Med eller uden digital distraktion - hvem husker bedst?

Aktiviteten kan indgå i et tema om digitalisering, læring og hukommelse, men kan også stå alene som et led i digital dannelse.

Formålet med aktiviteten er, at eleverne får lejlighed til at reflektere over, hvilke konsekvenser digitale medier kan have for læringens dybde og kvalitet. Ved at lade eleverne deltage aktivt på denne måde, knytter man viden om digitale distraktioner an til oplevelser, der er nemmere at tale om og forholde sig til – samtidig med, at eleverne lærer om psykologisk metode.

Planlægning

Aktiviteten kræver ikke megen planlægning, men hvis man vil arbejde dybere med hukommelse og læring, kan man med fordel inddrage viden om Atkinson og Shiffrins multistore-model over hukommelsen samt Baddeley og Hitchs model over arbejdshukommelsen. Inddrager man de to modeller, giver man eleverne et udvidet begrebsapparat til at forstå hukommelse og de processer, der påvirker læring, såsom sansehukommelse, korttids- og langtidshukommelse, visuel og auditiv hukommelse, mediemultitasking, opmærksomhed og delt opmærksomhed.

Eksperimentets baggrund

Eksperimentets formål er at undersøge, om mobilnotifikationer gør det sværere at huske detaljer fra en lille historie, end hvis man ikke bliver distraheret af notifikationer. På baggrund af teorier om hukommelsen og viden om mediemultitasking vil forudsigelsen være, at notifikationer skaber delt opmærksomhed, hvilket vil hæmme arbejdshukommelsen og dermed overførslen af læring fra korttidshukommelsen til langtidshukommelsen. Vi kan derfor gå ud fra en hypotese om, at i eksperimentalgruppen – der vil blive distraheret af notifikationer på mobilen – vil færre huske detaljer fra en lille historie end kontrolgruppen, der ikke udsættes for notifikationer.

Introduktion til aktiviteten 

Find introduktion til før, under og efter eksperimentet. 

Før eksperimentet sættes i gang

Eleverne sættes sammen i par og laver sten-saks-papir om, hvem der er A og hvem der er B.

• A er forsøgsdeltager
• B er forsøgsassistent

Hvert par får nu et nummer – par 1, par 2, par 3 mv. Parrene med lige numre er eksperimentalgruppen (med mobiltelefon), mens dem med ulige numre fungerer som kontrolgruppe (uden mobiltelefon). Gruppe 2 venter udenfor, mens Gruppe 1 gennemgår proceduren, og herefter bytter man.

Under eksperimentet: Selve eksperimentet 

Læreren er forsøgsleder og oplæser H. C. Andersens eventyr "Hvad Fatter gør er altid det rigtige" (kan findes på nettet). Den læses én gang for hver gruppe, og man skal stræbe efter at læse i samme tempo.

Gruppe 1 starter inde.
 

1. A’ernes mobiltelefon skal ligge lige foran dem, der skal være lyd på og notifikationer skal være slået til. Instruer hver gruppe i at lytte godt efter.
 

2. A lytter nu til historien, som læreren læser op. B sidder ved siden af A, og under oplæsningen sender B hvert 20 sekund en besked til A over Instagram, hvilket udløser en notifikation. Vær opmærksom på, at der for nogle kan komme andre notifikationer undervejs – det kan udgøre en fejlkilde, man kan diskutere senere. A skal ikke reagere på notifikationerne, men blot have telefonen liggende, så de registreres. 
 

3. Efter endt læsning, skal B stille A følgende 13 spørgsmål til historien:

• Hvad sker der med historier og mennesker med alderen?
  • Svar: de bliver kønnere.
• Hvad er der på taget af huset?
  • Svar: en storkerede.
• Hvordan bandt konen mandens halsklud?
  • Svar: med dobbelt sløjfe.
• Hvordan var vejret?
  • Svar: det var varmt og skyfrit.
• Hvad byttede manden hesten til?
  • Svar: en ko.
• Hvad byttede manden fåret til?
  • Svar: en gås.
• Hønen er ifølge manden kønnere end hvem?
  • Svar: præstens liggehøne.
• Hvad trængte manden til, da han havde handlet?
  • Svar: en dram og en bid brød.
• Hvor mange æbler havde manden og konen på deres eget træ sidste år?
  • Svar: kun et.
• Der er to ringe udlændinge i krostuen – hvor kom de fra?
  • Svar: England.
• Hvad sker der med æblerne i krostuen?
  • Svar: de begynder at stege.
• Hvad siger englænderne, der vil ske med manden, når han kommer hjem til Mutter?
  • Svar: han vil få knubs/bank.
• Hvilket måltid vil Mutter lave til Fatter?
  • Svar: æggekage med purløg.
     

4. B’erne tæller nu sammen, hvor mange rigtige svar A havde. I tilfælde af små uklarheder eller ikke helt præcise svar, må B’erne forsøge at foretage en så rimelig vurdering som muligt. Eksempelvis er det okay at A kan huske ’en drink’ og ikke ’en dram’.
 

5. Proceduren gentages ved gruppe 2, men her er mobiltelefonerne helt gemt væk. B skal stadig sidde ved siden af A som i gruppe 1. Mens gruppe 1 er inde, læser gruppe 2 en artikel om digitale distraktioner fra Videnskab.dk (28/2 2019): "Skærme tager elevernes opmærksomhed – og det sker helt ubevidst". Artiklen er tilgængelig på nettet. Selvom artiklen kan øge deres bevidsthed om forsøgets formål, giver den god mulighed for at diskutere brugen af skærme i klasserummet.
 

6. Herefter tælles alle A’ernes rigtige svar sammen, og gennemsnittet udregnes. De to gennemsnit sammenlignes, og eventuelle forskelle kan nu diskuteres.

Efter eksperimentet: Debriefing

Det er vigtigt at debriefe grundigt, da især gruppe 1 kan opleve ubehag i forbindelse med forstyrret opmærksomhed. Herefter følger en diskussion af eksperimentets resultater. Hvordan kan teorier forklare resultaterne? Hvad kan man bruge denne viden til? Diskuter herefter eksperimentets validitet og reliabilitet, og bed eleverne forholde sig til, i hvilket omfang resultaterne kan generaliseres.
 

Emner, man i øvrigt kan diskutere efter øvelsen:

• Eksperimenter og variabelkontrol
  • Identificer eksperimentets afhængige og uafhængige variabel
• Standardisering
  • Hvorfor skal B sidde ved siden af i gruppe 2, selvom de ikke skal sende notifikationer?
  • Hvorfor skal læreren helst læse op i samme styrke og tempo?
• Fejlkilder generelt
  • Eksperimentaleffekten
  • Økologisk validitet
  • Forsøgsledereffekten
• Fejlkilder specifikt
  • Nogle fik flere notifikationer
  • Nogle A’ere forstod ikke en del af ordene i teksten
  • Nogle A’ere er mere vant til at arbejde mens der kommer notifikationer
  • Nogle A’ere er generelt bedre end andre til at huske ord
  • Nogle B’ere straffede for fejl, som de andre B’ere overså
• Personlige erfaringer med brug af mobiltelefon i læringssituationer
• Regler for brug af mobiler i folkeskoler og gymnasier
• Normer om brug af computer i undervisningen

Evaluering

Slut af med en evaluering af øvelsen. Lad eleverne komme med inputs til øvelsen og dens etik. Var det ubehageligt at skulle huske detaljer? Var det ubehageligt at blive forstyrret af notifikationer? Er det en god ide at illustrere pointer med eksperimenter på den måde? Bør gymnasierne have strammere regler for brug af mobiler? Giv god tid til at vende forskellige perspektiver og holdninger – lad eleverne komme til orde.

Kreditering

Mette Morell, Nørre Gymnasium, i samarbejde med CFU.