Validering af data i argumenterende tekster i naturfag

At kunne vurdere validiteten af data i argumenterende tekster taler ind i udviklingen af digital dømmekraft og forholde sig kritisk til indhold og til hensigter i formidlingen. Gennem arbejdet med kompetenceområdet Kommunikation kan eleverne opnå viden om kvalitetskriterier for forskellige typer af argumenter i naturfaglige sammenhænge.

Igennem forløbet lærer eleverne at finde frem til velbegrundede fakta og argumentationer eller det modsatte, når de læser naturfaglige tekster. Eleverne tilegner sig metoder til at vurdere validiteten af naturfaglig argumentation.

Forudsætninger

Forløbet tager udgangspunkt i alderssvarende argumenterende tekster, der påstår, at de har baggrund i forskning, undersøgelser eller videnskabelige artikler.

Eleverne kan med fordel inden forløbet have arbejdet med, hvordan data frembringes vha. forskellige naturvidenskabelige undersøgelsesmetoder, samt med forskellige teksttypers struktur, fx instruktion og forklaring, og deres respektive sproglige kendetegn.

Tilrettelæggelse

Til dette forløb om plastik fremskaffes en tekst eller to alt efter elevernes erfaring med arbejdet med tekster. Brug fx Vi efterspørger dansk politik for en effektiv indsats mod plastikforurening og/eller Leder: Mikroplast-debatten kørte i grøften (Find teksterne nederst på denne side).

Forløbet er opdelt i tre faser:

Fase 1: Læs og analysér en argumenterende tekst

Fase 2: Validér data - brug din digitale dømmekraft

Fase 3: Vigtige pointer i forhold til arbejdet med data i tekster

Elementerne i det her beskrevne forløb kan også bruges i forbindelse med andre naturfaglige temaer.

Forslag til spørgsmål, der kan overvejes inden forløbet gennemføres:

• Hvilken erfaring har eleverne med at arbejde med naturfaglige tekster?
• Hvilken argumenterende tekst vil passe bedst til elevgruppen?
• Hvilke data ligger til grund for den argumenterende tekst, og hvordan kan eleverne hjælpes til bedst muligt at validere tekstens data?
• Hvilken erfaring har eleverne med at arbejde kildekritisk?
• Hvilken viden har eleverne allerede om selve emnet, og hvad betyder det for deres mulighed for at kunne forholde sig kildekritisk til validiteten af de formidlede data?
• Hvor kommer den digitale dømmekraft i spil ift. validering af data og formidlingen af disse?

Opbygning

Fase 1: Læs og analysér en argumenterende tekst

Hensigten med denne fase er, at eleverne arbejder med validering af data i de udvalgte tekster. Eleverne kan arbejde parvis eller i mindre grupper. Læs eventuelt den valgte tekst sammen i klassen.

Efter at have læst teksten kan eleverne med overstregningstusser og lignende arbejde med flg. emner:

• Identificere kilder
• Finde kildens synspunkt/påstand
• Finde argumenter
• Finde eksempler på data
• Finde anbefalinger

Efter analyse af teksten kan de:

• Finde kilder (videnskabelige artikler), der potentielt kan validere data præsenteret i artiklen. Eleverne kan bruge deres digitale dømmekraft ved at tage kritisk stilling til artiklens indhold i forhold til afsenderens hensigt. Ekspert-, parts- eller erfaringskilde

Se nederst på siden.

Elevernes arbejde samles op i plenum.

Fase 2: Validér data

I denne fase skal eleverne på jagt efter beviser. De finder tilbage til de steder i teksten/teksterne, der refererer til fx undersøgelser eller forskning. Nu skal eleverne undersøge validiteten af de data, der bliver formidlet i de tekster, de har læst. Til dette arbejde skal læreren forsyne eleverne med digitale kilder, der formidler data om det samme emne, fx plastik, eller lade dem selv finde tekster fra udvalgte afsendere, fx på portaler.  De skal bruge deres viden i forhold til de digitale kilders ståsted og hensigt og dermed validitet af data og formidlingen af dem. Herunder forholde sig til, om det er en ekspert-, parts- eller erfaringskilde.

Eleverne udarbejder i grupper en kildekritisk vurdering. I vurderingen skal de argumentere for, hvordan formidlingen af data i de valgte tekster kan være med til at validere de påstande eller synspunkter, der fremkommer i teksterne.

Er data fx dækkende ift. de undersøgelser eller den forskning, eleverne kender til ift. emnet? Er data formidlet som holdninger uden reference til data eller som viden underbygget af data? Refererer argumentation korrekt til forskningsrapporter? Hvem står bag teksten? Hvad ved de om afsender?

Vær opmærksom på, at eleverne skal bruge begreber som fx argument, anbefalinger, synspunkt, påstand, data, validering, kilder.

Hvis eleverne har en vis erfaring i at arbejde med forskellige teksttyper i naturfaglige sammenhænge, vil det være en idé at gennemføre fase 1 og 2 igen med en ny tekst, der udtrykker en anden synsvinkel, og herefter lave en sammenligning af tekst 1 og 2 ift. synspunkt, påstand og datavalidering.

Fase 3: Vigtige pointer i forhold til arbejdet med data i tekster

Formålet med denne fase er, at eleverne samler op på de erfaringer, de har gjort sig i fase 1 og 2. I grupper skal de drøfte, hvilke aspekter der er vigtige i arbejdet med argumenterende tekster og validiteten af data med afsæt i en kritisk stillingtagen. Herefter udarbejder klassen et fælles dokument, som eleverne kan vende tilbage til, når de næste gang skal arbejde med argumenterende tekster og bruge deres digitale dømmekraft til at forholde sig kildekritisk. Det fælles dokument kan evt. gøres synligt ved at blive hængt op i klassen.

Evaluering

Vær opmærksom på tegn på læring gennem hele forløbet. Bruger eleverne den terminologi, der er blevet præsenteret?

Eleverne kan individuelt udarbejde et begrebskort, der viser, hvordan de sprogfaglige ord og begreber (argument, anbefalinger, synspunkt, påstand, data, validering, kilder) er indbyrdes afhængige. 

Begrebskortet kan supplere det fælles dokument fra fase 3 og give læreren indsigt i hver enkelt elevs forståelse af argumenterende tekster og validiteten af data i et digitalt dømmekraftsperspektiv.

Efter gennemførelsen af dette forløb kan læreren sætte fokus på:

• Hvordan kan det afsæt, eleverne nu har, tages med videre i processen med at kunne vurdere validiteten af data i argumenterende tekster?
• Hvad kunne næste trin være? Skal eleverne fortsat gøre sig erfaringer med analyse?
• Skal eleverne i egne tekster selv prøve at anvende de aspekter, de har lært i relation til at bruge valide data og til at argumentere med udgangspunkt i dem?
• Hvordan holder vi fast i, at eleverne vedligeholder og udvikler deres digitale dømmekraft herunder opmærksomhed på specifikke interesser og hensigter, når data formidles i digitale kilder?

Kreditering

Forløbet er udarbejdet af Anette Vestergaard Nielsen, pædagogisk konsulent ved CFU KP, juni 2019