Sådan kan psykologi anvendes som fag i SSO - både sær- og tværfagligt

Skriftlig psykologi: Sådan viser man sin faglighed

Kun få elever får træning i skriftlig psykologi, før de sidder med en SSO-formulering i hånden. Det bliver derfor særligt vigtigt, at eleven bliver klar over, hvad der forventes i faget. Kort sagt er det:

• Teorier/begreber
• Undersøgelser
• Metodeforståelse

Tag fx en diskussion om stress blandt unge. Her vil en sides betragtninger om sociale medier, karakterræs og perfekthedskultur ikke i sig selv være en faglighed. I stedet: Hvilke teorier kan kommentere på dette? Hvilke undersøgelser viser noget om dette? Hvordan er disse undersøgelser lavet og i hvor høj grad kan de svare på problemstillingen?

Redegørelse, anvendelse og diskussion: Hvad er det i psykologi?

Skriftlig psykologi har de samme faglige mål som mundtlig psykologi. Man skal kort sagt vise evnen til:

Den særfaglige opgave stiller krav til nyt indhold eller nye vinkler

Jf. læreplanen stk. 5.2 er der krav til opgaveformuleringen om, at der skal arbejdes med nyt materiale, nye vinkler eller nyt fagligt stofområde, når eleven skriver en SSO.

Fx kan man møde en elev, der gerne vil skrive om omsorgssvigt og mønsterbrud, men det er ofte gennemgået på c-niveau. Enten skal eleven i væsentligt omfang fordybe sig i nye teorier og undersøgelser, som supplerer den kendte viden, eller opgavens vinkling skal i væsentlig grad afvige fra undervisningen. Det kan fx være, at opgaven handler om adoptivbørn, om børn med krigstraumer eller om voksenvenners betydning for udsatte unge.

Den tværfaglige opgave giver automatisk en ny vinkel. Omvendt skal man som elev både forholde sig til to fags metoder, men også til fagenes tværfaglighed. Den gode opgave er ikke tosporet, men får fagenes indhold og metoder i samspil.

Psykologi vurderer automatisk brugbarheden af eget bidrag

Et interessant fagligt mål i SSO er at ”vurdere fagets/fagenes bidrag til resultatet af undersøgelsen”. Dette kan man gøre i et selvstændigt afsnit først eller sidst, fx kaldet ”forbehold”, ”metode” eller ”kritik”.

Psykologifaget er dog særligt oplagt her, fordi det i sig selv er et fagligt mål at vise denne selvkritik af anvendte teorier og undersøgelser. Mange vil derfor også foretage kritiske bemærkninger løbende i opgaven. Uanset hvornår i opgaven, man reflekterer kritisk, vil man på en måde slå to fluer med et smæk.

Eksempel 1 stiller klare krav, men levner plads til udvælgelse. Vinklingen er ny for eleven, bl.a. fordi begge bilag omhandler kvinder. Opgaven er stillet til en elev, der ikke har haft forudgående undervisning i psykopati. Der er både en case og en undersøgelse med, så eleven får noget konkret at forholde sig til.

Kravet til metodekendskab tydeliggør dette faglige mål, og det overordnede spørgsmål sikrer en rød tråd gennem opgaven.

Eksempel 2 stiller også et overordnet spørgsmål, der sætter rammen for opgaven. Der er god mulighed for at vise anvendelse på et videoeksempel i bilag 1 og muligheder for at vise metodefaglighed med undersøgelser i bilag 2. Opgaven er klar, men samtidig åben nok til at eleven kan vælge indhold. Opgaven er stillet til en elev, der har berørt emnet i undervisningen med få materialer. Eleven har derfor et fagligt udgangspunkt, men skal selv finde mere relevant materiale.

Eksempel 1 gør begge fag nødvendige for at svare på problemformuleringen. Udover at eleven kan vælge relevant udviklingspsykologi, kunne man også anvende psykologien til at besvare spørgsmålet om, hvordan man kan blive inspireret og påvirket af en dokumentar.

Eksempel 2 er et godt eksempel til en elev, der i undervisningen primært har beskæftiget sig med forældre-barn relationen. Her ser opgaven bredere ud på institutionsbarnet og institutioner i det hele taget. Opgaven er kritisk over for institutioner, og her skal eleven vejledes til ikke kun at søge én konklusion, men også være kritisk overfor egne materialer og tal, så konklusionen ikke bliver enstrenget.

Kreditering

Anders Fischer Riber, Horsens HF & VUC, i samarbejde med CFU.