Skjulte problematikker i moderne oversættelse af græske tekster

Om forløbet

I forløbet arbejder eleverne med oversættelsesvurdering med fokus på semantik. Det tydeliggøres, at en oversættelse altid er en fortolkning, og eleverne lærer at forstå nødvendigheden af at kunne gå direkte til originalteksten.

Forløbet giver desuden et bud på, hvordan oversættelsesvurdering kan fremme elevernes interkulturelle kompetencer og uddanne eleverne til aktivt medborgerskab.

Udgangspunktet for forløbet er korte uddrag af Homers Odyssée og Otto Steen Dues og Emily Wilsons (og Christians Wilsters) oversættelser af uddragene.

I forløbet bevidstgøres eleverne altså om det semantiske niveau i oversættelse og oversættelsesvurdering. På baggrund af semantiske analyser vurderer eleverne oversættelser. De foretager komparativanalyser af oversættelser af forskellige tekstuddrag og kommenterer på oversættelsesvalget. På baggrund af deres analyser diskuterer de, hvor tidsbundet de forskellige oversættelser er og om man som oversætter af græske tekster har et særligt ansvar.

Formålet med forløbet er ikke, at eleverne skal vurdere en oversættelse som bedre end en anden, men derimod at de skal prøve at reflektere over oversættelsesvalg og egen oversættelsespraksis.

Forberedelse inden forløbet

Inden du går i gang med forløbet, anbefales det at læse artiklen "Oversættelsesvurdering som interkulturel didaktik", der introducerer og diskuterer:

• Almendidaktisk teori om kategorialdannelse og interkulturel didaktik
• Fagdidaktisk teori om oversættelse
• Homers Odyssé som case, som dette forløb drejer sig om

Homers Odyssé som case

I forlængelse af debatten, der omtales i artiklen, er det fornyeligt blevet påpeget, at der i Otto Steen Dues oversættelse af Odysséen er nogle skjulte strukturelle problematikker (Bloch & Sevelsted 2020).

Derudover udgav Emily Wilson den første kvindelige oversættelse af Odysséen til engelsk i 2018. Udover det faktum, at Wilson er kvinde, er hendes oversættelse særlig interessant, fordi hun, ifølge hende selv, har været ekstra opmærksom på køn. Dette udtaler hun sig blandt andet om til onlinemagasinet Omnia (2018).

Dues og Wilsons oversættelser af Odysséen danner derfor et interessant analysegrundlag for sammenligning og vurdering af de to oversættelser, relevante faglige og metodemæssige overvejelser, og er et udgangspunkt for en diskussion af oversætterens ansvar.

Forløbets opbygning og didaktiske overvejelser

Forløbet er tilrettelagt således, at det i indhold, opgaver og i arbejdsformer træner elevernes evner til selvbestemmelse, medbestemmelse og solidaritet. Forløbet giver eleverne mulighed for at vise og bruge deres potentielt opnåede nye kritiske bevidsthed til at handle selvstændigt både skriftligt og mundtligt, individuelt, i grupper og i plenum.

Det interkulturelle didaktik bygger i høj grad på Wolfgang Klafkis dannelsesbegreb, som introduceres i den nævnte artikel.

Klafkis principper i dette forløb

I forløbet er Klafkis principper indarbejdet på følgende måde:

• Den eksemplariske undervisning: Jeg har udvalgt få og korte tekststykker, som eleverne skal foretage en oversættelsesvurdering af. Tekststykkerne er valgt, fordi de repræsenterer den større problemstilling.
  
  
• Den metodeorienterede undervisning: Vi har fokus på, hvordan vi kan vurdere oversættelser, herunder på semantikkens rolle. Eleverne udvikler således en ny metodik til vurdering af oversættelser.
  
  
• Den handlingsorienterede undervisning: Eleverne producerer på baggrund af deres viden om semantik og skjult diskrimination flowcharts i form af guide til vurdering af oversættelser og udformning af oversættelser.
  
  Derudover er der gennem forløbet et krav om aktiv stillingtagen til de problematikker, som de møder i oversættelserne.
  
  
• Forbindelse mellem faglig og social læring: Der er en sammenhæng mellem arbejdsformer, indhold og mål. Evnen til medbestemmelse og solidaritet fordrer samarbejde og diskussion mellem eleverne, hvilket også afstedkommer en social læring.

Konklusion

Det er mit klare indtryk, at eleverne synes, det er mere spændende og motiverende at arbejde med det semantiske niveau end det grammatiske niveau i forbindelse med oversættelsesvurdering.

I vejledningen til læreplanen for græsk A står følgende om oversættelsesvurdering: ”Eleverne skal forstå nødvendigheden af at kunne gå direkte til originalteksten, og de skal opøve deres evne til at forholde sig kritisk til en oversættelse, herunder også vurdere, hvor tidsbundet enhver oversættelse er, og hvor hurtigt oversættelser forældes. Eleverne skal altså ikke blot trænes i at vurdere oversættelsens gengivelse af originalens grammatik, men også vurdere, i hvor høj grad oversættelsen dækker forlæggets stil og sprogtone (Vejledning til læreplanen for Græsk A (2022) stk. 3.1.5.)”.

Jeg mener, at oversættelsesvurdering med fokus på det semantiske niveau i særdeles høj grad træner eleverne i det ovenstående. Derudover er det interessant at arbejde med et epokalt nøgleproblem og herigennem aktualisere og inddrage græskfaget i en moderne problemstilling. Det kan være med til at åbne faget op for eleverne på en hel ny måde og bidrage til et øget engagement og begejstring.

Ydermere kan det være gavnligt at strukturere forløb eller dele af forløb ud fra et erfaringsmæssigt læringssyn. Erfaringsperspektivet anvendes ofte i naturvidenskabelige fag, men kan sagtens inddrages i et humanistisk fag som latin.

Problemorienterede undervisning kan fungere som et frisk og givende indspark i græskundervisningen og få eleverne til at forholde sig til deres viden, fag og omverden på en ny og medskabende måde.

Kreditering

Forløbet og den dertilhørende artikel: "Oversættelsesvurdering som interkulturel didaktik" (emu.dk) er skrevet af Stine Marie Bøttern, Thisted Gymnasium