Beholder, der kan sidde på en cykel - Håndværk og design - valgfag - GRUNDSKOLE

Formålet med forløbet er, at eleverne arbejder med ideudvikling og ideafprøvning inden for kompetenceområdet Design. Forløbet lægger op til, at eleverne skal tegne skitser og fremstille rumlige modeller. Eleverne skal desuden afprøve og vurdere rumlighed og eksempelvis placering på cyklen.

Forudsætninger, form og indhold

Det forudsættes, at eleverne har erfaringer med enkle designprocesser samt erfaringer med grundlæggende håndværksmæssige teknikker.

Arbejdsformen i forløbet veksler mellem fælles drøftelser i hele klassen, gruppearbejde og individuelt arbejde med egen beholder.

Forløbet kan startes med en fælles drøftelse med udgangspunkt i spørgsmål, som åbner processen og elevernes bevidsthed: Hvad ved de i forvejen, og hvordan kan disse erfaringer anvendes i forløbet? Ideer til spørgsmål findes i afsnittet "Tilrettelæggelse".

Eleverne skal i starten af forløbet introduceres for eventuelle nye materialer og relevante teknikker. Her er det op til underviseren at vælge relevante materialer og nye teknikker samt introducere eleverne for disse. Der er primært lagt op til syning i hånden og brug af traditionelle teknikker til skind og læder.

Forløbet er inddelt i fire faser: Forforståelse, ideudvikling og udvælgelse, realisering samt udførelse. Faserne er beskrevet i afsnittet "Forløbets opbygning", hvor der også gives ideer til differentiering.

GSK håndværk og design - beholder til cykel

Tilrettelæggelse

Forslag til materialer/redskaber:

Skitsebøger, tegnepapir, manifold/madpapir og kulissekarton.
Centimetermål, tommestok, linealer.
Tegneredskaber, clipsmaskine, tøjklemmer, lim, tape – til skitser og eksperimenter med formen og til det endelige mønster.
Uld og sæbespåner til at filte.
Knapper, spænder, trykknapper og lynlåse.
Sytråd, eventuelt vokset hørtråd til læder og kraftig skind.
Symaskiner, kraftige nåle, hultænger, trykknapværktøj, sakse.
Trykfarve, permanente tusser, selvklæbende bogbind, trykrammer i træ eller kraftig karton, trykklodser.
Kraftige tekstile materialer som denim, bævernylon og presenning.
Mindre træplader, lister til sidestykker, og til at forstærke/afstive tasker.

Forslag til overvejelser, eleverne kan gøre sig i forhold til deres beholder:

Hvilken cykel skal beholderen sidde på? Type, størrelse, farve med mere.
Hvordan skal beholderen sidde fast?
Hvor på cyklen skal beholderen sidde?
Hvordan skal beholderen bæres, når den tages af cyklen?
Hvad skal beholderen kunne indeholde?
Hvilken form skal beholderen have? Tegn skitser, og klip model i papir/karton
Hvilke mål skal beholderen have?
Hvilke teknikker skal anvendes?
Hvordan skal beholderen se ud, hvilket udtryk skal den have (farver, materialer, detaljer, dekoration)?
Overvej om designet skal passe til cyklens formsprog? Eller skal den skille sig ud, og vække opmærksomhed?

Forslag til spørgsmål, der kan overvejes inden forløbet:

Hvilke materialer skal bruges, skal der være benspænd, og hvem er modtageren?
Hvilke nye teknikker og materialer skal eleverne introduceres til?
Hvilke designparametre, skal eleverne arbejde med i forhold til designet: Skal det være en flad, enkel beholder, eller en med større rumlighed, og mange detaljer?
Hvilke materialer og teknikker skal det være muligt for eleverne at arbejde med?
Hvilke krav skal der stilles til eleverne i forhold til sværhedsgraden i valg af teknikker og bearbejdning af materialer, og hvordan kan der differentieres?
Hvilke krav skal der stilles til beholderen? Eksempelvis kan eleverne tage udgangspunkt i den samme grundmodel, som bestemmer formen.
Hvordan skal eleverne have respons og vejledning undervejs?

GSK håndværk og design - beholder til cykel - Idegenerering

Forløbets opbygning

Forløbet er inddelt i fire faser:

1. Forståelse

Den første fase er forståelsesfasen. Her skal eleverne finde frem til, hvilket ’problem’ de vil løse inden for de givne rammer, som læreren har fastsat. I denne fase kan eleverne overveje: Hvem er brugeren, og hvad skal beholderen kunne?

Som metode kan bruges interview. Hvis brugeren er eleverne selv, kan de interviewe hinanden.

Differentieringsmulighed: Enten kan læreren formulere standardspørgsmål (brug eventuelt kort med spørgsmål), eller eleverne kan selv formulere spørgsmål og designe interviewet.

Specifikt: Hvilke ønsker har brugeren til beholderen?

Mere generelt: Hvilke forhold skal tages i betragtning, når man skal transportere noget på en cykel? Det kan handle om sikkerhed, funktion, vægt, størrelse og form.

GSK håndværk og design - beholder til cykel - materialer til ideudvikling

2. Ideudvikling og udvælgelse

I første omgang er det vigtigt at få så mange løsninger og ideer som muligt. De må gerne være vilde. Derefter skal der skabes orden i ideerne, der kan kategoriseres, inden bedste ideer findes.

Ideudvikling

Når eleverne skal have mange idéer, kan en metode være at bringe inspiration og benspænd ind i processen, som kan initiere denne. Det kan være, at eleverne skal skitsere en beholder til at sidde på cyklen til en ekstrem bruger, eksempelvis et lille barn, et postbud, en gadesælger eller en vinduespudser.

En anden metode kan være at bruge postkort eller kort fra spil som memory og billedlotteri som inspiration. Der kan stilles den opgave, at eleverne med udgangspunkt i hvert billede skal komme på så mange ideer som muligt. Disse ideer kan så skitseres/beskrives ved at lave et mindmap rundt om hvert billedkort.

GSK håndværk og design - beholder til cykel - materiale model i pap

Endelig kan det være en god ide at initiere processen ved at bruge forskellige materialer til at ideudvikle, eksempelvis: Hvilke ideer kan eleverne udvikle med bred elastik?

Her kan udleveres nogle meter bred elastik, som eleverne kan bruge til at arbejde på en model, eller på en konkret cykel. De kan tage billeder undervejs, så de forskellige eksperimenter fastholdes. Efterfølgende kan eleverne lave skitser på baggrund af de konkrete eksperimenter.

Ideudvælgelse

Nogle af ideerne kan være for vilde eller svære til, at de vil kunne gennemføres, men ofte har arbejdet med de vilde ideer sat nogle tanker i gang, og måske kan elementer fra de vilde ideer bruges til den ide, der vælges.

Differentieringsmulighed: Enten kan læreren være med til at vælge, hvilke ideer der arbejdes videre med, individuelt eller i grupper, eller eleverne kan selv vælge, inden for de givne rammer. Endelig kan læreren vælge at hele holdet arbejder videre med en bestemt ide.

GSK håndværk og design - beholder til cykel - Ideudvikling i karton

3. Realisering

I tredje fase kan den valgte ide realiseres, og det endelige design kan fremstilles ved hjælp af redskaber, materialer og håndværksmæssig kunnen. For at opnå et godt resultat er det nødvendigt at afprøve og eksperimentere med de givne materialer og teknikker.

Der kan afprøves gennem konkrete prototyper: Ved at visualisere ved hjælp af eksempelvis skitser, collager eller 3D modeller med udgangspunkt i en ide, bliver elevernes ideer mere konkrete. De første udkast skal være hurtige og skitseagtige, og det kan være en god idé at rammesætte disse øvelser, så eleverne har et par minutter til en skitse. En eller flere prototyper giver mulighed for at diskutere og afprøve deres design med andre, med henblik på forbedringer og større forståelse. Her er der også mulighed for at inddrage en fagperson eller anden ekspert, eksempelvis en cykelhandler eller et postbud.

GSK håndværk og design - beholder til cykel - Filt

4. Udførelse

Når eleverne har fået respons på prototyperne, skal de videreudvikles og fremstilles. Her kommer det håndværksmæssige rigtigt i spil, og erfaringer fra afprøvninger og eksperimenter kan inddrages.

Produktet skal præsenteres for modtageren, eksempelvis ved at blive afprøvet til det givne formål. Modtageren kan selvfølgelig godt være eleverne selv, men det er ofte motiverende og udfordrende at skulle sætte sig i den andens sted, tænke innovativt og skabe værdi for andre.

Differentieringsmulighed: Læreren kan på baggrund af elevernes forudsætninger vurdere, dels hvor mange valgmuligheder, der skal være, dels vurdere sværhedsgraden af de fremgangsmåder, materialer og teknikker, der vælges.

GSK håndværk og design - beholder til cykel - Afprøvning af ideer

Evaluering

I forløbet kan der være løbende dialog og evaluering af ideer, eksperimenter med mere. Afslutningsvis kan eleverne sammenholde egne intentioner med designprocessen med det færdige resultat. Hvis der er en anden bruger, er det relevant at denne kommer med respons på produktet.

Det er godt fra starten af forløbet at udforme de kriterier, som produktet skal vurderes ud fra, eksempelvis funktionalitet, udtryk i forhold til cyklen, brugeren med videre. Eleverne bør også fra starten af forløbet være klar over, hvilke kriterier der vægtes i forløbet.

Der kan efter gennemførelsen af forløbet sættes fokus på spørgsmål som:

Kunne noget være tilrettelagt mere hensigtsmæssigt?
I hvilken grad blev der differentieret undervejs?
Hvordan var fordelingen af tid mellem de forskellige faser?
Hvordan lykkedes det at give eleverne vejledning og respons undervejs?
Kan erfaringer fra dette forløb bruges i fremtidig undervisning?

Kreditering

Forløbet er udarbejdet af Merete Weimann og Rachel Zachariassen.