Forskning og viden
Elevers brug af Facebook
Resultaterne af undersøgelsen peger på, at der er et uddannelsesmæssigt potentiale i elevernes brug af Facebookgrupper til studierelateret udveksling.
Gymnasieelever gør brug af Facebook til andet og mere end sociale udvekslinger. De benytter sig af elevdrevne Facebookgrupper til at udveksle studierelevante informationer som eksempelvis lektiehjælp.
Formål
De elevdrevne Facebookgrupper adskiller sig fra de kommunikationsredskaber, som skolen almindeligvis benytter sig af som kontaktflade mellem lærer og elev. Formålet var derfor at undersøge brugen af Facebook til studierelevant kommunikation i elevdrevne grupper uden for skolen.
Hovedpointer
Undersøgelsen viser:
- at eleverne gerne vil bruge sociale medier, oftest Facebook, til uddannelsesmæssige formål.
- at mere end 80 pct. af de adspurgte elever bruger Facebook som kommunikationsværktøj i forbindelse med deres skolearbejde og hele 67 pct. næsten ’hele tiden’ benytter sig af sociale medier til skolerelevante opgaver.
Faktaoplysninger
Undersøgelsen er udgivet af Center for Uddannelsesudvikling og Digitale Medier, Aarhus Universitet i 2014.
Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.