Lav fish & chips

Formålet med forløbet er at give eleverne motiverende læringsmuligheder i de almene fag, der inddrages i forløbet. Det sker ved, at eleverne arbejder konkret med praktiske opgaver for herigennem at blive bevidste om, hvilke ressourcer der spildes, når der tilberedes mad.

Forløbet kan være oplagt at inddrage i sammenhæng til et fokus på FN´s Verdensmål - især i forhold til mål 12 (Ansvarligt forbrug og produktion).

Planlægning/overvejelser

Eleverne får til opgave at fremstille et måltid, som består af fladfisk, kartofler og tilbehør. Under arbejdet skal de dokumentere alle de processer, som råvarerne gennemgår under fremstillingen af måltidet, herunder skal de veje råvarerne før og efter alle aktiviteter. 

Det skal overvejes, i hvor høj grad eleverne skal introduceres til de faglige emner, før de tager fat på de praktiske opgaver. De praktiske opgaver har til hensigt at fungere som motiverende faktorer for behandling af de faglige emner. Derfor kan det på den ene side være godt at kaste eleverne ud i de praktiske opgaver så hurtigt som muligt. På den anden side skal eleverne have nok viden til, at de kan indhente de nødvendige data under det praktiske arbejde.

Det skal endvidere overvejes, hvordan undervisningen kan differentieres med hensyn til elevernes individuelle forudsætninger og mål. Overvej fx, hvilke opgaver eleverne tildeles på forskellige niveauer, og hvordan de kan arbejde sammen i grupper evt. på tværs af niveauer. De dygtigste elever kan fx gives ekstra fordybelsesopgaver om mikroorganismer.

Lærerrollerne i lærerteamet skal overvejes med henblik på at afgøre, hvornår de forskellige lærere skal deltage, og i hvilket omfang de skal forklare, inspirere, instruere, overvåge, rammesætte, vejlede eller vise.

Det faglige indhold og metoderne skal understøtte, at eleverne lærer og bliver i stand til at arbejde med og forstå:

• dokumentation af arbejdet
• forskellige formidlingsformer
• kostberegning
• energibegrebet
• forbrænding
• spild under produktion af madprodukter
• kalkulation (indkøb)

I dansk kan der arbejdes på alle niveauer med mundtlig formidling, idet eleverne skal fremlægge deres arbejde for andre. I fremlæggelserne skal eleverne anvende digitale hjælpemidler og fx film, video eller billeder. Der er særlig fokus på komposition og sammenhæng i kommunikationssituationer, herunder kommunikationsmodel over afsender - budskab - modtager og medie.

I naturfag kan der arbejdes med kredsløb, mennesket, krop, funktion og kost.

I matematik kan der arbejdes med de fire regnearter, brøk og procent samt de grundlæggende enheder (mål, vægt m.m.) Der benyttes digitale hjælpemidler, herunder regneark til udregning af faktortal, spild og kostberegning.

Forløbet

Forløbet er opdelt i fem faser.

1. Introduktion (ca. 4 timer)

Eleverne introduceres kort til forløbet med information om opgaven, indhold, mål og tidsplan.

Forløbet kan indledes med, at eleverne skal samtale om, hvor stor en del af råvarerne, de tror, der spildes under fremstilling af mad. Herunder kan lærerne samtale med dem om, hvorvidt denne andel opgøres som vægt eller energi. Der kan eventuelt også samtales om produktion, handel og transport samt spild, før råvarerne når frem til forbrugeren.

Der arbejdes med følgende: 

1. Procententregning 

2. Faktortal

3. Svind - eleverne skal i grupper forberede sig til den praktiske opgave.

Hent evt bilaget hertil - (word)

2. Den praktiske opgave (ca. 4 timer)

Eleverne gennemfører i små grupper den praktiske opgave.

De skal blandt andet skrælle kartofler og rense, flå og filetere hver deres fladfisk. I alle faser skal de huske at notere data og dokumentere processerne. Efterfølgende tilbereder eleverne produkterne ved at panere fisken og tournere kartoflerne.

Når maden er tilberedt, spiser de den (i afvejede portioner). Eventuelt overskud/levninger afvejes også.

3. Behandling af data (ca. 5 timer)

Eleverne behandler de indsamlede data om råvarerne, forarbejdning og spild. De arbejder med faktortal og spild i procent. På introniveau arbejder eleverne med dynamiske regneark, mens elever på G - E og D-niveau selv laver udregningerne efter en kort introduktion. Elever på højere niveauer kan også forklare udregningerne for elever på lavere niveauer.

Hent bilaget omregningstal og svind her (excel)

Hver gruppe udarbejder en oversigt over spild i de forskellige dele af processerne. Herefter fremlægger de resultaterne for hinanden og diskuterer dem.

Elever på E og D-niveau kan eventuelt regne på, hvad prisen har været for deres mad. Dette kan gøres ved, at de søger på priser på nettet eller går ind i en forretning og undersøger, hvad de enkelte produkter koster. På den baggrund kan de udarbejde en faktura for måltidet til hele gruppen.

Anvend evt. dette bilag om faktura (excel).

4. Kostberegning (ca. 5 timer)

Eleverne introduceres til den lille Levnedsmiddeltabel, og herefter udregner de energiindhold i den mad, de har spist, og i deres spild.

Den lille Levnedsmiddeltabel fra dtu.food.dk (pdf) 

Find bilag om energifordeling i måltid her (excel)

Når de har udregnet energiindholdet, skal de beregne, hvor megen fysisk aktivitet de skal udføre for at forbrænde energien i den spiste mad. Herefter skal de gennemføre den beregnede fysiske aktivitet.

Eleverne sammenligner afslutningsvist indhold i deres måltid med de officielle kostråd og vurderer, hvordan de eventuelt kunne have gjort måltidet sundere. Antallet og kompleksiteten af parametre (grøntsager, fisk/energi, protein, fedt), der tages med i denne del, kan varieres afhængigt af elevernes niveau.

Find de officielle kostråd på altomkost.dk

5. Opsamling og fremlæggelse (ca. 5 timer)

Eleverne afslutter forløbet med at udarbejde en nyhedsartikel eller -udsendelse på baggrund af den samlede dokumentation for processerne og resultaterne (fx billeder, video, notater, beregninger eller regneark). Hvis de udarbejder en nyhedsartikel, afleveres den som en tekstfil, og hvis de udarbejder en nyhedsudsendelse, afleveres den som en video.

Nyhedsartiklen/-udsendelsen skal orientere om elevernes arbejde med madspild. Det konkrete arbejde kan eventuelt relateres til aktuelle nyheder eller sager om madspild eller perspektiveres med, hvor store mængder mad der må spildes på verdensplan, hvis alle spilder tilsvarende meget.

Til sidst fremlægger hver elev sine resultater mundtligt i fem minutter.

Anvend evt. dette bilag (word)

Evaluering

Eleverne får feedback løbende fra lærerne og til sidst fra både lærere og elever på baggrund af deres fremlæggelse og produkter. Ved den afsluttende evaluering er der fokus på den samlede proces, produkterne samt successer, og hvad der bør arbejdes mere med hos den enkelte.

I hvert fag evalueres forløbet på baggrund af de faglige mål med forløbet. Hver elev forholder sig til sin egen læring, sin egen indsats og støtte fra læreren. Læreren drøfter efterfølgende evalueringerne med hver enkelt elev.

Lærerteamet evaluerer forløbet ud fra spørgsmål som:

• Hvordan har elevernes engagement været?
• Har de lært det ønskede?
• Er faglæreren tilfreds med elevernes læring i de enkelte fag?