Whole system approach

Hensigten med Whole System Approach er at øge gennemsigtigheden og at opnå en større sammenhængskraft i styringskæden af beslutninger. Det handler altså om at skabe sammenhæng i de kommunale strukturer, politikker og indsatser samt skabe fælles fodslag og forståelse for den udvikling, som man ønsker, og som alle pædagogiske medarbejdere er en del af.

Forskningen fra især Ontario viser, at hvis en så omfattende reform som folkeskolereformen fra 2014 skal få de læringsresultater for eleverne, som vi ønsker, så må alle i skolesystemet arbejde med de samme mål og i den samme retning. Der må på forvaltningsniveau arbejdes på at øge kapaciteten for alle skoler i det kommunale system, så alle skoler lykkes, ikke kun nogle få. Det betyder, at samtlige ledere og medarbejdere i hele skolesystemet må arbejde produktivt på tværs af de forskellige niveauer bl.a. via videndeling og fælles kapacitetsopbygning i professionelle læringsfællesskaber. Læringsledelse og udvikling af skolerne foregår derfor på mange niveauer i det kommunale system.

For at dette arbejde kan lykkes må:

• Forvaltningen bistå med support og facilitering via kommunale konsulenter og ressourcepersoner samt lokal tilpasning af indsatserne på de enkelte skoler.

• Skoler med samme elevsammensætning samarbejde med henblik på ”best practice”.

• Ledere af skoler, der klarer sig godt samarbejde med ledere af skoler, der klarer sig dårligt.

• Ledere og forvaltning samarbejde om etablering af en læringsorienteret, kollegial samarbejdskultur blandt medarbejderne – både internt og på tværs af skolerne (Det pædagogiske læringscenter, data og analyse, videndeling og kollegial feedback i professionelle læringsfællesskaber).

Centrale begreber i Whole System Approach

Det helt centrale er at udvikle en læringskultur dels for eleverne og dels for medarbejderne. I Whole System Approach er der indlejret en række sammenhængende begreber til at udvikle denne læringskultur: professionelle læringsfællesskaber, kapacitetsopbygning, læringsledelse, kollaborativ læring, ledelse fra midten mv.

Professionelle læringsfællesskaber

Professionelle læringsfællesskaber beskrives af Dufour & Marzano (2015) som en vedvarende proces, hvor lærere og pædagoger samarbejder i tilbagevendende cyklusser af kollektive undersøgelser og aktionslæringsforløb for at opnå bedre resultater for eleverne.

Centralt  for arbejdet i de professionelle læringsfællesskaber er brug af data, der kan understøtte de professionelles beslutningsprocesser. Det påpeges, at professionelle læringsfællesskaber ikke kun er for teamene på skolerne, men i princippet noget alle indgår i på alle niveauer i skolesystemet.

Kapacitetsopbygning

Kapacitetsopbygning adskiller sig fra kompetenceudvikling ved at være vedvarende og systematiske med et kontinuerligt fokus på det at opbygge kapacitet eller kapabilitet.

Kapacitetsopbygning handler om den kapabilitet, som den enkelte medarbejder, grupper eller organisation må besidde og/eller tilegne sig for at lykkes med den ønskede ændring og udvikling. I folkeskolen drejer dette sig om elevernes læring og trivsel. Kapacitetsudvikling er altså en udviklingsstrategi for hele skolesystemet og dets aktører med henblik på at løfte den opgave og dermed de mål, som man har fastsat som pejlemærker og succeskriterier for den ønskede udvikling.

Kapacitetsopbygning skal ses som en kollektiv, løbende og vedvarende professionel læring, der er indlejret i jobbet med løbende udvikling af elevernes resultater. Kapacitetsopbygning handler om processen med at ændre holdninger og adfærd, bibringe viden og udvikle færdigheder og samtidig maksimere fordelene ved deltagelse, videndeling og ejerskab. På det organisatoriske niveau handler det også om evnen til at tilpasse sig forandringer, at forstå og udvikle et systemisk perspektiv, hvor enkeltpersoner, grupper og institutioner og organisationer selv udgør et samlet systemisk hele (DuFour & Marzano 2015).

Læringsledelse

Læringsledelse er både rettet mod elevernes og personalets læring jf. kapacitetsopbygning.

Læringsledelse foregår altså både i skolens undervisning, og den foregår i samarbejdsgrupper, i skolens ledelse og på forvaltningsniveau jf. professionelle læringsfællesskaber. Læringsledelse kræver samarbejde, da intet menneske har al den viden, de færdigheder og det talent, der skal til for at lede skoleudviklingen, forberede eller møde behovene hos den enkelte elev eller en hel klasse (Qvortrup 2016).

Kollaborativ læring

I den kollaborative læreproces er deltagerne fælles om at løse en arbejdsopgave og arbejder sammen om at nå et fælles mål.

Alle besidder en fælles opfattelse af arbejdsopgaven og oplever sig indbyrdes afhængige. Nedenstående figur viser forskellen på kooperation og kollaboration i forhold til dimensionerne: opgaven, arbejdet, produktet og deltagernes relationer (Bang & Dalsgaard, 2005).

Kooperation vs. kollaboration

Ledelse fra midten

Ledelse fra midten (leadership from the middel) er hverken ledelse ovenfra og ned (top down) eller nedefra og op (bottom up) (Fullan og Hargreaves 2016).

I en Whole System Approach kontekst betyder dette:

1. At der kommunalt udvikles en kultur for læring, hvor der benyttes forskellige strategier, som sørger for, at medarbejderne lærer af hinanden, og i fællesskab bliver optaget at udvikle skolens resultater.

2. At man som skoleleder ikke blot er interesseret i egne resultater, men indgår i et praksisfællesskab med kollegaer og forvaltning om udvikling af læringsmiljøer i alle kommunes skoler.

3. At der på forvaltningsniveau responderes på de lokale behov og forskelligheder, som et dagtilbud eller en skole viser.