Artikel

Seksualundervisning med afsæt i læreplanerne for idræt

Seksualundervisning er obligatorisk fra dette skoleår. I idrætsfaget byder vi det velkommen. Der er nemlig en masse muligheder for på en relevant måde at inddrage emnet i idrætsundervisningen.

Gennem fysisk aktivitet og tilegnelsen af idrætslige færdigheder opnås glæde ved at bevæge sig.

Seksualundervisning og de faglige mål i idræt

Det centrale i faget er ifølge læreplan for idræt C og B den fysiske aktivitet, der suppleres af teori fra det humanistiske, samfunds-, natur- og sundhedsvidenskabelige område.

Den praktiske idræt opdeles i de tre færdighedsområder, der hver suppleres af idrætsteori: klassiske og nye idrætter, boldspil samt musik og bevægelse.

Inden for hvert færdighedsområde kommer idrætskroppen til udtryk på vidt forskellige måder, ligesom der stilles forskellige krav til eleven både individuelt og i samarbejde med andre. I den fysiske udfoldelse med idræt og sport er kroppen helt central. Men også når man agerer ude i samfundet og møder nye mennesker er kroppen i spil. I det senmoderne samfund er der meget fokus på kropsidealer og i forlængelse af dette hvordan unge mennesker opfatter deres egen krop.

Som idrætslærer oplever man tit, at elever ikke har et naturligt, afslappet forhold til deres egen krop og i forlængelse af dette heller ikke kan lide at agere fysisk tæt sammen med andre.

Kropsopfattelser og køn

I forhold til seksualundervisning vil det derfor være oplagt, at man i idrætsundervisningen arbejder med problemstillinger relateret til kropsopfattelser og køn.

Her giver idrætsundervisning mulighed for, at eleverne både fokuserer på deres egen kropsopfattelse såvel som interagerer med flere personer og derved skal forholde sig til andre. I idrætsundervisningen lærer eleverne at samarbejde og tage hensyn til hinanden, og de oplever at have vidt forskellige erfaringer og kompetencer i de forskellige færdighedsområder, der arbejdes med.

I læreplanen er der også et krav om, at eleverne skal arbejde både kønsintegreret og kønsdifferenteret i idrætsundervisningen, hvor man vil kunne se på både de fysiske og kulturelle forskelligheder i forhold til kønnene.

I forlængelse af dette er kønsdebatten i sportens verden også interessant at inddrage i idrætsundervisningen, hvor snakken om de to biologiske køn ikke længere er fyldestgørende.

Et væsentligt element omkring køn og kropsopfattelse er fokusset på kropsidealer hos unge mennesker, hvor man eksempelvis kan inddrage reklamer og de sociale mediers uopnåelige kroppe. Mange elever oplever netop at være kropsforskrækket i forhold til deres egen krop, hvor bl.a. et urealistisk syn på kropsidealer er medvirkende til det.

I forhold til unges livskvalitet siger en sundhedsopfattelse, at den afhænger af deres fysiske-, sociale og psykiske sundhed. I relation til den psykiske velbefindende, så kan idrætsundervisningen hjælpe til, at eleverne får arbejdet med deres kropsbevidsthed såvel som bliver bevidst om urealistiske kropsidealer – og forhåbentlig oplever at få et mere afslappet og naturligt forhold til egen krop.

Kernestoffet

I kobling med fysisk aktivitet og træning af de idrætslige færdigheder sikres den faglige, teoretiske dybde, der bl.a. giver indsigt i idrættens kulturelle værdier. Her opnår eleverne forståelse for idrættens mulighed og bidrag til udvikling af personlig identitet og sociale kompetencer. Idrætsteorien som også indgår i kernestoffet kommer fra det humanistiske, sundheds-, samfunds- og naturvidenskabelige område.

I undervisningstilrettelæggelsen arbejder man med et forløb inden for et af de tre færdighedsområder, hvortil der kobles relevant idrætsteori fra de forskellige fakulteter. Som idrætslærer vil man kunne planlægge forløb, hvor der i nogle lektioner inddrages teori om kropsopfattelser og køn, lige som der i det praktiske vil være elementer, der omhandler emnet, som kobles til dette.

I idræt B giver den store mængde teori, der skal inddrages, såvel som de hele lektioner med teori også mulighed for at arbejde dybere med emnet. Man kan fokusere på emner relateret til kropskulturen mm. i hele teoriforløb.

I idræt A er der også en innovativ dimension, hvor man vil kunne arbejde med emnet i projektform. Det kunne eksempelvis være et lokalt forankret projekt om sport, unge og kropsidealer.

I idrætsundervisningen (C-, B- og A-niveau) er der mange muligheder for at lave en vinkel, så man kan inddrage kropsopfattelser og køn. I det følgende er der en række konkrete eksempler i relation til den praktiske og den teoretiske idræt.

Musik og bevægelse

Inden for færdighedsområdet ”Musik og bevægelse” fokuseres der på kroppen og dens udtryk til musik. Her findes mange forskellige udtryksformer med hver deres form, kulturelle forankring, køn og krav til samarbejde.

Uanset hvilken disciplin man her arbejder med, skal eleverne arbejde med deres krop på en måde, som de almindeligvis ikke er vant til. Bare det, at eleverne kommer tæt på hinanden og rører ved hinanden i fx pardans, udfordrer elevernes kropsbillede og tvinger dem til at forholde sig til både egne og andres kroppe. Historisk set har dans og udtryk til musik indlejret en kønsforskel og seksualitet mellem kønnene, som man også vil kunne inddrage i undervisningen.

Boldspil

Færdighedsområdet ”Boldspil”: Hvis elevfordelingen på idrætsholdet tillader det, vil man i forløbet kunne arbejde både kønsintegreret og kønsdifferenteret, hvor man kan analysere og snakke om forskel på det biologiske køn i relation til sportspræstationer.

I forlængelse af dette skal eleverne også lære at tage hensyn til hinandens forskelligheder og erfaring – herunder køns- og kropsforskelle.

Klassiske og nye idrætter

I færdighedsområdet "Klassiske og nye idrætter" er der mange emner, hvor kroppen kommer i fokus. Et eksempel kunne være svømning hvor elevernes kroppe bliver særligt tydelige for hinanden.

Ud over fokusset på svømmedelen, vil man også med fordel kunne inddrage teori om kropsopfattelser og kropsidealer i samfundet.

Inden for færdighedsområdet vil discipliner som akrobatik og kamplege være steder, hvor eleverne kommer helt tæt på hinanden og skal samarbejde og træne, hvor deres kroppe er i berøring.

Det kan for mange være en udfordring, som forhåbentlig kan hjælpe til et mere afslappet og naturligt forhold til kroppen.

Teoretiske emner, som kan kobles til idrætsundervisningen

I arbejdet med teori er der mange vinkler, der kan kobles til kropsopfattelser og køn. Her er nogle konkrete eksempler.

Humanistisk område

Et eksempel kunne være at arbejde med kropskultur og køn i en historisk kontekst.

Et emne kunne være sport og køn omkring år 1900, hvor mænd og kvinder havde vidt forskellige muligheder inden for sport.

I forlængelse af dette kunne man også se på sport og køn i dag, hvor der er meget fokus på personer, som skifter køn, og hvem de må konkurrere med.

Samfundsvidenskabeligt område

Her kunne et teoretisk emne være kroppen og kropsopfattelser i det senmoderne samfund med inddragelse af Giddens aftraditionaliseringsteori som kobling til kroppen som et tilbageværende ”holdepunkt” i forhold til identitet.

De urealistiske kropsidealer, som bl.a. opleves på de sociale medier og i reklamer, er med til at ændre synet på kroppen. I forlængelse af dette kunne det være interessant at tage en snak med eleverne om kropsopfattelser og deres oplevelser af kroppe i samfundet.

Sundhedsvidenskabeligt område

Her kunne man fokusere på unges sundhed og livskvalitet, der påvirkes af fysiske, psykiske og sociale tilstande. Mange unges livskvalitet påvirkes af deres kropopfattelse og syn på egen krop.

Man vil kunne arbejde med kroppen og kropsopfattelser fx i forhold til at have et naturligt og afslappet forhold til sin krop.

Naturvidenskabeligt område

Her vil man eksempelvis kunne se på det biologiske køn i forhold til, hvilke fysiologiske forskelle der er på den biologiske mande- og kvindekrop og undersøge følgende spørgsmål:

  • Hvilke hormoner er i spil, når man bliver tiltrukket af hinanden, og hvad kan idræt gøre i forhold til relationer og tiltrækning mellem mennesker og hvilken betydning har de hormoner for vores idrætspræstationer?
  • Hvorfor er det, at det giver mening at tale om de fysiologiske og biologiske kønsforskelle i idrætten?

Derfra vil det videre også være oplagt at koble til de udfordringer, som opleves i sportens verden med atleter, der ønsker at skifte køn.

Samspil med andre fag

Da idræt både har en praktisk og en teoretisk vinkel, der har rod i det humanistiske, samfunds-, natur- og sundhedsvidenskabelige område, vil faget kunne lave tværfagligt samarbejde med de fleste af de øvrige fag i gymnasieskolen, hvor emnerne måtte berøre køn og kropsopfattelser.

Det gælder både undervisningsforløb, men også i større skriftlige opgaver som fx SSO, SOP, SRO og SRP.

Nogle konkrete forslag til emner, der kan behandles tværfagligt er:

Idræt og samfundsfag

Hvordan har unge mennesker det med deres kroppe i det senmoderne samfund?

Tværfagligt samarbejde med samfundsfag retter fokus på samfundet, idrætsdeltagelse og de unges trivsel med udgangspunkt i oplevelse og tanker om egen krop. Hvilke muligheder er der lokalt for fx organiseret og uorganiseret idræt?

Idræt og biologi

Kroppen, kropsidealer og doping i et samarbejde med biologi hvor man retter fokus på almindelige mennesker, der doper sig for at leve op til nogle kropsidealer, som de måske har oplevet på de sociale medier eller set i reklamer. Hvad gør træningen og dopingen ved deres kroppe - herunder de alvorlige bivirkninger der er.

Idræt og engelsk eller dansk

Sport, sex og gender med engelsk eller dansk om hvorfor der i dag er så stor fokus på køn og seksualitet, unges trivsel, mangfoldighed, oplysning såvel som bekæmpelse af diskrimination og ulighed.

Hvordan forholder sport sig til sex og gender? Betyder det noget for samfundet, at der er fokus på emnet i sportens verden?

Her kan man også trække et litteraturhistorisk perspektiv og se på, hvordan kroppen, kønsopfattelser og seksualitet optræder på forskellig vis i forskellige perioder i tekst og billeder.

Kreditering

Andreas Schiørring, Aarhus Katedralskole

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.