Aktivitet

Har MeToo ændret vores holdninger og adfærd?

I 2017 ramte MeToo-bølgen med en heftig debat om seksuelle krænkelser over store dele af den vestlige verden. Men hvilken effekt har den haft? Det kan psykologien give nogle mulige svar på.

Aktiviteten varer 150 minutter (2 moduler). Eleverne arbejder med teori, aktuelt stof, metode og kritisk tænkning om MeToo.

Hashtag’et MeToo og Harvey Weinstein-skandalen fik internettet til at flyde over med kvinder, der delte erfaringer med grænseoverskridende oplevelser med magtfulde mænd i Hollywood. Snart stod også ’almindelige’ kvinder frem og deltog i debatten om seksualitet, køn og grænser i det, der i 2020 blev kendt som den anden MeToo-bølge.

Men i hvilket omfang har MeToo ændret vores holdninger, normer og adfærd?

Planlægning

Aktiviteten kræver lidt planlægning. Dels er det godt, hvis eleverne har en grundlæggende viden om gruppepsykologi og psykologisk metode. Dels lægges der op til, at eleverne hjemmefra læser om Festingers dissonansteori, samt om holdninger og normer i disse tre korte tekster:

Endelig læses på klassen faktalink om MeToo: FaktaLink MeToo

Fokus i aktiviteten er at beskrive og anvende teorier, der kan forklare, hvordan holdninger i en social gruppe ændres over tid, og for MeToo’s vedkommende over relativt kort tid. Desuden trænes eleverne i at arbejde med data og forholde sig kritisk til psykologiske undersøgelser. Aktiviteten træner mundtlighed og kreativitet.

Aktivitetens opbygning

Aktiviteten er opdelt i to moduler. Modul 1 og 2 er detaljeret beskrevet nedenfor.

1. Introduktion
  1. Eleverne har hjemme læst de tre tekster med teori og inddeles i grupper á tre personer. Her læser de faktalinket (FaktaLink MeToo) og deler viden og erfaringer med MeToo på baggrund af Faktalinket: Hvad har de selv gjort sig af tanker? Har de observeret ændringer i holdninger og handlinger siden MeToo? Har de talt med ældre generationer? Lad eleverne arbejde induktivt de første 15 minutter.
  2. Herefter ser klassen sammen Sofie Lindes tale fra TV2 Zulu Comedy Galla, 2020: Sofie Lindes tale (14 minutter). Efterfulgt af en kort opsamling.

2. Arbejde med teori og metode

Materialer: Pap-plancher, pap skåret ud i mindre stykker/kort, sprittuscher og tape til ophængning.

I denne del arbejdes der fortsat gruppebaseret, og med et indbygget krav om, at alle får lejlighed til at bidrage. Der arbejdes desuden kreativt med fremstilling af begrebskort og udarbejdelse af plancher. Dette er tænkt som en hjælp til at huske vanskelige begreber bedre, samt til at øge motivationen og overblikket.

  1. Grupperne udarbejder hver to kort-stakke, gerne i forskellige farver:
    - ​​​​​​Én stak/farve med de vigtigste teoretiske begreber om holdninger, kognitiv dissonans og normer.
    - Én stak/farve med begreber om hhv. kvalitative og kvantitative data - Til overblik over datatyper kan man anvende dette link fra Metodeguiden, Aarhus Universitet: Kvalitative og kvantitative data.
  2. Afslut med en fælles opsamling af de vigtigste begreber. Kortene gemmes og medbringes til modul 2.

1. Gruppearbejde med aktuelt stof

Lektien til dette modul er de tre tekster:

Eleverne har hjemme læst alle tre tekster.

Der trækkes nu lod om, hvem der kort skal præsentere de væsentligste psykologiske problemstillinger i teksterne for de andre. Lodtrækningen kan f.eks. foregå ved, at den, der næste gang fylder år, præsenterer tekst 1, den næste tekst 2 osv. Det er en god ide, at lade eleverne gense klippet fra Bølle-Bob, der indgår i tekst 2. Her kan de reflektere over, hvilken rolle børnefilm og andre typer medier kan spille i forhold til normer og holdninger.

2. På jagt i teksterne
  1. Efter præsentationen går eleverne på jagt i teksterne. Hvilke datatyper arbejdes der med? Hvilke begrebskort kan man anvende i en diskussion af teksternes indhold? Her skiftes eleverne til at trække et kort og tale om begrebet i relation til teksternes indhold.

  2. Efter diskussionen udarbejder eleverne sammen en planche med en oversigt over teksternes væsentligste problemstillinger samt de begreber og delkonklusioner, de har valgt i en analyse af problemstillingerne. Plancherne hænges op på væggen.

  3. Grupperne opsummerer kort f.eks. ved at besvare det overordnede spørgsmål: I hvilket omfang har MeToo haft indflydelse på vores holdninger, normer og adfærd? De kan også overveje, hvilke andre psykologiske begreber teksterne lægger op til at diskutere i forhold til effekten af MeToo. Endelig kan de overveje, hvad der skal til, for at normer, holdninger og handlinger ændres.

3. På besøg hos de andre

Grupperne cirkulerer rundt hos de andre grupper og stiller spørgsmål, f.eks. hvad fik jer til at anvende kognitiv dissonans her? Hvad synes I er interessant ved kvalitative data? Hvad fik I f.eks. ud af klippet fra Bølle Bob?

Til denne del har hver gruppe på skift et gruppemedlem, der er ’hjemme’ for at besvare spørgsmål. De sørger for at afløse hinanden med ca. 7 minutters mellemrum. Læreren kan sætte uret til at ringe.

4. Fælles opsamling i plenum

Aktiviteten rundes af med en evaluering, samt en diskussion af, hvad eleverne tager med sig i forhold til f.eks. viden om MeToo i en historisk kontekst, normer, datatyper, teoretiske begreber og anvendelse af metoder i undersøgelser. Det kan også være relevant at perspektivere yderligere til gruppepsykologisk viden, herunder konformitet, lydighed overfor autoriteter, social identitet mv.

Kreditering

Mette Morell, Nørre Gymnasium, i samarbejde med CFU

I samarbejde med:

Materialet er udarbejdet af Centre for Undervisningsmidler (CFU) - en del af af Danmarks Professionshøjskoler.

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.