Seksualundervisning med afsæt i læreplanerne i dansk

Elever har ønsket seksualundervisning på de gymnasiale uddannelser, fordi de mangler viden og rum til at reflektere og diskutere køn, krop, seksualitet og sundhed.

Seksualundervisning og de faglige mål i dansk på A-niveau

Danskfaget skal bl.a. bidrage til at udvide elevernes dannelseshorisont – og dermed deres perspektiv på verden og sig selv. Denne proces skal ske gennem arbejdet med fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier og gennem arbejdet med elevernes udtryksfærdighed.

Målet er at udvikle elevernes kritisk-analytiske kunnen og fremme sikker udtryksfærdighed, da det vil styrke den enkelte elevs muligheder for at håndtere livet som medborger i en demokratisk, digitaliseret og global virkelighed.

Viden om seksualområdets mangfoldighed og dilemmaer – og tid til refleksion og diskussion af dette felt – skaber naturligvis også en større selv- og omverdensforståelse, og derfor er temaer som seksualitet, køn, krop, rettigheder og seksuel sundhed da heller ikke nye i danskundervisningen.

Seksualitet, der bl.a. kan defineres som en naturlig del af menneskets udvikling i alle livets faser, og som involverer både fysiske, psykologiske og sociale aspekter, kredser om talrige tematikker, der kan undersøges i danskfaget. I tillæg til tidligere nævnte tematikker kan tilføjes temaer som identiteter, grænser, samtykke, prævention, sex, digital adfærd mm., der kan arbejdes med i dansk. På tværs af tid, sted, kultur, genre og intention kan eleverne møde og undersøge tekster om seksualitet og dens forgreninger – tekster, der har samme eller andre problemstillinger, ideer og oplevelser end eleverne selv.

Det vil naturligvis være relevant at arbejde med elevernes udtryksfærdigheder i forhold til seksualitet og temaer, der cirkler om dette - mundtligt, skriftligt og multimodalt for yderligere at øge den enkeltes ansvarlighed.  

Kernestoffet og det supplerende stof i dansk

Kernestoffet er centreret om de tre perspektiver: det litterære, det sproglige og det mediemæssige. Hvert perspektiv har sine metoder og faglige begreber, og ofte vil de tre perspektiver glide ind over hinanden i arbejdet med en konkret tekst.

Sprog

Inden for det sproglige område arbejdes med sproglig korrekthed, sproglig analyse samt retorisk analyse – herunder analyse af kommunikationssituation, appelformer og argumentation. Inden for det retoriske felt er det oplagt at vælge et emne med divergerende holdninger med forskellige argumenter og problemstillinger. Temaer som familie (herunder livsformer og opdragelse), sexarbejde (sugardating) samt transkøn (se bilaget nederst på siden). 

Temaer som familie (herunder livsformer og opdragelse), sexarbejde (sugardating) samt transkøn (se bilaget nederst på siden) kunne være mulige forløb eller blot perspektiver i eksisterende forløb. For at fordybe sig i nævnte temaer vil det være relevant at inddrage mediefaglige tekster som dokumentarprogrammer, hvor vi møder mennesker, der fx lever som transkønnede eller sexarbejdere, som eksempler på livsoplevelser, der er forskellige fra majoritetens. Diverse debatprogrammer er også relevante at anvende i undervisningen.

Disse temaer muliggør desuden inddragelse af professionsrettede tekster fx inden for det samfundsfaglige (herunder det juridiske) samt det sundhedsfaglige felt.

Afgørende er det desuden, at det præsenterede og det analyserede materiale muliggør, at eleverne selv kan tage stilling og/eller opbygge en troværdig argumentation i forhold til det valgte tema – en argumentation, som de udtrykker skriftligt, mundtligt og/eller multimodalt.

Et andet aktuelt tema inden for seksualundervisning er prævention og seksuelt overførte sygdomme, og det kan derfor være en mulighed at undersøge formidlingen og argumentationen i en sundhedsfaglig tekst – der i øvrigt kan være en værklæsning - og eventuelt efterfølgende lade eleverne innovativt remediere teksten til slogans eller simple kampagner målrettet unge om prævention eller udvalgte seksuelt overførte sygdomme.

Med et sprogligt afsæt vil det desuden også være relevant at arbejde med temaer som samtykke (se fx Stereotype forestillinger om voldtægt og holdning til samtykke”, 2023, kapitel 4 om samtykke, rapport fra Det Kriminalpræventive Råd) og grænser, da flere unge udtrykker usikkerhed om egne og andres verbale og nonverbale kommunikation i forhold til flirt og sex. 

Litteratur

Elever tilbydes læseoplevelser inden for det litterære område, hvor skønlitterære tekster – i varierende genrer - undersøges litteraturanalytisk og fortolkningsorienteret.

Der læses tekster fra forskellige litteraturhistoriske perioder, hvor samspillet mellem tekst, æstetik, kultur og samfund er i centrum.

Det er desuden et krav, at eleverne skal læse mindst én folkevise samt mindst én tekst af de 14 kanonforfattere.

Skønlitterære tekster af kanonforfatteren Klaus Rifbjerg er særligt anvendelige i en udforskning af seksualiteten i alle livsfaser – barn, ung og voksen. Rifbjerg skriver om diverse dilemmaer for sine karakterer – dilemmaer, der involverer emner som lyst, fantasi og forelskelse, homoseksualitet, utroskab endda parafili mm. Den psykoanalytiske metode kan desuden anvendes i dele af Rifbjergs tekstunivers for at belyse psykoseksuelle konflikter.  

Der kan naturligvis arbejdes med forskellige litteraturhistoriske perioder, der har sammenhæng og relevans for seksualundervisningens vidder, men særligt oplagt er perioder centreret omkring de fire bølger af feminisme.

I det moderne gennembrud diskuteres køn, rettigheder og seksualitet, hvor kanonforfatteren Herman Bangs skønlitterære verden tilbyder læseren realistisk indlevelse i borgerskabets kvinder og deres manglende rettigheder og manglende seksuelle sundhed - mangler, der ofte fører til psykisk skrøbelighed.

Det klassiske drama: ”Et dukkehjem”, 1879, af Henrik Ibsen er desuden relevant for en udforskning af de samme tematikker i perioden og kan læses på norsk originalsprog (krav i læreplanen).

Her kan eleverne selv sætte krop og stemme på dramaets replikker og kreativt meddigte og iscenesætte andre udgaver af dramaet. Et perspektiv til nutidens debat om krænkelser kan inddrages gennem en undersøgelse af nyhedsformidlingen af konkrete sager, hvor både mænd og kvinder på topposter anklages for krænkende adfærd og derfor forlader deres stillinger.

Rødstrømpebevægelsen sætter anden bølge af feminismen i værk - en bevægelse der bl.a. kæmper for retten til lige løn, ret til seksuel frigørelse – og i den forbindelse ret til sikker prævention. De ønsker at frigøre sig fra den traditionelle kernefamiliestruktur og afprøve andre livsformer. Periodens sange kan anvendes til at undersøge deres politiske agenda og deres ambitioner om at forandre verden.

Det litterære område kan kombineres med det sproglige felt gennem inddragelse af andre politiske tekster fra perioden eller erfaringstekster om fx oplevelser med alternative livsformer (se fx "Dagbog fra en fristad", 1976, på CFU). Voksne børns oplevelser med forældrenes valg om at leve anderledes kan der naturligvis perspektiveres til (se fx "Christianias børn", 2018, på CFU eller læs bogen: ”Det bedste man kan sige”, 2023, af Nadia Kløvedal Reich).

Tredje bølge af feminismen anskuer køn som et kontinuum – og debatterer med udgangspunkt i queerteorien, at der ikke er nogen given sammenhæng mellem det biologiske køn, oplevet køn, udlevet køn og seksuel orientering. Enhver er fri til at sætte dem sammen, som man vil.

Temaer som krop, kropsidealer (fx "Plastic", 1995, af Mette Thomsen, "Barbie Girl, 1997, Aqua, modellen: Valeria Lukyanova, ”Barbie”, 2023, af Greta Gerwig) og kønsdiversitet er perspektiver, der kan undersøges i det skønlitterære univers. Et mediefagligt perspektiv kan inkludere en undersøgelse af fx reklamers iscenesættelse af nævnte temaer.

Med fjerde bølge af feminismen kræves endnu et opgør med seksualiseringen – udskamningen af kvinder, og der råbes samtidig aktivistisk op om retten til at være hyperfeminin og ligestillede med det maskuline. Internettets platforme anvendes aktivt til at lancere og til at udleve denne dagsorden (fx af Louise Kjølsen eller Emma Holten), og derfor er det relevant at undersøge disse platforme i undervisningen, også for at give rum til at diskutere digital adfærd.

Formater som grafiske romaner (fx "Sexmagasinet", 2021, Sofie Riise Nors), fotobøger (fx "Feminin", 2022, Maria Hald), coffee table-bøger (fx "Boyfrind", 2014, Christina Hagen), samtidskunst (fx Maja Malou Lyse) og andre multimodale værker er særlig anvendelige til litterære og mediefaglige analyser af denne bølges tankegods.

Medier

I det mediefaglige område arbejdes med forskellige genretekster – herunder nyhedsformidling, dokumentar, fiktionsfilm, visuelle udtryksformer samt sociale medier. Fordybelse i multimodalitet samt remediering er krav til danskundervisningen.

Ligesom i det sproglige og det litterære område er der også i det mediemæssige perspektiv et produktivt krav - eleverne skal selv producere en medietekst (det eksplicitte krav om tekstproduktioner gør sig ikke gældende for hhx og htx).

I de to foregående fagområder er der allerede beskrevet eksempler på inddragelse af det mediemæssige felt i forhold til seksualundervisningen, og det vil derfor ikke blive uddybet her.

Samspil med andre fag

Dansk-historieforløb

Det er oplagt at arbejde med seksualundervisning i et dansk-historieforløb – enten blot som et perspektiv eller fx organiseret omkring de fire bølger af feminisme (jf. det litterære område) med fokus på temaerne: Køn, familie og kønsroller. I den første bølge kan historiefaget have valgretten som omdrejningspunkt og i den efterfølgende bølge på velfærdsstaten og demokrati.

Pornografiens frigivelse kan også her relevant inddrages. I 3. og 4. bølge kan perspektiver på en globaliseret og digitaliseret kulturhistorie forfølges. I det flerfaglige samarbejde udvælges tekster aktuelt for de fire bølger - tekster, der kan undersøges og finde svar i begge fag.

Den historiefaglige analyse kan være målrettet ophavssituationen og kan bidrage med en kildekritisk tilgang.

Alt efter tekstvalg tilbyder danskfaget sproglige, litterære og/eller mediefaglige undersøgelser af materialet.

Dansk og samfundsfag

Normer om og forventninger til køn og seksualitet har betydning for unges trivsel, og det vil derfor være en mulighed at tilbyde eleverne rum for refleksion og diskussion af dette i et flerfagligt samarbejde. Normer og kultur skaber netop muligheder og udfordringer for at forstå og definere sig selv og andre. Normer og værdier i forhold til køn og seksualitet har været og er fortsat foranderlige – og alle kan bidrage til ansvarsfuldt at påvirke normerne.

I et samarbejde mellem dansk og samfundsfag kan identitetsdannelse undersøges under temaet: Kønsidentiteter og seksuelle identiteter.

Samfundsfag kan her bidrage med forskellige teoretiske perspektiver på identitet og ideologiske afsæt for opfattelser af køn samt relevant statistisk materiale.

Det er desuden også muligt at inddrage andre kulturers kønsopfattelser end vestens. I flere samfund eksisterer et tredje køn, og det kan undersøges, hvordan dette køn er integreret i samfundet. Relevant (dansk) lovgivning og hensigtserklæringer (jf. verdensmål) kan desuden oplyse eleverne om rettigheder og hensigter.

Foreninger, der samler minoriteter og arbejder politisk for at forandre og forbedre forhold for minoriteterne inden for køn og seksualitet, fx LGBT+ vil være aktuelt at inddrage i undervisningen.

I det flerfaglige samarbejde vil det også her være relevant at undersøge flere af de samme tekster både ud fra et danskfagligt og et samfundsfagligt perspektiv.

Afrunding

Debatterende tekster er fx yderst relevante for begge fag. I samfundsfag er undersøgelsen målrettet individet i gruppen, og i danskfaget kan arbejdet også vælges at have et mere individfokuseret perspektiv, hvor der analyseres materiale om enkeltpersoners liv som minoritet eller som repræsentant for majoriteten.

Formålet med denne artikel har, med udgangspunkt i læreplaner for de gymnasiale uddannelser, været at præsentere mulige temaer, perspektiver og forløb, der kan imødekomme at arbejde med seksualundervisning i dansk - og i den forbindelse også at forstørre danskfaglige tiltag, hvor der allerede i dansktimerne fokuseres på og omkring seksualiteten.

Der findes naturligvis utallige andre spor og alternativer, der kan forfølges, end dem, der er fremhævet her.

Kreditering

Af Jeanette Smærup Djernæs, Århus Akademi