Redskab

Sæt retning for skolens evalueringskultur

En stærk evalueringskultur kan bidrage til undervisning, der sætter retning for elevens udvikling, men har også betydning for samarbejdet i de enkelte lærerteams og med skolens ledelse.

Hent dialogværktøjet øverst på siden. Dialogværktøjet kan bruges af skoleledelser og PLC, der ønsker at styrke skolens evalueringskultur.
© Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

En stærk evalueringskultur kan bidrage til undervisning, der sætter retning for elevens udvikling og har også betydning for samarbejdet i de enkelte lærerteams og med skolens ledelse.

Download dialogværktøj til ledelser øverst på siden.

Skolens professionelle læringsfællesskab handler naturligvis om eleverne, men et vedvarede fokus på formativ evaluering og indbyrdes feedback mellem det pædagogiske personale og ledelsen kan også bidrage til den enkelte medarbejders og skolens fortsatte udvikling.

Enkelt at tilpasse

Værktøjet ’Sæt retning for skolens evalueringskultur’ peger på tre fokusområder, som I kan tage udgangspunkt i i arbejdet at styrke evalueringskulturen på jeres skole. Dialogværktøjet kan tilpasses behovene på jeres skole og kan bruges af skoleledere, pædagogiske ledere, PLC-medarbejder og vejledere.

I kan bruge dialogværktøjet i sammenhæng med Styrk jeres formative evalueringspraksis – lærerteams. Begge har et særligt fokus på feedback og formativ evaluering.

Om dialogværktøjet

Værktøjet sætter fokus på tre områder for et udviklingsarbejde, der kan hjælpe jer til at opbygge en stærk evalueringskultur:

  1. Viden og kompetencer - understøt udviklingen af fælles sprog og viden om formativ evaluering

  2. Organisering - sæt retning for skolens evalueringskultur

  3. Rammer - understøt udviklingen af evalueringskulturen

De tre områder er et godt udgangspunkt, hvis skolen vil arbejde samlet og systematisk med at udvikle evalueringskulturen.

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.