Redskab
Naturlege året rundt med Center for Børn og Natur
Konkrete aktiviteter, der passer til årstiden, giver inspiration til at engagere børnene med naturen som spændende læringsrum.
Center for Børn og Natur laver inspirationsmaterialer, der får natur og udeliv ind i børnenes daglige rutiner og gør dem nysgerrige på naturen.
Tre eksempler på aktiviteter
På centrets side kan du finde mere end 20 videoer med inspiration til udendørs aktiviteter for børn i daginstitutioner.
Fortæl historien om troldetræerne sammen
I kan sammen fortælle historien om de venlige trolde, der bor i skoven. Skab en fantasifuld leg med afsæt i videoen "Troldetræer"
Farv isen på legepladsen
Til de særligt kolde dage kan du med frugtfarve, vand, muffinsforme og glimmer skabe farvet ispynt til legepladsen. Find videoen "Farvet is på legepladsen"
Fang krible-krable-dyr med insektfælder
Grav udhulede æbler og kartofler ned i jorden og undersøg dyrene sammen med børnene. Se, hvordan du kan lave insektfælder i videoen "Krible-krable-dyr og insektfælder"
Se alle udendørsaktiviteter for børn på centerforboernognatur.dk
På websiden finder du
- Aktiviteter tilpasset årstider og vejrforhold
- Ideer til at fremme børns motoriske færdigheder, observationsevner og kreativitet
- Vejledninger til naturbaseret læring og udforskning
Vejledningerne præsenteres gennem en kombination af tekst, billeder og videoer, der illustrerer aktiviteterne trin for trin.
Materialet er baseret på praksiseksempler og erfaringer fra pædagoger.
Om materialet
Du kan læse mere om Center for Børn og Natur her på centerforboernognatur.dk.
Materialet er udarbejdet af Center for Børn og Natur ved Københavns Universitet, med bidrag fra erfarne pædagoger, naturvejledere og samarbejdspartnere, 2020.
Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.