Artikel

Seksualundervisning med afsæt i læreplanerne for filosofi

Hvordan kan vi med afsæt i filosofifagets læreplaner tilrettelægge en undervisning, som sikrer, at eleverne opnår viden om og indsigt i seksualområdet og får mulighed for at reflektere over det?

I filosofifaget skal eleverne tilegne sig kompetencer til at genkende, behandle og diskutere filosofiske problemstillinger og teorier, der har været og er konstituerende for menneskers kulturer.

 

Seksualundervisning og de faglige mål og kompetencer i filosofi C og B

Inden for seksualområdet kan problemstillinger relateret til blandt andet grænser, seksuel adfærd, samtykke, rettigheder, hadforbrydelser, seksuelle normer, (køns)identitet, kærlighed og sociale robotter (AI) gøres til genstand for filosofiske undersøgelse og diskussioner og samtidig bidrage til at uddybe og perspektivere kernestoffet.  

Undervisningen kan med fordel planlægges induktivt ved at lade eleverne byde ind med aktuelle emner inden for seksualområdet, som den filosofiske teori efterfølgende appliceres på.

Lægges seksualundervisningen i midten eller i slutningen af et skoleår, kan undervisningen planlægges i form af projektarbejde og munde ud i en reflekteret fremlæggelse af problemstillinger og valg af filosofisk teori.

 

Temaforløb

Fælles for filosofi C og B er, at undervisningen skal tilrettelægges som temaforløb. Den tematiske vinkel giver muligheden for at forbinde fagets relevans og de for eleven måske abstrakte tankebaner i en identificerbar kontekst.

Et temaforløb vil som regel dække flere filosofiske discipliner inden for hhv. den teoretiske og den praktiske filosofi samt overskride grænserne mellem de i læreplanen nævnte områder menneske, samfund, teknologi og natur.

I det følgende vil der gives eksempler på, hvordan seksualundervisning kan tilrettelægges som temaforløb.

 

Seksualundervisning som temaforløb - Hadforbrydelser

Forløbet ’Hadforbrydelser’ træner eleverne i at indgå i en fagligt funderet diskussion om filosofiske teoriers anvendelighed i forhold til at undersøge de faktorer, som kan lede til hadforbrydelser samt hvordan hadforbrydelser kan undgås.

Eleverne undersøger tænkningens rolle hos Hannah Arendt, samt hvilken sammenhæng Arendt ser mellem manglende tænkning og ondskab.

Idet Arendt fremhæver Sokrates som ’tænkningens helt’ kan der lægges et idéhistorisk nedslag i antikken med henblik på at forstå Sokrates’ rolle og samtaleteknik i Platons dialoger.

Arendts portræt af Adolf Eichmann, som hun udfolder i sin rapport ”Eichmann i Jerusalem”, kan, som et modstykke til Arendts forbillede i Sokrates, læses som et eksempel på, hvilke konsekvenser manglende kritisk tænkning og fravær af dialog kan få.

Arendts analyse af totalitære tankemønstre er en god bro over til Friedrich Nietzsches perspektivisme, som kan læses som et bud på, hvorfor nogle mennesker tænker i kategorier af ”dem” og ”os” samt ”rigtigt og ”forkert” og herigennem fastfryser synet på verden, og mennesker, i et indiskutabelt perspektiv.

Forløbet kan også vinkles henimod retsfilosofien i form af en dialog om, hvornår en handling kan klassificeres som en hadforbrydelse.

Som det fremgår af forløbets indhold, undersøger eleverne både problemstillinger og temaer inden for praktisk og teoretisk filosofi.

 

Seksualundervisning som temaforløb – Ung i det 21. århundrede

I forløbet arbejdes primært inden for den praktiske filosofi med idéhistorisk nedslag i den moderne tid. Søren Kierkegaards menneskesyn og filosofi om stadier på livets vej kan appliceres på cases, som eleverne selv bringer på banen fx aktuelle cases omhandlende sociale medier, deling af nøgenbilleder, frygten for at stå ud fra gruppen, krav fra omverdenen, seksuel orientering, kønsforvirring mv. Albert Camus filosofi kan læses med henblik på at diskutere, om livets absurditet kan lede til eksistentiel angst og dermed mistrivsel. Jean Paul Sartres filosofi om mennesket som valg og det ansvar, som valget medfører, kan bruges til at undersøge og diskutere, ikke bare det ansvar mennesket har for sin egen eksistens, men også for sine medmenneskers, og dermed bidrage til en samtale om det svære i at sætte grænser.

Et etisk perspektiv kan inddrages i form af Benthams utilitarisme. Med afsæt i hedonisme-begrebet kan man undersøge menneskets orientering mod (sanselig) nydelse, som fx udlevelsen af seksuelle lyster, i et etisk handlingsperspektiv. Med afsæt i konkrete cases kan det undersøges, hvilke etiske knuder der kan opstå, når menneskets jagt på at maksimere lykke/nydelse og reducere lidelse, implicerer andre mennesker. Fx når modsatrettede lyster clasher, forventninger ikke overholdes eller ved mangel på samtykke mellem de implicerede.

 

Seksualundervisning i filosofi afholdt over enkelte moduler

Seksualundervisningen kan også planlægges over enkelte moduler og til dette formål kan ’filosofiske dialog’ være en inddragende og engagerende undervisningsform.

Eleverne placeres i en dialogcirkel med ansigterne mod hinanden. Dialogen indledes med en stimulus i form af en historie, et åbent spørgsmål eller et tankeeksperiment.

Rekvisitter i form af fx billeder, som fanger elevernes opmærksomhed og stimulerer dialogen kan lægges på gulvet i midten af cirklen. Det kan fx være fire billeder, der illustrerer forskellige måder at indgå i kærlighedsrelationer på.

Læreren, som faciliterer, spørger nu eleverne hvilken kærlighedsrelation, der er mest normal eller naturlig og beder eleverne rangere billederne.

Dialogen vil med stor sandsynlighed, udover begrebet ’normalitet’ eller ’naturlighed’, lægge op til at tale om kulturrelativisme, køn, seksualitet og fri vilje. Uanset om øvelsen laves med rekvisitter eller uden, dvs. med udgangspunkt i et tankeeksperiment eller et åbent spørgsmål, er det vigtigt at læreren, i sin rolle som facilitator, lade eleverne føre dialogen og kun blander sig i form af åbne spørgsmål.

Dialogcirklen vil træne og styrke kompetencer som selvstændig tænkning, argumentation og refleksion hos eleverne.

Inden for seksualområdet kan emner som fx familieformer, kærlighedsrelationer, trivsel og mistrivsel blandt unge, samtykke, abort, seksualitet, prævention, sexsygdomme, grænsesætning danne afsæt for en filosofisk dialog, hvis emnerne tænkes ind i et tankeeksperiment, en problemstilling eller formuleres som et åbent spørgsmål som eksempelvis; ”Hvordan respekterer vi andre menneskers grænser?”, ”Hvordan defineres en grænse?” eller ”Hvad er samtykke for jer?”

Man kan læse mere om facilitering af filosofisk dialog her på gymnasieforskning.dk.

 

Filosofi i samspil med andre fag

Filosofi er et fag, der let arbejder sammen med humanistiske, samfunds- og naturvidenskabelige fag.

I det følgende vil to forslag til flerfagligt forløb blive udfoldet.

 

Filosofi og biologi - ”Kærlighed”

Det fælles tema ’kærlighed’ i fagene filosofi og biologi sigter mod at udforske, hvad kærlighed er fra både et filosofisk og biologisk perspektiv.

I samarbejdet mellem de to fag vil eleverne opnå en bredere forståelse af kærlighedens kompleksitet. Som et modstykke til den biologiske faktuelle forklaring på kærlighed kan filosofifaget bidrage med at stille skarpt de metafysiske spørgsmål, der hører til området:

”Kan kærlighed defineres objektivt eller er den subjektiv?” ”Er kærlighed evig eller flygtig?”, ”Er kærlighed en drift i mennesket eller er vores forståelse af kærlighed socialt og kulturelt konstrueret?” og ”Er søgen efter kærlighed drevet af egoistiske motiver eller opstår kærlighed ud fra et uselvisk motiv?”

Til spørgsmålet om kærlighed er en naturlig drift i mennesket eller om vores forståelse af kærlighed er socialt og kulturelt konstrueret, kan på den ene side læses Charles Darwin og Tor Nørretranders, som repræsentanter for en essentialistisk opfattelse af kærlighed og på den anden side Michel Foucault og Simone de Beauvoir, som repræsentanter for hhv. en socialkonstruktivistisk og eksistentialistisk opfattelse.

I en undersøgelse af spørgsmålet om hvorvidt søgen efter kærlighed er drevet af egoistiske motiver eller om kærlighed opstår ud fra et uselvisk motiv, kan uddrag af Søren Kierkegaards ”Kjerlighedens gjerninger” læses.

I teksten beskriver Kierkegaard menneskets naturlige trang til at udvise næstekærlighed og stiller denne over for faren ved selvkærlighed.

Et modstykke til Kierkegaards filosofi kan findes hos Sigmund Freud i ”Kulturens byrde”. Her uddyber Freud sin teori om, at det ikke ligger naturligt til mennesket at udvise næstekærlighed.

 

Filosofi og dansk - ”Køn gennem tiderne”

Formålet med det flerfaglige forløb ”Køn og seksualitet gennem tiderne” er at give eleverne et indblik i forskellige filosoffers syn på køn samt et sprog til at tale om køn, som de kan overføre i deres arbejde med at identificere fremstillinger af køn og kønsroller i fx udvalgte litterære perioder, i sproget eller i reklamer.

Det flerfaglige forløb har desuden til hensigt at udvide og nuancere elevernes syn på emnet.

Der kan indledes med en praktisk øvelse, hvor elevernes bedes medbringe en kønnet genstand. Genstandene lægges ud på et bord. Grupperne bliver enige om fem genstande, som samlet udtrykker et ikke-genkendeligt køn.

Hensigten med øvelsen er at få eleverne til at reflektere over, hvad de forbinder med hhv. det kvindelige og det maskuline køn.

Øvelsen kan lede frem til en dialog om, hvordan vores omgivelser og normer påvirker vores forståelse af køn.

Et biologisk deterministisk syn på køn findes blandt andre hos Immanuel Kant. I teksten ”Kønnenes karakter”, argumenterer Kant for kønnenes forskellige placeringer

i samfundet og dermed forskellige arbejdsopgaver i og uden for hjemmet. Brud med den biologiske determinisme ses hos blandt andre filosoffen Mary Wollstonecraft, der i kapitlet ”En diskussion af den fremherskende opfattelse af den kønsbestemte natur” fra ”Kvindens rettigheder” slår fast, at kønsroller ikke er naturgivne, men skabt af forskellige sociale betingelser.

Samme tråd tages op langt senere af Simone de Beauvoir i værket ”Det andet køn” og hos Judith Butler i værket ”Kønsballade”, hvor køn betones som en social konstruktion.

 

Veje videre

Mulighederne er mange, hvad angår seksualundervisning i filosofifaget.

Øvrige oplagte muligheder kunne være at stille skarpt på seksualitetens etik, herunder applicere positioner som pligtetik, nytteetik og dydsetik på emner, der hører seksualområdet til.

Teoretikere som Alain Badiou og (især) Zygmunt Bauman vil her kunne supplere med spændende filosofisk-sociologiske perspektiver.

Derudover vil teoretikere som Anthony Giddens og Andreas Reckwitz kunne levere spændende skyts til forløb om køn, krop, kærlighed og seksualitet i sen-/postmoderniteten, evt. i forbindelse med et flerfagligt forløb med samfundsfag.

 

Kreditering

Maline Gehrt-Bendixen, Solrød Gymnasium

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.