Artikel

Helhedsorienteret undervisning som didaktisk princip i FGU

Undervisningen tilrettelægges med udgangspunkt i eller peger frem mod helheder, som eleverne enten kender, eller skal lære at kende. I læringsforløbet brydes helheden op i mindre dele og sammenhængen synliggøres for eleverne. En tydelig forbindelse mellem dele og helheder skal gøre undervisningen meningsfuld og relevant for den enkelte elev.

Hvad er helhedsorienteret undervisning?

Helhedsorienteret undervisning er en gennemgående undervisningsform på tværs af FGU og betyder at undervisningen tilrettelægges med udgangspunkt i eller peger frem mod helheder, som eleven kender fra sin omverden, eller skal lære at kende. Dette er baseret på den erfaring, at elever oplever større motivation til at lære, når de oplever, at undervisningen er tilrettelagt i for dem meningsfulde forløb, der knytter an til noget, der er kendt fra verdenen uden for skolen.

Helhedsorienteret undervisning kan knytte sig til de erhverv eller samfundsforhold, som undervisningen retter sig mod. I undervisningen brydes helheden op i mindre dele og sammenhængen synliggøres for eleverne. Ved at tage udgangspunkt i en helhed (fx bygningen af et legehus) bliver de enkelte dele af faget (fx beregning af vinkler og længder) i højere grad meningsfulde og relevante for eleven, end hvis delene blev introduceret som selvstændige emner.

Helhederne findes i den virkelighed, som eleverne møder i produktionen på pgu, i praktikken på egu, fra praksis på agu eller fra deres egen virkelighed og det omgivende samfund og erhvervsliv. Den helhedsorienterede undervisning er hermed tæt forbundet til den praksisbaserede undervisning, autenticitet og praksisfællesskab i FGU, som er beskrevet i dette kapitel.

 

Hvad betyder det for eleverne, når man arbejder med helhedsorienteret undervisning?

For eleverne kan det betyde:

  • At de oplever et samspil mellem deres almenfaglige kompetencer, personlige og sociale kompetencer og deres praktiske færdigheder i en konkret opgave
  • At de kan forstå delens/delenes funktion i helheden – at fx et matematisk begreb giver mening, når det anvendes i en konkret opgave
  • At de lærer at bruge deres teoretiske og praktiske færdigheder i meningsfulde sammenhænge og dermed engagerer sig mere
  • At de bliver mere motiverede ved at arbejde med autentiske opgaver
  • At de oplever, at de kan bringe deres styrker i spil på nye måder, og deres selvtillid dermed styrkes
  • At de hjælper hinanden, og at fx fagligt svage elever dermed tager større udfordringer op.

 

Hvordan kan I som lærere tilrettelægge helhedsorienteret undervisning?

Arbejdet med helhedsorienteret undervisning vil betyde, at du som lærer skal:

  • Synliggøre helhederne for eleverne, fx gennem plakater eller fysiske objekter i undervisningslokalet. Det hjælper eleverne med at løbende orientere sig i helhederne, målet og arbejdsprocesserne. Afhængigt af jeres fokus kan det også være meningsfuldt at komme ud af skolen og opleve helhederne i deres virkelighed – det kan fx være gennem et virksomhedsbesøg, hvor eleverne får autentiske billeder på helheden.
  • Indgå i et tæt samarbejde med dine kolleger om at udvikle undervisningsforløb, hvor I får indgående kendskab til hinandens fagområder og drøfter hver deres betydning for undervisningsforløbet som helhed. Dette bør gælde for alle fag i et undervisningsforløb, både almene fag og faglige temaer.
  • Vurdere hvilke mål fra faget eller fagene, der skal indgå i det helhedsorienterede forløb og hvilke mål, der ikke skal indgå. Balancen mellem det enkelte fag og helhedsorienteringen skal overvejes og bør samlet set tilgodese fag/fagene og de faglige mål.
  • Være opmærksom på, at eleverne skal kunne anvende de opnåede kompetencer fremover, når de skal løse nye opgaver. Det gælder både deres praktiske og teoretiske viden samt de færdigheder og kompetencer, som indgår i de faglige mål.
  • Planlægge ift. at tidsperspektiv og omfang af helhedsorienterede undervisningsforløb kan variere. Det kan være et dagsforløb, en hel uge eller fx hver formiddag over en periode.
  • Være opmærksom på, hvilke andre pædagogiske begreber og metoder der kan understøtte helhedsorienteret undervisning, fx innovation, problem- og projektorienteret undervisning, kobling mellem teori og praksis, differentiering osv.
  • Være opmærksom på, at opgavekompleksitet skal være stigende for den enkelte.
  • Sikre at eleven lærer ift. egne forudsætninger og gennem samarbejdet med andre om at løse en større opgave.
  • Være opmærksom på elevernes faglige læringsudbytte samtidig med, at eleverne arbejder med emner, som de kan relatere sig til. Det kan være en udfordring, at eleverne slet ikke registrerer, at de arbejder med fx matematik i en praktisk opgave, da dette vil begrænse deres læring. Derfor er det vigtigt at de almene fags begreber tydeligt italesættes i undervisningsforløbene.

 

Helhedsorienteret forløb på pgu:

På pgu kan helhedsorienterede undervisningsforløb tage udgangspunkt i konkrete opgaver på skolens værksteder eller opgaver inden for det faglige tema. Et eksempel kan være et forløb inden for byg, bolig og anlæg, hvor produktionen af et shelter til en kommunal skov kan blive den helhed, som eleverne arbejder med. Eleverne kan deltage i møde med kommunen om krav og behov til shelters. De kan designe forskellige modeller og dermed lære at planlægge og producere shelteret, de kan udføre tegninger på PC og fremlægge dem for kommunen, de kan beregne materialernes dimensioner og pris i matematik og i dansk (præsentation af produktet til potentielle købere). Derefter producere den, transportere den ud i skoven og indvie dem sammen med kommune/fritidsorganisationer m.m.

 

Helhedsorienteret forløb på agu:

På agu kan helhedsorienterede forløb tage udgangspunkt i de praksisser, som elevholdene er etablerede omkring, fx den lokale sportsklub eller naturen omkring byen. Temaerne kan også tage udgangspunkt i arbejdsopgaver i hjemmet, på en arbejdsplads, på et af skolens værksteder eller i en begivenhed i samfundet.

Et eksempel kan være at lave kommunikationsmateriale for den lokale sportsklub, hvor der arbejdes med faglige mål i dansk om skriftlig fremstilling.

Det kan også være at hjælpe skolens køkkenværksted med at købe mad ind så billigt som muligt, hvor der arbejdes med de faglige mål i matematik om regneregler samt mål og vægt. I forlængelse heraf kan eleverne sammen med holdet omkring det faglige tema mad og ernæring udvikle en kogebog med sund mad til unge, hvor de arbejder med mål fra dansk, matematik og naturfag, afhængigt af deres forløbsplaner, læringsmål og progression.

 

Du kan læse mere her og få inspiration i:

Se redskab til tilrettelæggelse af helhedsorienteret undervisning på www.emu.dk/fgu

Findalen, Erik, Hecksher, Kristine, Sørensen N., Emilie, Holm, Preben & Sørensen, Svend E. (2017): Helhedsorienteret undervisning – Inspiration til at planlægge og gennemføre helhedsorienteret undervisning, Børne- og Undervisningsministeriet

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.