Analyse af apps - Teknologiforståelse - FGU

Det er et problem, at vi i dag anvender en række digitale teknologier uden at vide, hvad teknologierne gør ved os og ved samfundet. Det er vigtigt, at eleverne vænner sig til hele tiden at stille spørgsmål til de digitale teknologier og deres brug af apps og sociale medier, der på mange måder former og rammesætter deres liv.

I dette forløb skal eleverne først udvælge en app og derefter undvære den valgte app i et døgn og til sidst analysere den (SnapChat er anvendt som eksempel, men forløbet kan også gennemføres med andre apps). Bagefter skal eleverne analysere appens anvendelse af digital teknologi - og vurdere hvilke konsekvenser det har for individ og samfund.

Forløbet kan i FGU indgå i pgu-elevernes arbejde i deres faglige tema, hvor it og digitale teknologier skal inddrages, så undervisningen afspejler digitaliseringen i det arbejds- og skoleliv, som eleven skal være en del af. Det kan også bruges i almene fag som teknologiforståelse, samfundsfag samt identitet og medborgerskab. Det vil i alle tilfælde være oplagt at inddrage dansk og matematik i et tværfagligt arbejde med forløbet.

Digital faste og brugsanalyse

I forløbets introfase undersøger eleverne deres egen brug af Snapchat. Her skal eleverne først prøve et døgn uden snapchat og derefter et døgn, hvor de observerer deres egen brug af appen.

Digital faste

Eleverne går igennem en digital faste på et døgn. Tanken er, at eleverne slet ikke må anvende skærmbaseret, digital teknologi i et døgn, men denne faste kan eventuelt indskrænkes til kun at gælde Snapchat, eller den kan udvides til mere end et døgn. Under deres digitale faste skal eleverne skrive et notat på det vedlagte elevark, hver gang de savner deres app. De skal skrive, hvad de gerne ville have brugt appen til, og hvorfor de savner at kunne bruge den.

Observationsark - Digital faste (pdf)

Brugsanalyse

Når eleverne så er kommet på afstand af appen, skal de lave et brugsstudie af sig selv.

Til sidst kan eleverne i grupper sammenligne deres individuelle observationerne med hinanden og analysere sig frem til nogle indsigter i den brugspraksis, de kan se – både på tværs og individuelt. Det vil være en god idé at lade eleverne lave korte præsentationer (for eksempel 2 minutter per gruppe), så de forskellige grupper kan dele viden.

Observationsark - Brug af app (pdf)

Konsekvensvurdering: Data og privatliv

I konsekvensvurderingen skal eleverne forholde sig til:

Hvilke data appen potentielt kan indsamle om dem.
Hvilke data, der vil være mest værdifulde for producenten af appen.
Hvilke data de opfatter som mest private og dermed hvilke data, de har mindst lyst til at dele.

Som grundlag for en diskussion om, hvilke data der er værdifulde for Snapchat og brugerne af appen, skal eleverne undersøge både hvilke data Snapchat opsamler og potentielt kan opsamle.

Det kan være en god idé at lave denne del som en brainstorm – enten individuel, gruppevis eller som en lærerstyret aktivitet fælles i klassen.

I arbejdet kan eleverne tage udgangspunkt i de teknologier, som smartphones har indbygget som for eksempel: Kamera, WiFi, GSM, GPS, Bluetooth, NFC, mikrofon, højttaler, fingeraftryk og puls (særligt i smarture).

Eleverne kan også se på de data, som kommer fra brug af appen i form af for eksempel likes, klik, søgninger og tidsforbrug.

Diskussionen om hvilke data, der er værdifulde for Snapchat, bør være baseret på brugsstudierne og elevernes analyse af dataindsamling.

Først skriver eleverne post-its med de forskellige typer data som Snapchat indsamler og potentielt kan indsamle.

Eleverne laver på en planche eller stor tavle to værdilinjer: En, der går fra ikke værdifuld til meget værdifuld, og en der går fra ikke privat til meget privat. Derefter rangerer eleverne deres post-its på værdilinjerne.

Eleverne vælger 2-3 eksempler fra deres analyse af værdien af data, hvor de oplever et meget dårligt match mellem værdi for Snapchat og graden af privathed. Eleverne præsenterer disse eksempler og deres konsekvenser for eleverne eller samfundet for resten af klassen (for eksempel 3 minutter per gruppe).

Eleverne har en fælles diskussion omkring, hvilke data de oplever som mest private – og om hvorvidt de har lyst til at dele dem med appen.

En efterfølgende fælles klasseaktivitet kan rammesættes som en diskussion i forhold til, om den pris man betaler ved at dele oplysninger, er passende i forhold til det, man selv får fra appen.

Det er også oplagt at lade eleverne perspektivere deres drøftelse i forhold til samfundet som sådan. Hvad sker der, hvis Snapchat får lov at gøre, som den vil? Hvilke konsekvenser har det for elevernes ungdom, at Snapchat findes? Hvad vil det sige, at noget er privat? Lever vi bedre eller værre i et overvågningssamfund? Hvornår er overvågning godt, og hvornår er det skidt? Hvem må vide hvad?

Mål og faglige begreber

Forløbet har sit fokus på, at eleverne kan analysere en app med fokus på brugsstudie og konsekvensvurdering.

Eleven kan sammenligne og analysere sin gruppes brugsmønstre.
Eleven kan vurdere værdien af data for dem selv og firmaet bag en app.
Eleven kan pege på konsekvenser (positive eller negative) af brugen af en app for individ og samfund.

Kreditering

Materialet i den fulde version er udviklet af Københavns Professionshøjskole, Professionshøjskolen UCN, VIA University College samt læremiddel.dk for Børne- og Undervisningsministeriet under rammerne for Forsøg med teknologiforståelse i folkeskolens obligatoriske undervisning: Et treårigt forsøg (2018 – juni 2021) hvor der blev udviklet materialer, der blandt andet rummer film, inspirationsartikler og konkrete undervisningsforløb til undervisningen i teknologiforståelse.

Forløbet ”Appanalyse” er udarbejdet af Mikkel Hjort, Brian Ravnborg Christensen, Malte von Sehested og Malene Erkmann. Det fulde forløb rummer også opgaver, hvor eleverne blandt andet arbejder med analyse af input-teknologier og redesign af apps.

Den fulde version af forløbet kan downloades og læses på tekforsøget.dk.