Behov hos mennesker og dyr

Tilrettelæggelse

Følgende materialer anvendes i aktiviteten:

• Print de fire Behovskort, som findes via linket (pdf). Hvert Behovskort beskriver et basalt behov hos solsorten (mad, vand, redesteder og skjulesteder).
• Print også luftfoto af skolens område. Læreren skal selv finde et egnet luftfoto.
• Evt. udstoppede danske fugle, eller billeder af danske fugle.

Begreber

Basale behov: luft, væske, føde, hvile, ro, søvn, tryghed, verdensmål.

Forslag til spørgsmål, der kan overvejes, inden aktiviteten gennemføres:

• Hvad er basale behov hos mennesker og hos fugle?
• Hvor godt kender du solsorten?
• Kender du eksempler på FN's verdensmål?
• Hvordan deles klassen bedst i grupper til udendørsaktiviteten?
• Hvor lang til vil du sætte af til hver del?

Aktivitetens opbygning

Aktiviteten er inddelt i fire faser.

1. Introduktion

Aktiviteten kan starte med en snak i klassen om danske fugle. Læreren kan f.eks. spørge til, hvilke danske fugle eleverne kender og bede eleverne om at beskrive fuglene.

Prøv gerne at få eleverne til at beskrive basale behov hos de enkelte fugle. F.eks:

• Hvor lever den?
• Hvad spiser/drikker den?
• Hvor bygger den rede?
• Har den fjender den skal gemme sig for?

Kom gerne omkring Danmarks mest almindelige fugl, solsorten. Læreren kan vise udstoppede fugle eller billeder af fugle. Denne snak skal spore børnene ind på fuglenes tilknytning til en biotop.

Eleverne får nu printede luftfoto af skolens område. Det kan være en god ide at gennemgå fotoet sammen med eleverne for at sikre at de forstår at aflæse det. Spørg f.eks. om de kan finde udvalgte områder på fotoet (legestativ, cykelskur, osv.). Læreren kan også vise eleverne de enkelte Behovskort for at sikre at eleverne kan læse og forstå kortene.

2. Solsortens behov

Nu kan I gå udenfor og undersøge om skolens område er et godt sted at leve for en solsort. I kan evt. inddele eleverne i små grupper (a 2-3 elever). Hver gruppe får et Behovskort og skal nu finde et sted på skolens område hvor solsorten kan få det behov opfyldt. De må gerne finde flere steder. De markerer på kortet de steder de finder. Herefter går eleverne tilbage til læreren og får et nyt Behovskort. Fortsæt indtil alle grupper har fundet steder der opfylder alle fire behov.

Herefter kan I samles i klasseværelset. Læreren kan nu spørge eleverne om de kunne finde steder som opfylder de forskellige basale behov hos solsorten. Kunne solsorten få alle sine behov opfyldt på skolens område? Findes der solsorte på skolens området? Hvorfor/hvorfor ikke? Kunne vi ændre noget på skolen for at området blev et bedre sted for solsorten at leve?

3. Elevernes behov

I anden del af forløbet fokuserer vi på elevernes behov. Her skal eleverne lave en brainstorm på et stykke papir hvor de skriver eller tegner deres egne behov. Det kan være en god ide at bede eleverne om at starte med de mest basale og samtidig fortælle, at det skal være simple, hurtige tegninger.

Når eleverne har lavet deres brainstorm, kan I sample op i klassen. Det kan være en god ide at inddele behovene i niveauer, f.eks. 1) Behov at kunne overleve, 2) Behov der skal opfyldes for at have det godt, 3) Behov i vores hverdag i et Europæisk land. For nogle behov kan man diskutere niveauet. Diskussionen kan bruges til at belyse at mennesker kan have forskellige behov alt efter deres situation, men samtidigvis vise at visse behov er fælles for alle uanset situation.

4. Verdens behov og mål

Efter opsamlingen på elevernes input, kan læreren med fordel introducere FN's Verdensmål. Alt liv har basale behov, og vi kan beskrive de behov for mennesker, dyr og planter. Vi kan også se at behovene ikke er lige godt opfyldt alle steder i verden, og nogle steder må man gøre noget for bedre at opfylde dem. Verdensmålene betyder at verdens lande i fællesskab arbejder på at opfylde vores basale behov. Hvert måle fokuserer på bestemte behov. Læreren kan måske selv introducere FN's Verdensmål og koble det til forløbet med solsorten, og/eller man kan vise filmen Verdensmål animationsfilm (youtube.com).

Evaluering

Undervisningsformen i denne aktivitet er baseret på at aktivere eleverne til at give respons på input. Responsen fra eleverne er i form af resultater af deres undersøgelse udendørs, resultater fra deres brainstorm og i form af dialog. Læreren kan se om undervisningens mål nås gennem responsen fra eleverne. De spørgsmål som læreren stiller undervejs, fungerer samtidig som evalueringsspørgsmål.