Arrangementer
Kom til Learning Factory 29 og hør om kunstig intelligens i uddannelsesverdenen
Få nøglen til en effektiv AI-implementering på din erhvervsskole, og vær med til at skabe endnu dygtigere elever i fremtiden. Kom med, når CIU holder Learning Factory om kunstig intelligens i efteråret 2024.
OBS: Arrangementet er fuldt booket. Det er ikke muligt at tilmelde sig forløbet længere.
I denne omgang af Learning Factory får du grundlæggende viden om kunstig intelligens (AI) og dens anvendelse i undervisningen.
Vi inviterer eksperter fra hele landet til at komme og fortælle om teknologierne og anvendelsen. Imens får du mulighed for at udvikle et koncept eller læringsaktivitet, der passer til din undervisning eller skole.
Målgruppe
Alle på EUD med interesse for AI. Forløbet består af en fælles introduktion til AI, hvorefter deltagerne bliver fordelt i mindre grupper med målrettet indhold – alt efter om du er lærer, konsulent eller leder.
Praktiske informationer
Tid: Forløbet har fire fabriksdage kl. 9.00-15.00 den:
- 3. september
- 25. september
- 5. november
- 11. december
Derudover har forløbet fire online sparringsmøder kl. 14.00-15.30 den:
- 12. september
- 22. oktober
- 28. november
- 5. februar
Sted: Forløbet foregår delvist online og ellers fysisk i Odense hos
CIU - CENTER FOR IT I UNDERVISNINGEN
LERCHESGADE 29, INDGANG E
5000 ODENSE C
Pris: Forløbet er gratis for ansatte på erhvervsskoler, og pladser på forløbet tildeles efter først-til-mølle-princippet.
Man skal forvente at afsætte ca. 72 timer pr. deltager til deltagelse i forløbet inkl. fabriksdage, online sparringsmøder og arbejde på skolen mellem fabriksdagene.
Sådan tilmelder du dig
Du kan læse mere om arrangementet og tilmelde dig her på videnscenterportalen.dk.
Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.