Artikel

Erhvervsjura og virksomhedsøkonomi i studieområdeprojektet

Formålet med denne artikel er dels at inspirere til et tværfagligt samarbejde i de to fag og dels at åbne for en nysgerrighed på tværs af hinandens fag.

Faget virksomhedsøkonomi 

Virksomhedsøkonomi er sammen med fagene international økonomi og afsætning et at de tre profilfag på hhx. Fagets almendannende og fagfaglige perspektiv danner sammen med de andre to fag en helhed fra mikroøkonomi til makroøkonomi. Som et samfundsvidenskabeligt fag giver virksomhedsøkonomi eleven en indsigt i hvilke forhold, der er relevante at have kendskab til i en virksomhed, for dermed at få en forståelse af hvordan en virksomhed driver forretning og dermed hvilken rolle virksomheden spiller i det økonomiske kredsløb.  

Kernestoffet i virksomhedsøkonomi giver en grundlæggende forståelse af, hvilke forhold der er relevante at have en viden om. Her præsenteres de for værktøjer der anvendes, når det skal vurderes, hvilke økonomiske konsekvenser givne handlinger vil medføre for en virksomhed. Fokus er at optimere virksomheden ud fra en given strategi, og de forhold denne agerer i. Emner er fx budgettering, regnskabsanalyse, investering, logistik, vækst - og konkurrencestrategier etc.  

Eleverne lærer gennem anvendelse af disse kernestofområder i praktiske og realistiske opgaver at tilegne sig fagets kompetencer, således at de er i stand til at give argumenterede svar på de problemstillinger, de identificerer. En vigtig egenskab i deres videre karrierevej. 

 

Metode i virksomhedsøkonomi

Metoderne i faget har udviklet sig fra at være overvejende fagbaseret undervisning kombineret med case løsning til mere problembaseret undervisning, hvor det er sagen (undren), der driver læringen. I den fagbaserede undervisning, opnår eleven indsigt i forskellige økonomiske redskaber. Viden om disse er med til at give eleven flere muligheder, når der skal arbejdes med løsning af et problem. Løsninger kan findes gennem fagets modeller eller gennem tilpasning af disse modeller eventuelt i samspil med viden fra andre fag. Eleven lærer således gennem anvendelse af et økonomisk sprog og anvendelse af økonomiske modeller at forstå økonomi. 

 

Faget erhvervsjura  

Erhvervsjura C har et stort fokus på forbrugeren og borgerens rettigheder og pligter i Danmark inden for udvalgte emner. Emner, som mere eller mindre direkte relaterer sig til elevernes hverdag og som giver dem et indblik i, hvordan juraen er, når de oplever juridiske udfordringer. Eleverne lærer ikke at løse konflikterne i dybden, men får indsigt i og viden om, hvad der gælder og hvor man kan henvende sig, hvis ikke konflikten løses ved dialog med modparten.  Erhvervsjura C beskæftiger sig herudover med emner vedrørende virksomhedens drift.

Disse emner suppleres på erhvervsjura B med flere emner omkring virksomhedens drift og inddrager derudover emner relateret til virksomhedens etablering og ophør.

En elev på HHX bliver ikke i stand til at løse alle juridiske problemstillinger, men lærer at identificere problemfelter inden for fagets kernestofområder. Og evnen til at kunne se mulige udfordringer og se behovet for nærmere undersøgelser eller for juridisk bistand er en vigtig kompetence i faget erhvervsjura. 

 

Metode i erhvervsjura 

Erhvervsjura er et samfundsvidenskabeligt fag, der er karakteriseret ved at man bruger fagets teori på virkelighedsnære cases. Til løsning af disse cases anvendes det, som faget benævner juridisk metode, der er en fremgangsmåde eller en ’opskrift’ på hvordan man struktureret arbejder med løsning af juridiske problemstillinger. Juridisk metode er fokuseret på det enkeltfaglige og ikke direkte anvendelig i tværfaglige projekter. Dog kan juridisk metode foldes ud over en tværfaglig opgave og på den måde hjælpe eleven til at få belyst problemstillingen. 

 

Hvad er fællesmængden mellem fagene?  

Set i forhold til et samspil mellem fagene virksomhedsøkonomi og erhvervsjura, findes fællesnævnerne oftest inden for de juridiske emner, som er rettet mod virksomhedens aktiviteter. En grundidé i opgaven kan være, at virksomheden i deres strategiske valg skal undgå konflikter, frem for at løse dem. 

Det kan være hensigtsmæssigt at opdele emner for et studieområdeprojekt afhængigt af hvor fokus i opgaven skal være. Er det på kunder/leverandører, på konkurrenter eller på generelle omverdensforhold. 

Med fokus på kunder/leverandører kan eleven undre sig over, hvordan virksomheden sikrer sig de bedste vilkår. Her kan juridiske emner som aftaleret, kreditsikring og køberet (nationalt og internationalt) være interessante fællesnævnere. Ved fokus på konkurrenter kan eleven overveje, hvordan virksomheden bedst differentierer og sikrer sig mod konkurrenternes handlinger. Her er emner som beskyttelse af immaterielle rettigheder, køberet på såvel b2b som på b2c markedet, samt forbrugerrettigheder en mulighed. Er fokus derimod på generelle omverdensforhold skal virksomheden hele tiden holde sig ajour med muligheder og trusler, som kan påvirke virksomhedens drift og indtjening. Her kan mange elementer fra erhvervsjuraen komme i spil. En virksomhed kan med fordel være på forkant med lovgivningsmæssige forhold og med trends og tendenser inden for forbrugerpræferencer.  

 

Om processen og arbejdet med problemformulering til opgaveformulering

Før valg af fag 

Elevens valg af SOP-område tager nogle gange udgangspunkt i fagene – altså en elev vil skrive i fagene erhvervsjura og virksomhedsøkonomi. Dette udgangspunkt kan være problematisk, da eleven ikke altid har en ide om hvad området skal være. En elev, der derimod tager udgangspunkt i en undren over et konkret problem, vil oftest have det bedste udgangspunkt for at skrive en god opgave og opnå det vigtige ejerskab i forhold til opgaven. En undren formuleres ofte med et hv-spørgsmål som hvorfor, hvad, hvordan mv. En god undren har desuden den fordel at den evt. kan bruges som det vigtige overordnede hovedspørgsmål (problemstilling), der styrer opgaven. 

Arbejdet med problem- og opgaveformulering 

Når man som underviser skal hjælpe eleven til den gode problemformulering er der nogle ting, som er værd at huske på. For det første er det vigtigt at opgaven er elevens opgave. Altså at det er et emne, som eleven kan se sig selv arbejde med og som eleven interesserer sig for og ikke bare et emne som underviseren synes er spændende. For skal eleven lykkes med sin opgave, så kræver det ejerskab af opgaven og det opnås bedst med interesse og motivation for emnet. 

For det andet er det vigtigt at eleven har forstået de faglige mål i de to fag og reflekteret over hvordan disse kan supplere hinanden i den problemformulering, som eleven skal udarbejde og præsentere for vejlederne. Underforstået at det er flerfagligheden der bedømmes ved projektet. Det er vigtigt at hjælpe eleven til at forstå, at det ene fag (oftest erhvervsjura) ikke bare skal indgå som et redskabsfag, men at begge fags metoder skal i spil. 

Den gode opgaveformulering skal hjælpe eleven med at styre sin opgave fornuftigt gennem skriveprocessen. Derfor rummer den gode opgaveformulering både et overordnet hovedspørgsmål og nogle underordnede undersøgelsesspørgsmål (formuleret efter de taksonomiske niveauer). Den gode opgaveformulering tager også udgangspunkt i elevens kompetencer, så både den gode og mindre gode elev får en opgaveformulering der passer til netop denne elev.  

Særlige fokuspunkter 

En problematik, der kan rejse sig, når en elev vælger at skrive i faget erhvervsjura er, at faget ikke har indbygget skriftlige afleveringer og at eleverne derfor kun i begrænset omfang trænes i at skrive i faget. Dette gør sig gældende på både C- og B-niveau. Det kan derfor være en god ide, hvis vejlederen i erhvervsjura sætter særligt fokus på dette i vejledningen.  

unpublished

Konkrete eksempler på opgaveformuleringer

En opgaveformulering til SOP bliver til i en dialog mellem eleven og vejlederne ud fra elevens problemformulering. Resultatet kan ofte være en bred formulering, der giver eleven mulighed for at demonstrere sine kompetencer inden for de to fag. Derfor vil der ofte være et implicit indhold i den færdige opgaveformulering, der kun kendes af eleven og vejlederne.

Nedenfor følger eksempler på flerfaglig sammenhæng mellem emneområder, problemstilling og opgaveformulering


Problemstilling
Hvilke strategiske og juridiske forhold skal virksomhed x være opmærksom på i forbindelse med Black Friday?

 

Opgaveformulering
Redegør for relevante regler indenfor markedsføring og forbrugeraftaler, der skal iagttages i forbindelse med Black Friday.

Analyser virksomhed x’s økonomiske forhold, samt deres nuværende vækst- og konkurrencestrategi.

Diskuter hvordan Black Friday påvirker virksomhed x’s økonomisk og juridisk, samt vurder om dette har en betydning for  virksomhedens vækst - og konkurrencestrategi i fremtiden.


Problemstilling
Kan produktionsvirksomhed x sikre sig mod økonomiske tab, og hvor økonomisk sårbare er de over for tab i en krisetid?

 

Opgaveformulering
Udarbejd en kort virksomhedskarakteristik af produktionsvirksomhed x og kom herunder ind på principper for udgående logistik generelt. Du bedes ligeledes kort redegøre for en virksomheds muligheder for at kreditsikre i forbindelse med salg af egne varer.

Analyser virksomhed x’s interne forhold med fokus på den økonomiske situation og deres udgående logistik.

Diskuter om produktionsvirksomhed x bør benytte sig af de juridiske redskaber til kreditsikring og vurder om de bør vælge samme kreditsikringsstrategi over for alle kunder.


Problemstilling
Hvordan kan virksomhed x udnytte aftaleretten til at indgå aftaler, der styrker deres CSR-profil?

 

Opgaveformulering
Redegør for begrebet CSR og redegør for hvordan virksomhed x kan forpligte sine leverandører ved brug af aftaleret.

Analyser virksomhed x’s forretningsmodel for at identificere områder, hvor indgåelse af aftaler kan styrke virksomhedens CSR-profil.

Diskuter om det er en realistisk strategi for virksomhed x, at arbejde målrettet med aftaleindgåelse for at forbedre deres CSR-profil.


Kreditering

Jette Olesen Knudsen, CELF, Mads Vester Hegelund, Køge Handelsskole

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.