AI’s indflydelse på klasserumsledelse i proces- og produktorienterede fag

Kunstig intelligens er for mange blevet en del af hverdagen. På ugentlig basis kommer der nye applikationer til, der bygger på generativ kunstig intelligens (GenAI), og den voksende teknologi kalder på nye måder at tilgå viden og læring på både i privat- og i arbejdsregi. Pga. GenAI står landets ungdomsuddannelse i dag overfor en radikal transformation af nye handlemuligheder og arbejdsprocesser, og forandringen er kompleks i det, der ikke findes én men mange forskellige måder at håndtere forandringen på.

I fagene billedkunst samt design og arkitektur opstår naturligt spørgsmålet om, hvordan GenAI kan inddrages i undervisningen – og ikke mindst, hvornår det er hensigtsmæssigt at anvende digitale redskaber, og hvornår det ikke er. I denne artikel undersøger jeg, hvordan lærere kan skabe gode rammer for at integrere GenAI i klasserumsledelsen. Samtidig ser jeg på, hvad der kræves for at sikre, at unge mennesker kan forholde sig både konstruktivt og kritisk til GenAI i design og billedkunst – med særligt fokus på den proces- og produktorienterede tilgang.

Denne tekst har ikke en færdigopskrift til, hvordan klasserumsledelse med AI lykkes i vores fag, men den lægger op til at diskutere hvilke værdier og forudsætninger, der skal være til stede, og hvilke udfordringer, der skal minimeres for, at implementeringen bliver bedre. Der ligger med andre ord en værdi i at kunne holde andre muligheder åbne og ikke forsimple problematikken ved at komme med få lukkede svar.