det er vigtigt, at læreren har etableret et solidt motivationsfundament for forløbet, så eleverne kan overkomme de små frustrationer, der måtte komme undervejs og gribe udfordringen, der ligger i at skulle gennemgå den samme arbejdsproces flere gange. For at etablere denne motivation hos eleverne, kan læreren med fordel starte forløbet med at vise et færdigt produkt eller flere billedeksempler på mulige løsninger af opgaven, så eleverne kan se et færdigt resultat og dermed målet for forløbet.

Ligeledes fremmer det motivationen at bruge tid på at brainstorme med eleverne i forhold til den enkelte elevs præferencer for produktets anvendelsesmuligheder. I et arbejde med en kasse, er der for eksempel elever, der ser kassen som anvendelse til deres computerspil. Denne elevrefleksion skaber måske nye uforudsete arbejdsopgaver for læreren, som at lave rumopdeling i kassen.

Elevmotivationen kan befordres ved den måde, opgaven defineres på. Eksempelvis: ”Design en beholder til opbevaring af noget konkret”. Dette konkrete kan så være elevens bøger, hvorved det bliver udgangspunktet for dimensioner, materialer og så videre. Formuleringen af, hvor åben opgaven kan være, er afhængig af eleven. Til en begynderelev på første trin er en fast størrelse på et produkt i et på forhånd defineret materiale et godt holdepunkt. Til en valgholdselev i udskolingen kan rammerne være meget vide og elevdefinerede.

Mesterlæreprincippet

Det er en kendt sag, at eleverne ofte befinder sig på forskellige trin i arbejdsprocessen, da der er forskel på deres arbejdstempo eller arbejdserfaring. Derfor kan læreren med fordel samle alle elever omkring en fælles gennemgang i de forskellige faser. Dette medvirker til, at eleverne har en forhåndsviden, når de når til næste arbejdstrin. Vis gerne samme detalje mere end en gang, eksempelvis trådretning i stof i forbindelse med mønsterpålægning, eller hvordan emnet holdes ved rondelsliberen.

Håndværk og design er et praktisk fag. Derfor bør læreren vise, hvordan eleverne skal gøre, i stedet for at give dem lange forklaringer. Eleverne har brug for at se, hvordan en bestemt teknik udføres. Hvis der kun forklares uden forevisning, vil eleverne danne sig forskellige billeder, og disse billeder vil sandsynligvis ligge et stykke fra det billede, læreren ser for sig. Læreren bør hellere bruge nogle minutter mere af elevernes tid på forevisning af en detalje/delproces, fremfor at skulle demonstrere for en stor del af holdet igen.

Når eleverne ikke er lige langt

Der er stor gevinst i at opfordre elever, der har gennemskuet elementer af arbejdsprocesserne, til at videndele og demonstrere teknikker for andre elever, peer-to-peer.

Desuden vil det være en god idé, at eleverne har småprojekter ved siden af den egentlige opgave, som de kan vende tilbage til, når der er ventetid. Det kan være strikketøj, en snitteopgave eller lignende.

Elevorganisering

Alt afhængigt af det konkrete emne og opgaveformuleringen kan eleverne organiseres på forskellig vis:

Læringsmakker: Med læringsmakkere sættes eleverne sammen parvis. Støder den ene elev på en udfordring, søger eleven først vejledning hos sin læringsmakker, inden der søges hjælp hos læreren. Fordelene er, at den elev, der forklarer noget lært til en kammerat, får sin egen læring konsolideret. Samtidig frigives der lærertid til hjælp til andre elever.
Læringsmakkerprincippet kan udvides til, at makkerparrene også deler en bestemt arbejdsstation. De deles eksempelvis om samme symaskine eller samme høvlebænk.
Grupper: I gruppeopgaver kan opgaven bestå af delelementer, hvor de enkelte gruppemedlemmer har ansvar for hver deres del. Man kan også forestille sig, at eleverne i gruppen har samme opgaveløsning, altså hver især laver samme produkt. I dette tilfælde vil de kunne hjælpe og vejlede hinanden i gruppen.