Artikel

FGU Vendsyssel: Nøglen til det gode egu-forløb er den håndholdte indsats

I FGU Vendsyssel har man succes med at få elever igennem egu-forløb. Forklaringen er blandt andet, at skolen har ansat vejledere på fuld tid, som følger eleven og virksomheden tæt i hele forløbet.

De fire vejledere i FGU Vendsyssel kan sagtens være på arbejde meget tidligt om morgenen eller sidst på eftermiddagen. De fire er fuldtidsansatte som vejledere og tilrettelægger selv deres tid.  På den måde kan de være tilgængelige når eleven eller virksomheden har brug for det.

Den håndholdte indsats er en af forklaringerne på, at skolerne har gode resultater med at få egu-eleverne godt på vej videre. Sidste år gik 19 elever til FGU-niveau 3 prøve, og alle bestod. I dag er to videre i ordinære EUD-forløb, mens 16 er videre i fast arbejde og en enkelt er ansat som vikar. Og generelt blandt egu-eleverne er frafaldet meget lavt. Ud af 62 elever forrige år, er kun seks elever faldet fra.

Forklaringen på skolernes succes skal primært findes i, at man prioriterer den meget tætte kontakt, forklarer direktør Karen Marie Schytter.

”Da vi startede med FGU, havde vi allerede en velfungerende egu med et stort netværk i opladet. Det ønskede jeg at bygge videre på, og min bestyrelse bakkede mig op,” forklarer hun.

Undervejs har man i fællesskab udviklet forløbet og bygget oven på gode erfaringer. Fx har institutionen udviklet sit eget prøveforløb, og der er blevet ansat en ekstra vejleder, så alle tre skoler har egen egu-vejleder. Hver vejleder har maksimalt tilknyttet 25 elever, som er smertegrænsen, hvis man stadig skal fastholde den tætte kontakt, forklarer Karen Marie Schytter.

 

Individuelle forløb

FGU Vendsyssel dækker Hjørring, Frederikshavn, Brønderslev og Læsø kommuner, og egu-forløbet er som i resten af landet en kombination af virksomhedspraktik, undervisning i FGU-regi og øvrig undervisning, fx på AMU eller EUC Nord. Men hvert enkelt forløb er skræddersyet og meget håndholdt, forklarer vejlederne Rene Schneider og Marianne Rytter Krogh. 

På den måde får virksomheden en elev, som får præcis de kompetencer, virksomheden har brug for. Men eleven inddrages også i processen, for det er vigtigt, at eleven også kan se meningen med forløbet og selv kan byde ind med, hvad man fx gerne vil på kursus i. Så selve forløbet udvikles i tæt samarbejde mellem virksomhed, elev og vejleder.

Samtidig er enkelthed og fleksibilitet et bærende princip hos FGU Vendsyssel. Det er den samme vejleder, som står for alt det praktiske, og som både virksomhed og elev har kontakt til hele vejen gennem forløbet, og på de tidspunkter, der er behov for. Erfaringen viser, at der på den måde er større chance for, at eleven gennemfører, forklarer vejleder Rene Schneider.

For undervejs i forløbet kan der blive brug for at inddrage vejlederen i større eller mindre grad. Fx hvis eleven mister modet undervejs, eller der opstår andre problemer, som skal håndteres. Mange af eleverne tvivler meget på sig selv, forklarer han, og her kan en tæt kontakt til vejlederen gøre en stor forskel. Derfor har vejlederen som minimum samtaler med eleven en gang om måneden eller oftere, hvis der er behov for det, og det gælder også, når eleven er på kurser og ikke er på virksomheden. Derudover bruger vejlederen tiden på opsøgende arbejde i forhold til nye virksomheder. Derfor har de fire vejledere ikke almindelig undervisning på skolen. Det er der simpelthen ikke tid til.

 

Et helt hold egu-elever på en virksomhed

Til gengæld har man tid og plads til at skabe alternative løsninger, hvis det bliver nødvendigt. Fx har man sendt et helt hold egu-elever til virksomheden MARS i Frederikshavn, der hugger skibe og boreplatforme op. Her foregår undervisningen på virksomheden.

I dag får virksomheden løbende et hold egu-elever fra FGU Vendsyssel, og det seneste hold fik ovenikøbet en ekstra bonus. Den form for løsninger vokser frem, når man arbejder med en fleksibel og flad struktur, forklarer direktør Karen Marie Schytter.

 

Som hovedregel kan et FGU-forløb vare op til 2 år. Der er dog flere muligheder for at forlænge et FGU-forløb, og de almindelige regler herfor gælder også for elever i egu-sporet.

Alene for egu-sporet gælder der også den regel, at forløbet i særlige tilfælde kan forlænges med op til et år, men alene som virksomhedspraktik.

 

Typisk er den unge i et FGU-forløb op til to år, hvor de starter på et agu- eller pgu-forløb, indtil de er klar til egu. Indimellem er der behov for at forlænge FGU-forløbet ud over de to år, fordi forløbet ikke bare giver eleverne faglige færdigheder, men også er en modningsproces for eleverne, tilføjer hun.

”De kommer med mange nederlag i bagagen, og det er ikke bare en prøve, de består, når de har været hos os. De består på en måde deres eget liv. Det handler om at blive et helt menneske. Vores unge er almindelige, men har haft større bump på vejen end andre,” fortæller direktør Karen Marie Schytter.

Hun mener, at der er et kæmpe samfundspotentiale i at udvikle og prioritere egu-sporet, men det kræver, at man har en stærk og professionel vejleder med stærke kommunikationsevner. Det kræver også en rummelighed og et ansvar hos virksomheden, forklarer vejlederne Rene Schneider og Marianne Rytter Krogh.

Det er vigtigt at få skabt nogle rammer, så eleven føler sig som en del af virksomheden, og de oplever, at mange virksomheder tager et kæmpeansvar for processen og fx tilknytter en mentor til den enkelte elev. Generelt er virksomhederne meget optaget af, at eleven får et godt forløb, fortæller de to vejledere.

 

Har udviklet eget prøveforløb

FGU-institutionen afholder prøver i overensstemmelse med de regler herom, der er fastsat i læreplaner og fagbilag for uddannelsen. Men alene for egu-sporet er der mulighed for, at institutionen kan beslutte, at eleverne skal aflægge prøver i faglige temaer som en praktisk prøve over flere dage.

Når det lykkes for en elev at bestå et egu-forløb, er det ikke bare samfundet, der profiterer af det. Eleverne får en kæmpe succesoplevelse, for måske er det første gang, de oplever at bestå en prøve.

FGU Vendsyssel har haft gode erfaringer med at afholde praktiske prøver på FGU-niveau 3, som afholdes på virksomheden. Konkret aftaler man rammerne for prøven med virksomheden med udgangspunkt i bedømmelseskriterierne i de enkelte fagbilag og med baggrund i de færdigheder eleven har opnået. Fx havde skolen en egu-elev hos en smedevirksomhed, som lavede et køleskab til minigolf til et lokalt hotel.

Arbejdsgiver og vejleder er med til prøven, og resultatet bliver bedømt af en censor, der har erfaring med at bedømme svendeprøver. Og det er utroligt stolte elever, der pludselig står med et prøvebevis i hånden. Måske er det første gang, de har fuldført noget.

”De er ikke svære at overtale til et billede bagefter,” som direktør Karen Marie Schytter bemærker med et smil.

Tre gode råd fra FGU Vendsyssel til det succesfulde egu-forløb

 

  1. Prioriter indsatsen. Det er vigtigt, at ledelsen helt overordnet kan se værdien i at prioritere egu-sporet. Det tager tid at løbe i gang og løbende fastholde og opsøge nye virksomheder. Det kræver også et tæt samarbejde med de øvrige spor, så man kan hjælpe elever over i egu, hvis det passer bedre til eleven.
     
  2. Lav en enkelt struktur. Sørg for at der ikke er for mange mennesker, som skal involveres i de enkelte forløb og virksomheden ved, hvem der har ansvaret.
     
  3. Giv vejlederne tid, tillid og fleksibilitet. Giv vejlederne mulighed for selv at tilrettelægge deres tid. Ofte er der samtaler om eftermiddagen eller behov for, at man er tilgængelig på skæve tidspunkter, og indimellem er der brug for alternative løsninger.
Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.