Forløb

Præsentation af fransktalende lande

Udskoling: Her skal eleverne søge information om et fransktalende land og præsentere deres viden. De skal desuden forholde sig kritisk til andres præsentationer og reorganisere deres viden i nye præsentationer.

Forløbet er henvendt til 8.-10. klasse.

Anslået tidsforbrug: 4-6 lektioner.

I dette forløb kan der arbejdes i grupper med både kommunikation og fransk kultur og samfund. Der kan også sættes fokus på præsentationsteknik og inspiration og feedback eleverne imellem. Der lægges desuden op til digital informationssøgning og brug af præsentationsprogrammet Glogster, hvorfor aktiviteten også berører det tværgående tema it og medier.

Forudsætninger, form og indhold

Det er en fordel, hvis elevernes inden dette forløb har arbejdet med at placere fransktalende lande og områder på et verdenskort og opnå viden om frankofone lande og områders kultur og geografi. Det er desuden en fordel, hvis der tidligere har været fokus på digital informationssøgning og rettigheder ved brug af billeder og tekst fra nettet.

Der lægges i forløbet op til at vurdere betydningen af at understøtte en præsentation med eksempelvis lyd, billeder og grafiske oversigter. I den forbindelse kan der med fordel tales om rettigheder til eksempelvis billeder og film og om opmærksomhedspunkter ved informationssøgning på nettet, Derudover kan eleverne fokusere på, at deres udtale og intonation bliver så præcis, at de kan gøre sig forståelige over for en fransktalende modtager. Ved at arbejde med et selvvalgt fransktalende land får eleverne desuden mulighed for at opdage og forstå ligheder og forskelle mellem deres eget og fransktalendes hverdagsliv.

Forløbet starter med en generel præsentation af la francophonie. Derefter er der lagt op til gruppearbejde. Eleverne kan opfordres til at udarbejde en præsentation på baggrund af allerede eksisterende præsentationer. Det giver god mening at udnytte nettets muligheder for at hente andres opgaver og arbejde videre med dem ved at tilpasse eller forbedre indholdet. Eleverne bliver inspirerede, og de lærer at forholde sig kritisk.

I forløbet er det foreslået, at eleverne kan præsentere deres viden i det digitale præsentationsprogram, Glogster, hvor eleverne kan skabe online plakater, der kombinerer tekst, billeder, video, grafik og lyd. Eleverne skal selv søge og indhente den viden, de skal præsentere, men processen kan med fordel stilladseres, så der på forhånd er udvalgt relevante sider med information. I forhold til differentiering kan denne tænkes ind både i forhold til inddeling i grupper og kravene til disse samt udvalget af lande og relevante sider og gruppernes brug af disse.

Tilrettelæggelse

Elevernes kendskab til digitale medier og præsentationer er afgørende for, hvilket præsentationsprogram de skal bruge. I forløbet er foreslået Glogster, hvor eleverne direkte fra computeren kan tage snapshots og optage video og lyd via mikrofon og webkamera. Eleverne kan også hente billeder, video og andet materiale fra andre tjenester. Der kan dog anvendes et hvilket som helst præsentationsprogram. Eleverne skal kunne disponere over en computer eller tablet samt høretelefoner igennem forløbet.

Hvis eleverne ikke kender Glogster. kan de med fordel undersøge, om der allerede findes en god Glogster, som de kan lade sig inspirere af. Fordelen er, at de så ikke skal opfinde det hele fra bunden og på den måde kan fokusere mere på at søge informationer og på deres mundtlige fremstilling.

Multimedieposters på fransk kan findes her: Glogsters på fransk

Forslag til spørgsmål, der kan overvejes inden forløbet:

  • Hvilke krav skal stilles til elevernes præsentationer indenfor præsentationsteknik, fagligt indhold og mundtlig kommunikation?
  • Hvilket præsentationsprogram skal eleverne arbejde med?
  • Hvordan skal der sættes fokus på informationssøgning og rettigheder?
  • Hvad skal ligge til grund for inddeling i grupper, eksempelvis niveau, interesse, erfaringer?
  • Hvordan skal elevernes informationssøgningsproces stilladseres - hvor skal eleverne søge viden?
  • I hvilket omfang skal eleverne efter præsentationerne arbejde videre med eksempelvis at forbedre deres egen præsentation?
  • Hvad skal min rolle som lærer være i præsentations- og fremlæggelsesfasen?

Forløbets opbygning

Forløbet er inddelt i tre faser:

1. Introduktion

I denne fase kan begrebet La francophonie introduceres

  • Hvor taler man fransk?
  • Taler man fransk ved siden af andre sprog?
  • Er fransk et officielt sprog eller et privilegeret sprog?

Herefter kan eleverne introduceres for opgaven med at vælge et fransktalende land, som de skal lave en præsentation af i Glogster eller et andet program.

2. Lav en præsentation

Eleverne kan i denne fase arbejde i grupper med at søge information om deres land og præsentere denne information i en Glogster. For at gøre præsentationen levende udvælges passende lyd og billeder.

I deres præsentation kan eleverne komme ind på følgende elementer:

  • Où est situé le pays?
  • Il y a combien d’habitants?
  • Comment s’appellent les habitants?
  • Pourquoi parle-t-on le français dans le pays?
  • Quels sont les produits les plus importants?
  • Y-a-t-il des personnes célèbres dans le pays? (sportifs, chanteurs, acteurs)
  • Comment est le climat?
  • Quels sont les spécialités culinaires?
  • Quelles fêtes et traditions a le pays?

3. Fremlæggelse

I denne fase kan eleverne fremlægge deres arbejde for klassen. Der kan lægges vægt på, at eleverne formulerer sig med en udtale og en syntaks, som gør sproget forståeligt. Det kan være svært at fremlægge på fransk, og nogle elever skal kunne fremlægge et indhold ved hjælp af stikord, mens det måske er hensigtsmæssigt at opfordre andre til at stå frem og læse op af et manuskript.

Undervejs i fremlæggelserne kan klassen tale om, hvilke valg eleverne har truffet i forhold til deres præsentationer, og klassen kan komme med input til, hvordan præsentationen kan blive endnu bedre. Herefter kan der eventuelt arbejdes videre med præsentationerne, så eleverne får mulighed for at inkorporere deres nye viden og ideerne fra andres præsentationer.

Evaluering

Læreren kan evaluere fremlæggelserne og dermed danne sig et overblik over, om klassen som helhed har tilegnet sig viden om fransktalende lande. Det er også muligt at bede eleverne om at skrive ned, hvad de har lært om de fransktalende lande og hvilke ligheder og forskelle med deres egen kultur, de har lagt mærke til.

Derudover kan eleverne også skrive ned, hvordan de har arbejdet med deres udtale og beskrive hvilke øvestrategier, der virker godt for dem. Elevernes samlede noter kan give en indikation på, hvor og hvordan du som lærer kan sætte ind i det efterfølgende arbejde. Efter hver fremlæggelse kan eleverne desuden give feedback til hinanden.

Der kan efter gennemførelsen af forløbet sættes fokus på spørgsmål som:

  • I hvilket omfang blev eleverne udfordret på deres eget niveau?
  • Hvordan fungerede vægtningen mellem arbejdet med præsentationens udtryk og indhold, den mundtlige kommunikation og fransk kultur og samfund?
  • Hvordan fungerede min egen rolle under elevernes arbejde og fremlæggelser?
  • Kan erfaringer fra denne aktivitet bruges på andre områder i min undervisning?

Kreditering

Forløbet er udviklet af Danièle Eychenne, Pædagogisk konsulent for fransk på CFU/KP.

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.