Forløb

Mønsterdesign og rammetryk

Valgfag: Brug naturen som inspiration til at arbejde med mønstre gennem rammetryk. Dette forløb har fokus på, hvordan omgivelserne og naturen til alle tider har inspireret tekstildesignere.

Forløbet er henvendt til 7.-9. klasse.

Anslået tidsforbrug: 12 lektioner.

Dette forløb sætter fokus på, hvordan naturobjekter kan inspirere til egne designs, der kan gentages og trykkes i rapport. Der arbejdes i forløbet inden for kompetenceområderne Design og Håndværk - forarbejdning.

Forudsætninger, form og indhold

I forløbet skal eleverne ud i naturen og hente inspiration til deres eget mønsterdesign. Derefter skal de lave en stencil ud fra eget design og bruge stencil, trykramme og rakel til at skabe et tryk med eget mønsterdesign på en mulepose.

Forløbet er delt i fem faser: Introduktion, mønsterjagt, skitser, tryk og udstilling.

Tilrettelæggelse

I forløbet er der fokus på trykteknikken stenciltryk og de redskaber og fremstillingsteknikker, der bruges i den sammenhæng. Hvis eleverne ikke allerede kender teknikkerne, skal de naturligvis introduceres til disse.

Forslag til materialer og redskaber:

  • Forskellige slags stof (rester), muleposer, papir og pap.
  • Sakse, hobbyknive, skæreunderlag,
  • Uniprint binder og pigment eller tekstilfarve, rakler.
  • Lamineringsmaskine, lamineringslommer, trykrammer, plade til at trykke på.

Forslag til spørgsmål, der kan overvejes inden forløbet:

  • Hvor skal eleverne søge inspiration til deres mønstre?
  • Hvilke materialer skal anvendes?
  • Hvordan skal der arbejdes med at introducere begrebet mønstre i introduktionen til forløbet? Skal eleverne præsenteres for mønstre i den forbindelse?
  • Hvordan skal eleverne introduceres til eventuelle nye materialer, redskaber og teknikker?
  • Hvordan skal der gives respons og feedback undervejs i forløbet?
  • Hvilke krav skal stilles til elevernes procesdokumentation?

Forløbets opbygning

Forløbet er inddelt i fem faser:

1. Introduktion

I denne fase kan læreren introducere eleverne for forløbet og herunder begrebsafklare:

  • Hvad er et mønster?
  • Hvad er en rapport?

Mønstre og mønsterdesign kan visualiseres, så samtalen kan tage udgangspunkt i noget konkret. Eleverne kan visuelt brainstorme på begrebet mønstre, og der kan laves en analyse og gennemgang af mønstrene med fokus på komposition, forløb, farve, form og dennes relation til naturen.

2. Mønsterjagt

I fase to kan eleverne gå udenfor og finde naturobjekter, der fascinerer dem. Udenfor kan de tegne skitser af objekterne.

3. Skitser

I denne fase kan eleverne tegne nye, forenklede skitser af de oprindelige skitser. Denne proces kan gentages nogle gange, hvorved eleverne kan opnå et abstrakt formsprog.

Til sidst kan de rentegne deres mønsterdesign og laminere det.

4. Tryk

Nu kan eleverne udskære en stencil, der kan bruges til tryk. Alle kan lave prøvetryk på en stofrest og vurdere, om mønsteret skal korrigeres.

Når mønsteret er som ønsket, kan eleverne trykke deres mønstre på muleposerne.

5. Udstilling

Til sidst kan eleverne iscenesætte deres muleposer og fotografere, hvorefter der kan opsættes en udstilling med procesdokumentation, fotos og muleposer.

Evaluering

Der kan evalueres både formativt og summativt. Elevernes produktdesign kan iscenesættes, og der kan laves fotooptagelser af produkterne, så designet formidles i overensstemmelse med design og idé, jf. fase fem. Fotos af proces og iscenesatte produkter samt de færdige produkter kan udstilles på skolen. Der kan evalueres summativt og reflekteres i plenum over proces, læring og færdige produkter.

Der kan efter gennemførelsen af forløbet sættes fokus på spørgsmål som:

  • I hvilket omfang var eleverne i stand til at dokumentere og evaluere deres proces?
  • Hvordan fungerede det at bruge naturen som inspirationskilde til mønsterdesign?
  • Hvilke justeringer ville være nødvendige, hvis forløbet skulle gennemføres igen?

Kreditering

Forløbet er udviklet og praksisafprøvet i 10. klasse af lærer Rikke Hyldahl Homann.

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.