Aktivitet

Lær at tænke kritisk, når du bruger Chatbotten i psykologi

Med denne aktivitet kan du blive klogere på, hvordan man som lærer kan understøtte, at sine elever bruger ChatGPT på en fornuftig måde, når de skal i gang med at skrive SRP/SSO i psykologi.

Anslået tidsforbrug: Ca. 90 minutter, og kan bruges af alle, der skal arbejde med større opgaver.

Formål

Psykologifaget er populært - ikke mindst når eleverne skal skrive SRP/SSO eller arbejde skriftligt og selvstændigt med psykologiske problemstillinger.

I denne aktivitet trænes kritisk tænkning i forbindelse med anvendelsen af ChatGPT og lignende AI-redskaber. AI-chatbots kan hurtigt generere et nyttigt overblik over en problemstilling, men de er upålidelige bl.a. i forhold til kildeangivelser og facts.

Eleverne arbejder i denne aktivitet konstruktivt og kritisk med ChatGPT-genereret viden om en problemstilling. Dette med formålet om, at eleverne lærer, hvordan man validerer og anvender den viden, som man får fra ChatGPT.

 

Planlægning

Aktiviteten kræver ingen forberedelse. Der arbejdes med et tænkt eksempel på en SRP/SSO, hvor de skal hjælpe en klassekammerat, der i forbindelse med sit projekt skal undersøge følgende problemstilling: Hvilken rolle spiller tilknytning for barnets evne til at udvikle resiliens?

Deres kammerat har tænkt sig at bruge ChatGPT, og elevernes opgave er nu at hjælpe kammeraten med at søge/prompte på en fornuftig måde. 

Alle elever kommer derfor til at arbejde med psykologiske problemstillinger, generere viden, facts-tjekke og finde relevante kilder. På den måde træner aktiviteten eleverne i at arbejde med problemstillinger samt udvide deres kompetencer inden for informationssøgning og kritisk tænkning. 

 

Introduktion

I denne øvelse arbejdes der med kernestof om tilknytning, som er centralt stof i læreplanen. Man kan også vælge at arbejde med andre problemstillinger med relevans for SRP/SSO skrivningen.
 

Læg ud med at introducere det tænkte eksempel (en elev, der skal have hjælp til SRP/SSO). Foretag en kort brainstorm over den viden, de måske allerede har til at besvare problemstillingen: "Hvilken rolle spiller tilknytning for barnets evne til at udvikle resiliens?” Dette skaber fokus på opgaven, og fungerer som motivation. 

Før aktiviteten sættes i gang, inddeles eleverne i grupper à 3. Hvert medlem tildeles et bogstav (A, B og C). Der arbejdes med de følgende seks problemstillinger - dog kan man fint arbejde med flere/andre problemstillinger.

  1. Hvordan dannes resiliens?
     
  2. Hvad handler tilknytningsteorien om?
     
  3. Hvilke typer tilknytning kan hæmme et barns resiliens?
     
  4. Hvilke undersøgelser findes der om børns resiliens?
     
  5. Hvilke undersøgelser findes der om børns tilknytning?
     
  6. Hvilken sammenhæng er der mellem tilknytning og resiliens?
     
  7. BONUS spørgsmål (prompt nu på engelsk - fællesopgave til sidst): “What is the association between resilience and attachment in children?”

 

Gruppearbejde med ChatGPT

Der er to runder, hvor grupperne anvender ChatGPT til at generere et svar på hvert spørgsmål.

 Proceduren er som følger:

 

Runde 1

I første runde, arbejder elev A med spørgsmål 1, elev B med spørgsmål 2, elev C med spørgsmål 3.

  • Spørgsmålene 1-3 tastes ind, og det ChatGPT-genererede svar klippes ud og sættes ind i et Word-dokument.

    Eleverne skriver nu kommentarer til relevante psykologiske begreber, der anvendes i ChatGPT-teksten: 

    • Hvilken teori/viden stammer det fra? 
    • Hvad skal/kan det anvendes til at belyse? 
    • Hvad bør man indhente mere viden om?
    • Hvilke råd gives evt. i ChatGPT i forhold til videre undersøgelse? 
    • Hvad mangler man svar på?
       
  • Dokumentet klippes nu ud og sættes ind i et fælles Google-doc, så alle i klassen kan læse med. I fællesskab sikres det, at relevante, psykologiske begreber er noteret. Nu laver eleverne en samlet liste over de teorier og begreber, der skal undersøges nærmere, og over de søgninger, man ifølge ChatGPT bør foretage, for at hente mere viden.
     
  • Eleverne søger nu efter nærmere information ud fra de begreber og søgetips, de har fundet via ChatGPT. De skal finde mindst tre relevante, valide kilder, der kan svare på problemstillingerne, og som vil kunne fungere som gode kilder. Man kan vælge at lægge det benspænd ind, at lærebogen ikke godtages som kilde – det er vigtigt, at eleverne selv kan finde selvstændige kilder.
    Deres fund samles i fx Google docs.

 

Runde 2

I anden runde gentages processen med spørgsmål 4-6.

  • Eleverne deler nu deres fund af begreber med gode kilder i f.eks. padlet eller et andet fællesdokument. Lad hver gruppe præsentere deres anbefaling kort: hvordan kommer man bedst videre i sin informationssøgning (uden for ChatGPT)? Hvad skal man være opmærksom på?
     
  • Til slut foretager alle søgningen i bonusspørgsmålet (se spørgsmål 7 på engelsk). Ofte er søgninger på engelsk langt mere effektive, og giver mulighed for mere avancerede og præcise videresøgninger (uden for ChatGPT). Slut af med en diskussion af forskellen mellem at søge på engelsk og på dansk.
     
  • Der laves en fælles opsamling med en diskussion af fordele og ulemper ved ChatGPT.
    Ideer til denne diskussion: overblik, mange begreber i spil, idegenerering, klare formuleringer, overfladisk, manglende kilder, forkerte kilder, upræcis viden.

 

Evaluering

Aktiviteten evalueres i fællesskab, og eleverne tilkendegiver deres læringsudbytte: Hvilken viden om ChatGPT har de fået efter aktiviteten? Hvordan vil de anvende denne viden i deres eget arbejde med f.eks. SRP/SSO? Hvilke andre problemområder kan de få øje på i forhold til adgangen til ChatGPT? Hvilke årsager er der, ifølge dem, til at mange gymnasieelever kommer til at anvende robotten på en uhensigtsmæssig måde? Hvad kan man ifølge dem gøre for at afhjælpe problemet fremadrettet?

Disse autentiske spørgsmål er tænkt som en måde at involvere eleverne på et mere personligt plan i diskussionen om informationssøgning i en ny verden, hvor AI vil blive en stadig større del af deres virkelighed. Tanken er, at jo mere man kan inddrage elevernes egne erfaringer, overvejelser og bekymringer i en debat om emnet, des mere kan man hjælpe dem med at forholde sig kritisk til deres tilgang til – og anvendelse af – robotgenereret viden.

 

Kreditering

Mette Morell, Nørre Gymnasium i samarbejde med CFU.

I samarbejde med:

Materialet er udarbejdet af Centre for Undervisningsmidler (CFU) - en del af af Danmarks Professionshøjskoler.

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.