Forskning og viden

Elever med særlige behov i almenskolen i forhold til inklusion, trivsel og selvværd

Forskningskortlægningen afdækker international forskning i forhold til trivsel og selvværd hos elever med særlige behov i almenklasser samt pædagogiske forhold og indsatser med positiv virkning på eleverne.

Formål

De undervisningstilbud, som elever med særlige behov tilbydes i grundskolen, er under forandring. Sigtet, at etablere det bedst mulige vidensgrundlag for disse ændringer, er i fokus her. Spørgsmålet, om elever med særlige behov og almenelever kan trives sammen i skolen og udvikle positivt selvværd stilles her. Spørgsmålet om, hvad der skal til pædagogisk set for at skabe dette, stilles også.

Her er der altså fokus på elevernes trivsel og selvværd – ikke på de faglige resultater. Dette er som bekendt kun en del, men en væsentlig del af inklusionsbegrebet. I denne rapport ses der nærmere på disse sociale virkninger af samværet i undervisningen.

Viden fra forskning herom må formodes at have stor betydning for undervisningspraksis på feltet.

Kreditering

Rapporten er udarbejdet af Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik - Camilla Brørup Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen og Bente Maribo Hald i 2013.

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.