Forskning og viden

Videreudviklet test er et skridt tættere på at opspore talblinde elever

Videreudviklet talblindhedstest kan finde frem til elever med tegn på talblindhed, men indsatser målrettet eleverne mangler. Det viser rapport udarbejdet af Epinion og Aarhus Universitet, DPU, for BUVM.

Udvikling af talblindhedstest til 4. klasse og pædagogiske indsatser

Projektet har haft til formål at afprøve og videreudvikle en test for talblindhed samt pædagogiske indsatser for elever, der kunne identificeres som talblinde.

Lidt over 800 skoler har deltaget i projektet, heraf otte kerneskoler, der har indgået i alle dele af projektet.

 

Hovedpointer

Projektet har primært bestået i at afprøve den udviklede test, der indeholder fire trin designet til gradvist at afgrænse andelen af elever for til slut at finde frem til de elever, der kan vurderes at være talblinde.

Projektet har via en pilotafprøvning tilpasset testens elementer – især den digitale test – og efterfølgende gennemført testen af to runder. Resultaterne fra afprøvningsrunderne er blevet brugt til at undersøge testenes måleegenskaber, samt estimere grænseværdier (cutscores).

Læs mere på UVM.dk

De fire trin i den samlede test er følgende

  1. Observationsguide: Afgrænser estimeret ca. 15 pct. af en årgang med matematikvanskeligheder
  2. Digital test: Afgrænser estimeret ca. 10 pct. af en årgang med mistanke om talblindhed
  3. Samtaletest: Afgrænser estimeret ca. 3 pct. af en årgang med tegn på talblindhed
  4. PPR-vurdering: Afgrænser estimeret ca. 1-2 pct. af en årgang, som har talblindhed uden andre vanskeligheder.

 

Projektet har via en pilotafprøvning tilpasset testens elementer – især den digitale test – og efterfølgende gennemført testen af to runder. Resultaterne fra afprøvningsrunderne er blevet brugt til at undersøge testenes måleegenskaber, samt estimere grænseværdier (cutscores).

 

Resultater

Rapporten viser,

  • at testen kan identificere elever på 4. klassetrin, der viser tegn på talblindhed (ifm. projektet estimeret til 3 pct.)
  • at testen ikke med diagnostisk sikkerhed kan identificere elever med talblindhed (ifm. projektet estimeret til 1-2 pct.)
  • at der fortsat er behov for afprøvning af pædagogiske indsatsers effekt, da covid-19 resulterede i begrænset empirisk afprøvning i fase 1.

 

Konklusioner

Rapporten konkluderer, at den digitale test og samtaletesten – to af testens fire delelementer – har fungeret godt og vurderes at være brugbare redskaber til henholdsvis at skabe overblik over tegn på talblindhed hos eleverne og give grundlag for didaktiske overvejelser og valg af pædagogiske indsatser.

Testens yderligere to delementer – observationsguiden og PPR-vurderingen – har derimod ikke fungeret ligeså godt i afprøvningen. Det udestår således fortsat, hvordan de oprindeligt formodede 1-2 pct. af en årgang, der har talblindhed, identificeres.

Ud over afprøvning og tilpasning af testen havde projektet også til formål at udvikle og afprøve pædagogiske indsatser, der kan hjælpe talblinde elever. Grundet covid-19-situationen har det imidlertid ikke været muligt i det omfang, der oprindeligt var tiltænkt. Det er således fortsat usikkert, hvordan elever, der viser tegn på talblindhed, pædagogisk og didaktisk støttes bedst muligt.

 

Perspektivering

Rapporten viser, at der fortsat er faglige usikkerheder i definitionen af talblindhed og manglende viden om virkningsfulde pædagogiske indsatser og hjælpemidler. Ligeledes mangler der afklaring på, om elever med talblindhed kan gå til test og prøver på særlige vilkår, og i så fald hvilke.

Projektet bekræfter, at der fra sektoren er stor efterspørgsel på en talblindhedstest, og at lærere og matematikvejledere har behov for viden om pædagogiske indsatser for elever med denne type vanskeligheder.

 

Kreditering

Epinion og DPU, Aarhus Universitet

Februar 2022 (rev. Marts 2023)

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.