Forløb

Youtubere i mediebilledet

Dette forløb gør eleverne bevidste om, hvordan YouTube målretter søgeresultater efter brugerens interesser, samt hvordan YouTubes markedsmekanismer virker.

Forløbet varer 6 moduler à 90 minutter og er velegnet til dansk eller som fællesfagligt forløb.

Eleverne får viden om YouTubes forretningsmodel, og om hvordan youtubere er med til at påvirke andre gennem ekkokammereffekt.

Der arbejdes med kompetenceområdet 'Kritisk blik på digitale medier og værktøjer' fra Vejledningen om digitale kompetencer til loven om de gymnasiale uddannelser (uvm.dk) samt med følgende mål fra læreplanen i dansk på stx:

  • demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag

  • navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage reflekteret i og bidrage til digitale fællesskaber.
     

Der anvendes udvalgte afsnit fra bogen “LIKE”. Bogen er redigeret af Camilla Mehlsen og Vincent F. Hendricks med støtte fra og i samarbejde med TrygFonden, Center for Information og Boblestudier (CIBS) ved Københavns Universitet, Carlsbergfondet, og Roskilde Kommune.

 

Planlægning/overvejelser

Det er vigtigt, at du sætter sig ind i de unges interesse for youtubere, eksempelvis ved at følge nogle af dem i en periode. På guldtuben.dk kan du se, hvem der har fået årets youtuberpriser. Vælg et par stykker af dem, og se et udvalg af deres videoer.

Forløbet starter med en undersøgelse på holdet af, hvor mange der følger youtubere, og hvilke youtubere der følges. Derefter tages der udgangspunkt i udvalgte videoer fra de populære youtubere. Videoerne analyseres danskfagligt for at nå frem til, hvorfor de er så populære. 

Derefter læses baggrundsmateriale om youtubere og deres popularitet.

Hvis forløbet køres i dansk, kan det afsluttes med en paneldebat om, hvorvidt videoer fra youtubere bør indgå i læreplanen i dansk i gymnasiet.

Forløbet er baseret på gruppearbejde blandet med plenumdebatter med det formål at tage udgangspunkt i de unges egne erfaringer, samtidig med at de er aktivt deltagende i forløbet.

 

Forløbets opbygning

Modul 1 

Start med at lave en anonym spørgeskemaundersøgelse, fx i Google Analyse, med følgende spørgsmål:

  1. Hvor ofte ser du andres videoer på YouTube?

  2. Hvor lang tid bruger du i gennemsnit på at se YouTube på en uge?

  3. Hvilke emner interesserer dig?

  4. Følger du bestemte personer? Hvis ja, hvem?

Lad grupperne få resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen. Bed dem om at diskutere dem med fokus på, hvorfor det er spændende/underholdende/interessant at følge youtubere. 

Lad dem vælge en af de nævnte youtubere, som de vil se nærmere på, og bed dem derefter om at vælge en video fra pågældende youtuber. Sørg for, at alle grupper vælger forskellige videoer.

Nu skal videoerne analyseres. Brug de analyseværktøjer, som de allerede har arbejdet med i danskundervisningen, for eksempel berettermodellen, nyhedskriterier, filmiske virkemidler, retoriske virkemidler, komposition, personkarakteristik. Analysen skal besvare dette spørgsmål: Hvad er det – rent danskfagligt – der gør denne video interessant/underholdende/spændende at se for følgerne? 

 

Modul 2

Lad eleverne arbejde med analyserne, der skal fremlægges mundtligt i næste modul.

 

Modul 3

Lad grupperne vise uddrag af deres videoer og fremlægge deres analyser. Det danskfaglige indhold i analyserne diskuteres i fællesskab.

Plenumdebat: Ændrer analyserne synet på videoerne? Hvad er det, der gør videoerne værd at se?

 

Modul 4

“LIKE” s. 98-105 om opmærksomhedsøkonomi samt s.169-171 om ekkokamre og polarisering er læst hjemme som lektie.

Gruppearbejde om følgende spørgsmål:

  • Definér begreberne opmærksomhedsøkonomi, ekkokamre og polarisering.

  • Hvordan er YouTubes forretningsmodel? Hvordan påvirker det, hvad I ser?

  • Find argumenter for og imod udsagnet på s. 171: “Givet dens milliard brugere eller deromkring er YouTube nok et af de mest potente radikaliseringsinstrumenter i det 21. århundrede.” 

Opsamling: Plenumdiskussion.

Start på planlægning af paneldebat. Lad eleverne melde ind med mulige interessenter. Det kan eksempelvis være:

  • en youtuber

  • en ung, der følger nogle youtubere

  • en dansklærer

  • en forælder

  • en repræsentant fra YouTube

  • en forsker med ungdomskultur som forskningsområde

  • en ordstyrer

Hver gruppe vælger en paneldebatdeltager. En af grupperne vælger en ordstyrer. Nu er det op til hver gruppe at klæde deres paneldebatdeltager godt på til debatten.

Grupperne søger information, for eksempel her: 

 

Modul 5

Forberedelse af paneldebat – fortsat. Grupperne skal huske at sætte sig ind i alle paneldeltageres synspunkter på forhånd, så de kan argumentere bedst muligt for deres egen sag.

 

Modul 6

Afholdelse af paneldebat. Lad evt. en særligt velegnet elev være ordstyrer.

Evaluering

Paneldebatten kan evalueres ved eksempelvis at diskutere, om deltagerne holdt sig til deres rolle, om deres argumentationsstrategi fungerede, og om de udnyttede deres viden om andres formodede argumentation til vægtige gendrivelser.

Det er vigtigt at kunne forholde sig kritisk reflekterende til de sociale medier, herunder til egen adfærd på disse. Med dette for øje kan et par elever prøve at eksperimentere med de sociale medier ved at like andre typer opslag eller se andre slags videoer, end de plejer i nogle dage. Efterfølgende kan de så fremlægge for klassen, hvilken betydning det havde for deres feed i pågældende medier – og hvor længe det havde betydning. Fremlæggelserne kan så danne udgangspunkt for en debat eller en quiz om forløbets begreber.

 

Kreditering

Bogen LIKE er redigeret af Camilla Mehlsen og Vincent F. Hendricks med støtte fra og i samarbejde med TrygFonden, Center for Information og Boblestudier (CIBS) ved Københavns Universitet, Carlsbergfondet, og Roskilde Kommune.

Materialet er udarbejdet af Københavns Professionshøjskole i 2019. 

Anne Boie Johannesson, gymnasiekonsulent ved CFU KP og lektor på Køge Gymnasium, juni 2019.

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.