Læringsstrategier som didaktisk princip for FGU

Hvad er læringsstrategier i FGU?

Læringsstrategier er processer, teknikker eller procedurer, som eleven anvender, når noget nyt skal læres og opgaver skal løses. En læringsstrategi er viden om, hvilke fremgangsmåder, der kræves for at løse forskellige opgaver. Læringsstrategier er en vigtig del af elevens mulighed for at løse opgaver på bedst mulig vis. Læringsstrategier skal derfor ses som et fundament, der sammen med læring og øvelse kan skabe et godt grundlag for, at eleven, individuelt eller sammen med andre, kan kontrollere og regulere sin egen læring. Eleverne er forskellige steder i deres læreproces, og derfor er der brug for I som lærere kan differentiere på læringsstrategier.

Læringsstrategier knytter sig til følgende tre faser:

1. før-fase (aktivering af bestående viden og erfaringer): Strategier for at bringe eksisterende viden, færdigheder og kompetencer i spil.
2. undervejs-fase (bearbejdning og systematisering): Strategier for at huske, aktivere og bearbejde viden og færdigheder.
3. efter-fase (anvendelse og konsolidering): Strategier for hvordan viden og færdigheder kan fæstne sig i eleven, i tanke og handling, herunder elevens selvvurdering, da arbejdet med at kigge på egen læring skærper elevens tilegnelse af viden og færdigheder.

Hvad betyder det for eleverne, at de har mulighed for at anvende forskellige læringsstrategier?

Arbejdet med læringsstrategier kan for eleverne betyde, at de får mulighed for:

• At tænke over og få sat ord på det, de lærer og måden de lærer på
• At bruge deres erfaringer og oplevelser fra tidligere lærings- og undervisningssituationer, erfaringer som kan fortælle, hvordan eleven lærer bedst og hvordan de f.eks. møder og tackler læringsbarrierer og modstand
• At lære hurtigere, bedre og lettere (oplever mestring)
• At få en oplevelse af, at de kan disponere deres tid, så de når at fuldføre og lykkes med forskellige faglige opgaver
• At planlægge, hvordan de skal gå frem for at nå deres læringsmål
• Grundlæggende at blive mere bevidste om egne ressourcer og handlemuligheder til at klare udfordrende opgaver og til at overvinde frustrationer i forbindelse med nye og svære opgaver.

Hvordan arbejder I med elevernes forskellige læringsstrategier?

For jer som lærere stiller det at arbejde med elevernes læringsstrategier krav til, at I er særligt opmærksomme på, hvordan eleverne lærer forskelligt. Herunder at I gennem den systematiske evaluering (løbende feedback) får indsigt i elevernes erfaringer og oplevelser fra forskellige læringssituationer, og hvordan eleverne fremkalder foretrukne læringsstrategier.

I kan som lærere understøtte elevernes læringsstrategier ved at have særligt fokus på:

• At eleverne kan få viden om sig selv som lærende via en række spørgsmål, som de bør tænke over og tage stilling til, f.eks.: Hvad er dine stærke sider? Hvad er dine svage sider? Hvornår på dagen arbejder du bedst, og hvornår arbejder du dårligst? Hvad er dine interesser?
• At arbejde med, hvordan viden og færdigheder fæstnes f.eks. ved brug af repetition og gentagelse
• At arbejde med læring i både ”hånd og ånd” – elevernes læring ligger både i opgavernes kropslige praksis (hvordan håndteres madvarer, maskiner og materialer?) og i læsning, beregning og skriftlig produktion
• At eleverne evaluerer deres arbejdsindsats f.eks. ud fra følgende spørgsmål: Hvad fungerede godt i dag? Hvad kan vi justere i morgen? Samtidig med at eleverne tænker over, hvordan de evaluerer arbejdsindsatsen, f.eks. Hvad kunne jeg/vi også gøre for at finde frem til, hvad der virker? Hvad skal vi holde op med eller gøre mere af?
• At eleven (holdet, gruppen) arbejder systematisk i forhold til at samle op på og huske pointer fra undervisning
• At indtænke den sproglige dimension i faget eller opgaven (se Sproglig opmærksomhed). Vær opmærksomme på at I både i før, under, og efterfasen får arbejdet med elevernes ordkendskab gennem forskellige teknikker, fx mindmaps, illustrationer til begreber, quizzer mv.

I kan med fordel samarbejde om at udvikle viden og forståelse af forskellige læringsstrategier som bliver præsenteret her i overskrifter, fx Hukommelsesstrategier, Elaboreringsstrategier, Organiseringsstrategier, Metakognitive læringsstrategier, Affektive læringsstrategier, Motivationsstrategier (self efficacy), Sociale og kommunikative læringsstrategier (se forslag til yderligere læsning nedenfor)

Eksempler på læringsstrategier som led i hverdagens undervisning på FGU

Pgu - Kogebogen: 
Holdet skal i gang med et helhedsorienteret forløb om ”kogebogen”. Der skal fremstilles en fælles kogebog, som kan sælges på skolen.

Før-fase: For at spore eleverne ind på emnet skal eleverne i grupper samtale om, hvad de ved og forbinder med en kogebog. Efterfølgende skriver gruppen deres forståelser og bud ind på en fælles padlet (elektronisk opslagstavle). Efterfølgende fremviser læreren den fælles padlet for holdet og fremhæver de forskellige og fælles træk for emnet.

Undervejs-fase: Som en del af det helhedsorienteret forløb skal eleverne udarbejde og afprøve de opskrifter som gruppen har valgt til ”kogebogen”, og læreren har planlagt små opsamlingssekvenser. I forhold til udarbejdelse af opskrifter har grupperne fået udleveret spørgsmålskort/dialogkort. På denne måde får eleverne mulighed for, to og to eller hele gruppen, at forklare de vigtige begreber eller opmærksomhedspunkter i forhold til udarbejdelse af opskrifter for hinanden.

Efter-fase: I denne fase arbejdes med ”Udarbejde test og svar”. I makkerpar fremstiller eleverne deres egen test med korrekte svar ud fra det de har lært. Testen kan f.eks. fremstilles som almindelige spørgsmål, hvor eleverne selv fremstiller rettenøglen, eller som tip en 13’er, en ”Jeopardy” eller en ”Kahoot”.

Agu: En vejledning til unge i kommunen om at flytte hjemmefra
Holdet skal i gang med et helhedsorienteret forløb med overskriften: ”Fremstilling af en vejledning til unge i kommunen om at flytte hjemmefra”. I danskfaget skal der bl.a. læses tekster af forskellige genrer og ses film, der omhandler det overordnede emne. Til at understøtte før- og efterfasen tager læreren udgangspunkt i VØL-modellen.

VØL-modellen er en læsestrategi, der benyttes før og efter læsning, hvor eleverne inviteres til at reflektere over, hvad de allerede ved, hvad de ønsker at vide mere om, og hvad de har lært efter forløbet.

I den midterste kolonne (Ø) skriver eleven, hvad hun/han ønsker sig at vide mere om, og når teksten er læst, noterer eleven i den yderste højre kolonne (L), hvad hun/han har lært.

Du kan læse mere her og få inspiration i:

Andreasen, Rune m.fl. 2015. Feedback og vurdering for læring.

Geisnæs, Dorthe & Preben Olund Kirkegaard. 2017. Metakognition, selvregulering og konsolidering. Dafolo. Ahrenfeldt, Birgitte m.fl. 2014. Løft læringen - brug sproget. Erhvervsuddannelserne på de tekniske skoler. Erfaringer fra Projekt Uddannelsesløft

Fredens, Kjeld. Tre gode strategier for tilegnelse af viden. Tilgængelig fra: https://www.youtube.com/watch?v=g3fZdN0cEMs