FAQ for SSO

Selve opgaveugen, hvor eleven skriver sin opgavebesvarelse, skal i 2-årigt hf placeres i 4. semester. Men processen frem til opgaveugen må gerne påbegyndes inden.

Kursister på hf-enkeltfag skal have tilbud om individuelt at udarbejde en større skriftlig opgave, jf. § 41, stk. 3 i Lov om de gymnasiale uddannelser. Det er en forudsætning for, at kursisten kan begynde på udarbejdelsen af den større skriftlige opgave, at kursisten har gennemført undervisningen og aflagt de tilhørende prøver i et sådant omfang, at kursisten efter institutionens vurdering kan afslutte til en fuld højere forberedelseseksamen senest inden for det kommende semester, jf. § 44, stk. 2. Processen forud for dette tilrettelægges af institutionen, så det er hensigtsmæssigt for kursisterne.

Kravene til SSO-processen findes i læreplanen for SSO: Større skriftlig opgave – toårigt hf, august 2017 (uvm.dk)



Og er udfoldet i vejledningen til læreplanen: Vejledning til større skriftlig opgave, hf (uvm.dk).



De særlige regler vedr. fagvalg i hf-e kan findes her: https://www.uvm.dk/-/media/filer/uvm/udd/gym/pdf21/maj/210528-vejledning-om-hoejere-forberedelseseksamen-maj-2021.pdf

Den større skriftlige opgave udarbejdes inden for et eller to fag. Skrives opgaven i ét fag, skal eleven enten følge undervisningen eller have aflagt prøve i faget på mindst B-niveau.



Skrives opgaven i to fag, skal eleven følge eller have aflagt prøve i fagene, hvoraf mindst ét skal være på mindst B-niveau. Inden for disse rammer vælger eleven selv, hvilke fag, SSO’en skal udarbejdes i.

Nej. Eleven skal udarbejde opgaven på det højeste faglige niveau, eleven har eller har fulgt i fagene. Hvis eleven har haft et fag på C-niveau, men har løftet dette til B, indgår faget i SSO’en på B-niveau.

Ja.

I praksis vil valg af fag og fastlæggelse af opgavens område ofte være tæt forbundne processer. Det er skolens ansvar at sørge for, at elever orienteres om regler og rammer for valg af fag og område i processen frem til elevens endelige valg, der skal ske senest 6 uger før opgaveugen finder sted.

Eleven skal vælge fag senest 6 uger før selve opgaveugen finder sted.

Nej, eleven har stor indflydelse, men skal vælge og afgrænse emnet (området) i samråd med sin(e) vejleder(e). Dette skal bl.a. sikre, at emnet falder inden for faget/ fagenes faglige område, eller at det ikke af andre årsager er uegnet.

Nej, der er ikke krav om tvær/flerfaglighed i en SSO. Den må gerne skrives i et fag alene.

Historieopgaven fungerer som træning til SSO-arbejdet, idet den øver eleverne i at skrive en fagligt funderet opgave, herunder de formalia, der er forbundet hermed. Det er dog ikke et krav for SSO’en, at en elev har afleveret en historieopgave.

Ja. Det er ikke et formelt krav for SSO’en, at en elev har afleveret en historieopgave.

Nogle skoler lader eleverne udarbejde en mini-SSO kort før den rigtige SSO-proces. Men det er ikke et krav, ligesom det ikke er en ret, eleverne har. En mini-SSO er en kort og afgrænset opgave, der kan træne elever i SSO-skrivning, evt. i flere fag.

Nej.

De 25 timers undervisningstid, som indgår i den større skriftlige opgave tilrettelægges med forskellige aktiviteter forud for og under opgaveugen således, at elevernes arbejde med den større skriftlige opgave understøttes.

Det er ikke intentionen, at der undervises specifikt i de emner, som eleverne arbejder med, som en del af deres større skriftlige opgave. Man kan f.eks. bruge dele af tiden forud for opgaveugen på individuel eller gruppebaseret vejledning. Resten af tiden kan bruges i selve opgaveugen på f.eks. skriveværksteder, vejledning på baggrund af aflevering af mindre uddrag, m.m. jf. de øvrige krav i læreplanen.

Dele af de 25 timers undervisningstid kan med fordel bruges inden selve opgaveugen til eksempelvis feedback på elevers emneforslag, fagsupermarked m.v. Den individuelle opgavenære vejledning indgår i de 25 timers undervisningstid.

Vejledning inden selve skriveprocessen hjælper eleven/ kursisten med afklaring af, hvad emnet rummer og afgrænsning af det felt, der skal arbejdes indenfor. Vejledningen kan derfor også handle om valg af relevant faglitteratur og ideer til fordybelse. Vejledningen kvalificerer endvidere vejlederens arbejde med den endelige opgaveformulering.

Ja. Læs mere om anvendelse af timepuljen her: https://www.emu.dk/stx/ledelse/den-individuelle-timepulje

Ja, hvis vejlederen har faglig kompetence i begge de indgående fag.

Det er ikke tilladt at benytte Chatbots som fx ChatGPT eller lignende ved de skriftlige prøver på de gymnasiale uddannelser. Forbuddet gælder under hele prøvetiden (fra opgaveformuleringen er udleveret til opgavebesvarelsen er afleveret), herunder ifm. research, korrekturlæsning, redigering mv.

Forbuddet skyldes først og fremmest, at en prøvebesvarelse skal være eksaminandens egen og selvstændigt udarbejdet.

Nej. I modsætning til SRP, kan en SSO ikke udarbejdes som en egentlig innovationsopgave. Hvis der skrives i et fag, hvis faglige mål indeholder innovationselementer, kan dette selvsagt indgå i opgaven, hvis det er relevant.

Nej, det er ikke en mulighed at skrive en formidlingsopgave med dansk i SSO.

Ja. Det kan i visse tilfælde være relevant for eleven at overveje, om valg af område kan ligge i forlængelse af f.eks. praktik og dermed have relation til virkelighedsnære problemstillinger inden for et professionsområde. I sådanne tilfælde er det vejleder/vejlederes opgave at sikre, at opgaveformuleringen har et tilstrækkeligt fagligt grundlag, så der kan bedømmes efter de faglige mål, jf. pkt. 2.1. Man kan finde inspiration til professionsrettede opgaveformuleringer på emu: Opgaveformuleringer til Større skriftlig opgave (emu.dk)

Skrives opgaven i et fag med praktisk islæt, skal det af opgaveformuleringen klart fremgå, at der er tale om en faglig opgave, der skal give mulighed for at honorere de faglige mål for den større skriftlige opgave, jf. pkt. 2.1. Det gælder for alle fag, der indgår i den større skriftlige opgave, at der skal være tale om en skriftlig besvarelse, der kan vurderes efter de faglige mål i pkt. 2.1. En video eller et kunstnerisk værk, eleven selv har produceret, kan f.eks. ikke gøres til genstand for en sådan bedømmelse.

Elever, der får en opgaveformulering med krav om eksperimentelt indhold, skal som hovedregel udføre det eksperimentelle arbejde i løbet af opgaveugen. I tilfælde af langvarige eksperimenter, som f.eks. vækstforsøg i biologi, kan det eksperimentelle arbejde påbegyndes/udføres inden opgaveugen. Det anbefales i sådanne tilfælde, at omfanget af det eksperimentelle arbejde ikke overstiger to dage.

I opgaveugen skal institutionens leder sikre, at eleven har adgang til relevante lokaler og udstyr. Udføres det eksperimentelle arbejde i et naturfagslokale, skal der være en ansvarlig faglærer til stede. Specielt i begyndelsen af opgaveugen kan der være behov for adgang til lokaler, hvor eksperimentelt arbejde kan gennemføres.

De formelle krav til det skriftlige produkt – dvs. den besvarelse, kursisten/eleven afleverer er beskrevet i læreplanen for SSO stk. 7: Større skriftlig opgave – toårigt hf, august 2017 (uvm.dk)

SSO’en skal afleveres senest 7 døgn efter udlevering af opgaveformuleringen. Der kan gives dispensation, således at kursister med fuldtidsarbejde kan tildeles 10 døgn til opgaven. Der er 15 timers fordybelsestid til opgaven.

Opgavebesvarelsen udarbejdes i fjerde semester. Konkret placering af opgaveugen fastsættes af institutionens leder. Dette gælder ikke nødvendigvis for private institutioner. Kursister på hf-enkeltfag skal have tilbud om individuelt at udarbejde en større skriftlig opgave, jf. § 41, stk. 3 i Lov om de gymnasiale uddannelser. Det er en forudsætning for, at kursisten kan begynde på udarbejdelsen af den større skriftlige opgave, at kursisten har gennemført undervisningen og aflagt de tilhørende prøver i et sådant omfang, at kursisten efter institutionens vurdering kan afslutte til en fuld højere forberedelseseksamen senest inden for det kommende semester, jf. § 44, stk. 2.

Institutionens leder sikrer, at der i forbindelse med den større skriftlige opgave for hver elev indgår 25 timers undervisningstid samt 15 timers fordybelsestid. Det betyder, at eleverne er forhåndssikret grundig undervisning og vejledning i forbindelse med større skriftlig opgave, således at de er i stand til at beherske både de formelle og de faglige krav jf. Lov om de gymnasiale uddannelser jf. § 33, stk. 5 og 6. Den individuelle opgavenære vejledning indgår i de 25 timers undervisningstid.

Som udgangspunkt arbejder eleverne på skolen med lærertilstedeværelse i de 25 timers undervisningstid. Hvis det skønnes hensigtsmæssigt, kan skolen i et vist omfang tilrettelægge undervisningstiden som virtuel undervisning med samtidig tilstedeværelse af relevante lærere.

I opgaveugen skal relevante faciliteter på institutionen være til rådighed for eleverne. Relevante faciliteter omfatter f.eks. adgang til laboratorier, faglokaler eller bibliotek. Der kan evt. også være tale om, at institutionen stiller it-udstyr til rådighed for elever, der ikke selv har adgang til computer i forbindelse med udarbejdelse af den større skriftlige opgave.

Ved vejledning forstås fremadrettet formativ evaluering, som giver eleven klare anvisninger til det videre arbejde med opgaven. Som led i vejledningen skal vejlederen løbende stille produktkrav til eleven i form af aflevering af mindre tekstuddrag eller udfoldede opgavedispositioner.

Institutionens leder udpeger blandt institutionens lærere i de(t) indgående fag vejleder/vejledere for den enkelte elev. Det er ikke et krav, men ofte en fordel, at det er elevens lærer(e), der er vejleder(e).

Opgaveformuleringen udarbejdes af elevens vejleder(e). Det anbefales, at skolen sikrer kvaliteten af opgaveformuleringerne - Se nedenfor under ”Opgaveformuleringen”.

Institutionens leder tilrettelægger vejledningen på en sådan måde, at der sikres en klar adskillelse mellem lærerens rolle som vejleder og som bedømmer. Vejledningen må således ikke omfatte en bedømmelse af væsentlige dele af elevens besvarelse.

Ja. Institutionens leder skal ved tilrettelæggelsen af vejledningen sikre, at eleven modtager vejledning frem til afleveringen af opgavebesvarelsen. Enkeltfagskursister skal have tilbud om individuelt at udarbejde en større skriftlig opgave, og institutionens leder skal sikre, at der udarbejdes retningslinjer for vejledning i forbindelse hermed.

Opgaveformuleringen udarbejdes af elevens vejleder(e).

Nej.

• Den skal rumme præcise faglige krav. I det tilfælde opgaven skrives i to fag, skal det flerfaglige aspekt af opgaven klart formuleres.
• Opgaveformuleringen skal være konkret og afgrænset, og den skal præcist angive, hvad der kræves af eleven.
• Opgaveformuleringen skal tage hensyn til de overvejelser, eleven har gjort sig om opgaven i forbindelse med vejledningen.
• Udformningen af opgaveformuleringen er vejleders/vejledernes ansvar.
• Opgaveformuleringens funktion er at fastlægge og sætte klare rammer for, hvad elevens besvarelse skal omhandle.
• Opgaveformuleringen skal også afspejle det faglige niveau, der kendetegner en gymnasial uddannelse, såvel som niveauet for de(t) indgående fag.

I udformningen af opgaveformuleringen skal der endvidere tages hensyn til den fastsatte tidsramme og karakteren af det materiale, eleven har til rådighed. Det bør også indgå i overvejelser omkring en specifik opgaveformulering og konkrete tidsrammer, at krav om empiriske undersøgelser eller eksperimentelt arbejde kan være tidskrævende.

Nej. Elever, der har valgt samme område, skal have forskellige opgaveformuleringer.

Ja. Opgaveformuleringen skal inddrage nye aspekter eller være ledsaget af bilag, der ikke er blevet drøftet under vejledningen, således at eleven ikke på forhånd kan udarbejde detaljerede dele af den endelige besvarelse.

Materialer, der udleveres til en elev som del af opgaveformuleringen, f.eks. som bilagsmateriale, og som ikke har været drøftet under vejledningen, må ikke være på fremmedsprog, medmindre det pågældende sprog indgår som fag i SSO’en.

Nej, det er ikke et formelt krav. Men det kan være en god idé, da det kan bidrage til at sikre en rød tråd i opgavebesvarelsen.

Det er ikke et direkte krav, men det er klart anbefalelsesværdigt, da opgaveformuleringen indgår som del af eksamensgrundlaget. Hvis en opgaveformulering er mangelfuld, kan det vise sig vanskeligt for eleven at demonstrere udtømmende opfyldelse af faglige mål og bedømmelseskriterierne for SSO’en, som den foreliggende opgavebesvarelse skal vurderes ud fra. Man skal således ikke som censor f.eks. se bort fra visse faglige mål eller bedømmelseskriterier, fordi en opgaveformulering er mangelfuld, eller at man ikke synes ”det skal gå ud over eleven”.

Der er et omfangskrav på 10-15 normalsider (a 2400 anslag inkl. mellemrum) til opgavebesvarelsen, som den enkelte besvarelse skal honorere. Eleven dokumenterer ved afleveringen, at omfangskravet er overholdt. Visse elementer af besvarelsen (f.eks. indholdsfortegnelse, noter og figurer) indgår ikke som en del af omfanget.

Væsentlige afvigelser fra omfangskravet kan påvirke bedømmelsen negativt, men det er altid en helhedsbedømmelse, se nedenfor.

Det anbefales kraftigt, at eleven i sin besvarelse præsenterer den opgaveformulering, der skal besvares, men det er ikke et formelt krav. Opgaveformuleringen skal fremgå af den forside, som skolen har uploadet i Netprøver.

Der er fag, som normalt ikke benytter normalsidebegrebet, som det er angivet i læreplanen, f.eks. matematik. I fag, hvor en væsentlig del af fagets kommunikation foregår i f.eks. symbolsprog, og det anvendte normalsidebegreb ikke er en hensigtsmæssig måde at opgøre omfanget på, kan man i stedet for benytte den anden beskrivelse af omfanget, som er angivet i læreplanen. Her vurderes omfanget skønsmæssigt ud fra, hvad materialet fylder. Undertiden omtales dette som ”en-side-er-en-side”. I dette tilfælde er det også vigtigt, at materialets præsentation fremstår hensigtsmæssigt, jf. det faglige mål om at fremstillingsformen også omfatter det skriftlige produkts layout. Endelig skal man være opmærksom på, at der er elementer, som ikke medtælles i omfanget, f.eks. figurer.

SSO skrives som udgangspunkt på dansk. Eleverne har dog mulighed for at udarbejde besvarelsen helt eller delvist på engelsk, tysk eller fransk, hvis skolens leder godkender det. Såfremt hele eller dele af opgavebesvarelsen er udarbejdet på et fremmedsprog, er kravene til den sproglige udformning de samme, som hvis den var skrevet på dansk. Eleverne skal derfor være særdeles fortrolige med det benyttede fremmedsprog. Skolen skal ved udpegning af vejledere sikre, at vejlederne har en tilstrækkelig sproglig kompetence til både at udforme opgaveformuleringen og bedømme besvarelsen. Hvis skolen ikke kan stille en sådan sikkerhed, kan dette forhold bruges som begrundelse for at afvise elevens ønske om at udarbejde besvarelsen på det pågældende fremmedsprog. Hvis et eller flere fremmedsprog indgår, kan institutionens leder endvidere godkende, at opgavebesvarelsen helt eller delvist udarbejdes på det pågældende fremmedsprog.

Ja, elever må gerne inddrage materialer på andre sprog end dansk, herunder også på andre sprog end engelsk, tysk og fransk. I fald en elev anvender materialer på fremmedsprog, og at det pågældende sprog ikke indgår som fag i SSO’en, skal skolen ved udpegning af vejledere (og censorer) sikre, at disse har tilstrækkelig sproglig kompetence på pågældende sprog til at vurdere de anvendte materialer og medvirke til at kvalitetssikre oversættelse af eventuelle citater. Hvis skolen ikke kan stille en sådan sikkerhed, kan dette forhold bruges som begrundelse for at afvise elevens ønske om at anvende materialer på pågældende fremmedsprog. Hvis opgaven skrives i et fremmedsprog skal der indgå materiale på det pågældende sprog.

Nej, det er der ikke krav om. Det er dog vigtigt at huske, at det er et SSO-fagligt mål at ”demonstrere evne til at planlægge og undersøge en faglig problemstilling gennem at anvende relevante faglige tilgange og metoder samt vurdere fagets/fagenes bidrag til resultatet af undersøgelsen” (Læreplanen 2017 stk. 2.1), hvorfor bedømmelsen af opgavebesvarelsen også vil omfatte dette.

Bedømmelsen af opgaven sker ud fra en vurdering af i hvilket omfang, opgavebesvarelsen opfylder de faglige mål som angivet i pkt. 2.1. Ved bedømmelsen af opgaven anlægges altid en helhedsvurdering. Dette indebærer, at opgavebesvarelsen ses i sin helhed, og at man ikke tager ét element ud og lader det være afgørende for karakterfastsættelsen, ligesom man heller ikke på forhånd kan udarbejde en fast vægtning mellem de forskellige opgaveelementer eller fagenes respektive bidrag.

Censor bør så hurtigt som muligt efter modtagelsen af opgavebesvarelserne kontakte vejlederen for at aftale tidspunkt for karakterfastsættelsen. Dette tidspunkt skal ligge i så god tid før fristens udløb, at der er mulighed for at genoverveje karakteren, hvis der ikke opnås enighed i første omgang.



Ved flerfaglige besvarelser vil der ofte være flere vejledere. Censor konfererer imidlertid kun med én vejleder. Før det aftalte tidspunkt for censur, taler de to vejledere indbyrdes om opgavebesvarelsen og formulerer et udkast til karakterniveau med faglige begrundelser ud fra de faglige mål, som vejleder kan anvende i forbindelse med votering med censor.

Ja. Begge vejledere læser ved flerfaglige SSO’ere opgaven og drøfter den, men kun den af vejlederne, der har det andet fag end censor, deltager i voteringen.

Bedømmelsen af opgaverne skal være afsluttet senest seks uger efter censors modtagelse af besvarelserne.

Nej. Udgangspunktet for bedømmelsen er altid de faglige mål og bedømmelseskriterierne.

Man følger Bekendtgørelsen om karakterskala og anden bedømmelse, § 14, stk. 2: ”Hvis censor og eksaminator ikke er enige om en fælles bedømmelse, giver de hver en karakter. Karakteren for prøven er gennemsnittet af disse karakterer afrundet til nærmeste karakter i karakterskalaen. Hvis gennemsnittet ligger midt i mellem to karakterer, er den endelige karakter nærmeste højere karakter, hvis censor har givet den højeste karakter, og ellers den lavere karakter”.

Selvom der hos bedømmerne foreligger formodning om snyd, skal bedømmelsen altid ske ud fra den præmis, at formodningen om snyd efterfølgende afkræftes. Dette betyder, at hele det skriftlige produkt skal bedømmes, som om der ikke er snydt eller plagieret, og der gives en karakter. Censor og eksaminator skal således ikke sanktionere snyd hverken gennem karakteren eller på andre måder. Det er meget vigtigt at understrege dette.

Efter voteringen indberettes og begrundes mistanken om snyd til rektor, der tager kontakt til eleven og på grundlag af alle relevante oplysninger i sagen foretager en samlet vurdering af, om der er et tilstrækkeligt grundlag for at afgøre, om der begået snyd. Hvis rektor træffer afgørelse om, at en eksaminand har fået uretmæssig hjælp, har udgivet andres arbejde for sit eget eller afleveret eget tidligere bedømt materiale, har vedkommende (jf. § 7 i ”Bekendtgørelse om visse regler om prøver og eksamen ved de gymnasiale uddannelser”) to muligheder:

• Eksaminanden bortvises fra prøven som helhed.
• Eksaminanden tildeles karakteren -3.

Afgørelsen træffes alene af rektor, der sagligt må tage stilling til, hvilken af de to sanktioner der er mest hensigtsmæssig i et konkret tilfælde.