Redskab
Viden om perioden fra skole til praktikken og retur
Her er central, forskningsbaseret viden med uddrag af pointer, du som leder kan bruge til at hjælpe jeres elever i perioden fra skole til praktikken og retur.
Oversigt over relevant viden
Her finder du en oversigt over relevant viden.
Hver overskrift indeholder titlen på det anbefalede inspirationsmateriale.
Tryk på hver overskrift for at finde en henvisning og en opsummering af de vigtigste pointer.
Artiklen "Samskabende perspektiver på teori og praksis i erhvervsuddannelserne" (u-p.dk) opfordrer lærerne på eud til at være nysgerrige på, hvordan teori og praksis bliver skabt i undervisningen, og at eleverne skal tages alvorlige som medskabere af disse fænomener.
Tre greb til at undersøge teori og praksis
- At lytte til, når eleverne taler om deres læring og uddannelse.
- At observere, hvordan forskellige lokaler og materialer påvirker teori og praksis.
- At reflektere over lærerens egne forståelser af teori og praksis.
Her kan denne publikation og podcast anbefales (dpu.au.dk).
Forskningsoversigt
Tre forhold som kan styrke sammenhængen mellem teori og praksis:
- Praksisrelateret undervisning: At relatere teoretisk viden til praksis, fx ved at simulere praksis eller udføre arbejdsopgaver i virkelige praksisser. Faget skal ikke betragtes som et mål i sig selv, men et middel til løsning af praktiske opgaver inden for erhvervet. Digitale værktøjer, fx mobil eller e-portfolio kan styrke elevens dokumentation af en arbejdsproces. Eleven kan supplere den skriftlige dokumentation med fotos. VR kan give eleven indblik i virkelige praksisser uden at skulle besøge dem.
- Læring i praktikken: Planlæg praktikken som en læreproces, udarbejd et praktikcurriculum for den læring, man ønsker for praktikken. Eleven skal sætte sig mål for praktikken, det styrker læringen. Vejledning er vigtig for at sikre læring, og vejlederne har en vigtig rolle med at styre og tilrettelægge læreprocessen og inddrage den skolebaserede viden ift. det, som læres på arbejdspladsen.
- Sammenhængen mellem skole og praktik: Arbejde systematisk med samarbejdet mellem skole og oplæring og viden om det, der foregår i de to læringsmiljøer. Indholdsmæssig sammenhæng i de to læringsmiljøer (identiske elementer). Eleverne oversætter og finder selv eksempler på oversættelsen. Brug af autentiske arbejdsopgaver.
Podcast: ”Om sammenhæng mellem teori og praksis i erhvervsuddannelserne”
Vibe Aarkrog og Bjarne Wahlgren fra DPU, Aarhus Universitet, fortæller om teori og praksis i erhvervsuddannelserne. Marie Borg Lidbjerg, der underviser på kokkeuddannelsen på Kokke- og Tjenerskolen ved ZBC i Slagelse, og Helle Trysø Birkkjær, der underviser på SOSU-uddannelsen på SOSU Nord i Aalborg, fortæller om deres erfaringer i hverdagen.
Hovedpointer
Fra forskerne: Teori: Angiver retning, hvad skal vi gøre og hvorfor skal vi gøre det? Praksis: Det man gør, når man handler på arbejdspladsen og i skolen. Lærerne skal pointere, at det er vigtigt for eleverne at reflektere over teori og praksis. At ’træne oversættelsen fra teori til praksis’.
En udfordring er, at det lærte læres i to forskellige sammenhænge – at forstå at ”det er det samme", selvom det er noget forskelligt kan være vanskeligt.
Praksisrelatering i undervisningen: At inddrage eksempler, at efterligne/simulere sin undervisning, at lægge sin undervisning ude i praksis.
ZBC: Her er der fokus på mål. Læringsmål samt undervisningsmål. Brug af podcast, hvor der er indtalt tekster/indhold fra kokkeelevernes fagbog (på 5-10 min længde). Brug af fysiske produkter i undervisningen, fx at eleverne træner med spillebrikker (med billeder af kødudskæringer).
SOSU Nord: Her er brug af simulationsundervisning med et praksisnært scenarie, nogle udvalgte læringsmål. Derefter agerer/handler eleven i det valgte scenarie. Efterfølgende debriefes/reflekterer lærere/elever over, hvorfor eleven gjorde som hun gjorde/støtte eleven i at se mange mulige handlemuligheder.
Vibe Aarkrog, lektor, og Bjarne Wahlgren, professor, DPU - Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse - Uddannelsesvidenskab, 2022.
Evaluering: "Sammenhæng mellem skole og praktik styrker elevernes læring."
- Øget dialog mellem elev, skole og praktikstedet.
- Redskaber til dialog (logbog, praktikerklæringer).
- Opgaver på tværs af skole og praktik (styrke værdien af det lærte).
- Synliggørelse af elevens læring (logbog, portfolio).
Find inspirationsmaterialet her på eva.dk.
EVA, 2015.
Her er fem hovedpointer fra artiklen "Fem indsatser, der styrker lærlinges læring i oplæringen" på emu.dk:
- En engageret oplæringsvejleder skaber tydelighed og adgang til opgaver.
- Overgangsrum mellem oplæring og skole skaber sammenhænge.
- Passende vejledning i den enkelte arbejdssituation styrker lærlingens læring.
- Løbende gensidig forventningsafstemning skaber tryghed.
- Et godt læringsmiljø skaber plads til forskellige former for læring.
Jan Bisgaard. Lektor ph.d. ved Nationalt Center for Erhvervspædagogik på Københavns Professionshøjskole, 2022.
Dette materiale fra emu.dk sætter fokus på fire punkter i elevernes uddannelsesrejse. Videoer, udviklingsredskab og forslagskatalog har til formål at understøtte lærere og lederes fælles refleksion og udvikling af et godt uddannelsesmiljø for alle.
Praktik (s. 83)
- Elevens oplevelse af velbefindende (social trivsel og samarbejdsevne) og deres egen indsats og motivation er udslagsgivende for fastholdelse mellem grundforløb og hovedforløb.
Undervisningsmiljøet på hovedforløbet er bedre, når der er sammenhæng mellem læring på skolen og i praktikken.
- Forud for praktikperiode (forberedelse til praktik samt praktikpladssøgning): Det er vigtigt, at elever føler sig velforberedte.
- I praktik: Kvaliteten af læringsmiljøet på lærepladsen kan opleves for lav. Social omstillingsperiode i overgang fra skole til praktik. (Lærlingen kan opleve sig alene).
- Kobling af teori og praksis kan opleves svært.
Afslutning (s. 98)
Det er vigtigt at få markeret overgangene mellem de enkelte skoleforløb. Afslutningen på uddannelsesrejsen er et vigtigt overgangsritual til arbejdsliv.
Rapport: 21 forsøgs- og udviklingsprojekter på 18 skoler (cefu.dk).
Etablering og praktisering af fælles sprog
Rapporten peger på, at skolernes udvikling af små tiltag, der konkretiserer mål for praktikken og skolens teorimål, har fungeret særdeles godt som en måde at gøre de teoretiske og praktiske elementer konkrete, relevante og meningsfulde for eleverne – både i praktikken og på skolen. Lignende værktøjer kunne med fordel udvikles på tværs af eud-feltet.
Opgaver, der kobler skole og praktik
Rapporten peger på, at etablering af fagligt samarbejde mellem praktikvejledere og undervisere, med henblik på at arbejde med elevernes forventninger til og forståelser af praktikken, fx i form af forumteater, styrker elevernes muligheder for at bringe skolens teoretiske begreber i spil i praktikken. Erfaringerne fra denne måde at forberede eleverne på praktikkens dilemmaer og udfordringer er eksemplarisk og kan være kilde til inspiration på tværs af eud-feltet.
CEFU, Arnt Louw, 2015.
Videnscenteret er et samarbejde mellem Institut for Kultur og Læring/Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet og Københavns Professionshøjskole.
Ambitionen med centeret er at bedrive innovation og forskning, der kan anvendes i praksis, særlig den del af erhvervsuddannelserne, som foregår på virksomhederne.
Find deres hjemmeside her (ceveu.dk)
Center for viden om erhvervsuddannelser, Camilla Hutters, 2022-2023.
Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.