Undervisningsforløb med generativ AI

Forløbet startes med et induktivt anslag. Her udforsker eleverne idéen om at lave ”kunst på opskrift” ved i fællesskab at prøve at udføre avantgardekunstneren Sol Lewits værk ”Wall Drawing #797”:

• Den første tegner har en sort tusch og tegner en ulige horisontal linje langs toppen af papiret.
• Derefter forsøger den næste tegner at kopiere den første linje (uden at linjerne rører hinanden) med en rød tusch.
• Den tredje tegner gør det samme med en gul tusch.
• Den fjerde tegner gør det samme med en blå tusch.
• Derefter kopierer først den anden, derefter den tredje og dernæst den fjerde tegner den sidst tegnede linje.
• Dette fortsætter, indtil bunden af papiret er nået.

Resultaterne hænges op i klassen og eleverne reflekterer over, hvordan de på forskellig vis har løst opgaven, og om nogen har brudt reglerne. Kan man være kreativ, hvis man laver kunst på opskrift? Læreren fortæller om avantgarden som kunstbevægelsen og præsenterer billedskabende AI som en potentiel ny form for avantgarde indenfor den visuelle kultur. Ud fra deres egen udførsel af Lewits værk og eksempler fra kunstnere, der bruger generativ AI i deres arbejde, diskuterer man med klassen om og hvordan, man kan være kreativ med kunstig intelligens.

Eleverne skal nu klædes på til at foretage deres egne undersøgelser af, hvordan billedskabende AI fungerer og hvilke resultater, de kan skabe. Formålet med undersøgelsen er, at eleverne eksperimenterer med mediet og øver sig i at reflektere over den bias, som viser sig i de digitale resultater. Opgaven er derfor, at eleverne skal undersøge, hvordan en given AI visualiserer et emne, de selv vælger – Eksempler på emner: homoseksualitet, frihed, skønhed. Forud for undersøgelsen er det en god idé at demonstrere for eleverne, enten ”live” eller gennem en præsentation, hvordan man kan undersøge et emne, herunder hvordan man kan prompte den kunstige intelligens, og hvordan man reflekterer over resultatet og finder på nye prompts i forlængelse af refleksionen.

Der er her tale om undersøgende undervisning. Vekselvirkningen mellem at producere, analysere, reflektere og producere på ny er en form for abduktiv vidensgenering, som med Andersen og Porses ord er ”en cyklisk, iterativ videnstilegnelse, hvor gentagelser af processen øger viden om et givent fænomen."

Eleverne øver altså i processen den TAP-metode, som er grundlæggende for didaktikken i billedkunst.

Eleverne skal organisere deres resultater i en lille præsentation, hvor de redegør for både deres prompts, deres refleksioner og de pointer, de mener at have fundet frem til. De fremlægger for klassen (læreren kan udvælge nogle eksempler, hvis ikke alle skal fremlægge) eller i mindre konstellationer af 3-4 grupper. Ved at fremlægge øver eleverne at sætte ord på deres proces og refleksioner, samtidig med at de vidensdeler med hinanden.

Det er vigtigt at holde sig for øje, at formålet med undersøgelsesopgaven IKKE er at besvare det oprindelige spørgsmål (da resultaterne ikke altid vil være de samme), men at bevidstgøre eleverne om den bias, som kan manifestere sig i de visuelle resultater – og at øve deres kritiske refleksion. Styrken ved anslaget er, at eleverne erfarer en hel masse om den generative AI gennem deres arbejde: både hvordan man rent praktisk genererer billeder, hvilke udfordringer der opstår i forbindelse med dette, samt hvordan bias manifesterer sig visuelt.

Med elevernes nye erfaringer, refleksioner og produktioner i bagagen skal de udføre en individuel praksis, hvor de producerer et digitalt værk med AI. Deres proces og overvejelser skal følges af faglige refleksioner over indhold og formelle kvaliteter i deres endelige værk. Derudover kan processen stilladseres mere eller mindre. Klassen kan vælge et fælles tema at arbejde ud fra, eller der kan være krav til, at eleverne skal lave værker inspireret af forskellige kunstnere eller kunsthistoriske perioder. Denne del af forløbet kan dog også sættes helt fri.

Erfaringen siger, at der i produktionsfasen opstår en spontan erfaringsdeling eleverne imellem, og at de er nysgerrige på hinandens resultater, og hvilke nye muligheder, der dukker op. At lade et værk produceret af AI udgøre et elevværk ligger principielt inden for rammerne af fagdidaktikken i billedkunst, fordi faget tager alle æstetikker seriøst som ressourcer, der kan anvendes i undervisningen, og fordi evaluering er muliggjort på basis af elevernes kommunikation om processen og deres løbende tanker og refleksioner. Men eleverne kan få endnu mere ejerskab over deres produkt, samt give form til deres selvstændige refleksioner, ved at remediere deres digitale værk. Det vil sige, at de skal tage det værk, de fik den kunstige intelligens til at producere, og lave en fysisk version af det.

Mediet og materialerne er selvvalgte, og eleven skal kunne redegøre for, hvordan remedieringen forstærker og/eller forandrer de formalistiske og betydningsbærende træk i det oprindelige værk. De må lave om på billedet, så længe de kan reflektere fagligt over deres valg. Eleverne får her mulighed for at bruge de analytiske færdigheder, som de har lært i deres billedkunstundervisning. De gør det digitale værk til deres eget gennem remedieringen, og resultatet bliver en form for kunstnerisk kollaboration med den generative AI som sparringspartner. Det kan sammenlignes med at lave en parafrase over et kunstværk, men forskellen ligger selvfølgelig i forlæggets kvalitet og proveniens. Det er derfor vigtigt, at eleven bruger sin faglige viden i denne produktionsfase og sætter ord på den.

Når eleverne gennem det teoretiske og analytiske arbejde har lært om propagandaens forskellige udtryk, får de til opgave at producere deres egne propagandaplakater ud fra en fiktiv eller harmløs konflikt. Her kan billedskabende AI bruges til at generere et godt afsæt for deres plakat, som de så kan manipulere digitalt i et billedredigeringsprogram. Det er fortsat meget vanskeligt for en AI at generere korrekt tekst i et billede, så her kan produktet gøres meget bedre ved at indsætte en ny tekst, der dækker over den gamle. Er man som lærer fortrolig med billedredigeringsprogrammer, kan man med fordel afholde en lille workshop, hvor eleverne lærer basale redskaber at kende, såsom farvejustering, tilføjelse af tekst og brug af lag til at tilføje elementer og dække andre til. På denne måde kan de redigere deres produkt. Jeg bad i mit forløb AI’en Microsoft Copilot om at generere en grundlæggende guide til billedredigeringsprogrammet Pixlr, som jeg lagde ind til eleverne, så de selv kunne eksperimentere med værktøjer.

Ønsker man ikke at arbejde digitalt, kan billeder lavet af den kunstige intelligens blot fungere som inspiration og som forlæg for, at eleverne producerer deres egen plakat i fysisk form. Her fungerer AI altså igen som en sparringspartner, der hjælper med at visualisere muligheder og give inspiration. Eleverne kan tegne efter eller bruge kalkeringsmetoder, hvis de gerne vil overføre specifikke visuelle elementer.

Uanset hvad skal det endelige produkt kvalificeres af elevernes teoretiske, praktiske og frem for alt selvstændige refleksioner.

Før timen finder læreren malerier fra romantikken og får en generativ AI til at generere sit bud på malerier fra romantikken. Eleverne får udleveret en række billeder i samme format. Eleverne skal sortere billederne i to kategorier:

• Kategori 1: Billeder der lavet af AI.
• Kategori 2: Billeder der ikke er lavet af AI.

De skal begrunde deres inddeling.

Eleverne har på forhånd set en hel del eksempler på malerier fra romantikken. De får nu selv til opgave at få en AI til at generere billeder, der skal ligne malerier fra romantikken. De skal undersøge og diskutere, hvor godt den kunstige intelligens rammer den romantiske stil.