Mine playlister

I dette forløb arbejder eleverne med hverdagserfaringer. Forløbet kan bruges som opstartsforløb i valgfaget. Gennem forløbet arbejdes der særligt med kompetenceområdet musikforståelse, og eleverne introduceres til færdigheds- og vidensområderne musikoplevelse, musikliv og musik i medier. De undersøger egne og andres playlister og laver playlister til hinanden. Undervejs diskuterer de og bliver bevidste om kvalitetskriterier og smag.

Forudsætninger, form og indhold

Forløbet kan gennemføres i et almindeligt lokale uden instrumenter, men det forudsætter, at eleverne har adgang til en musikstreamingtjeneste.

Eleverne må have grundlæggende kendskab til søgning og brug af kilder samt præsentationsformer, der hjælper dem med at udføre og formidle deres idéer. Det kan for eksempel være et præsentationsprogram, hvor de kan lægge fotos af steder, hvor de lytter til musik, snapshots af playlister, noter fra undersøgelser, afspille lyd fra og linke til materialer. Her spiller elevernes kendskab til digitale medier og præsentationer en vigtig rolle.

I forløbet berøres musikgenrer, tekst, stemning, funktion, smag, kvalitetskriterier og æstetiske valg. Undervejs forholder eleverne sig til deres egen smag. De går i dialog med andre og tager stilling til musiksmag, musikforbrug og musikgenrer. Måske inspireres de undervejs af musikanmeldelser? De får blik for, hvor og hvordan musik kan indgå i forskellige sammenhænge og får et nuanceret sprog til at tale om det.

Forløbet lægger op til, at eleverne selv søger og indhenter den viden, de vil præsentere for andre grupper, men processen kan med fordel stilladseres, så der aftales deadlines for de forskellige opgaver. Hverdagsviden og fagbegreber klæder undervejs i forløbet eleverne på til prøven.

Tilrettelæggelse

Det er en god ide at udarbejde arbejdsark med konkrete elevopgaver.

Det er en fordel, at eleverne har adgang til høretelefoner, smartphones og kan disponere over en computer eller tablet undervejs.

Forløbet kan gennemføres i et almindeligt lokale uden instrumenter med mulighed for gruppearbejde med 2-5 elever.

Forslag til spørgsmål, der kan overvejes, inden forløbet gennemføres:

• Hvilke fagbegreber vil jeg sætte i spil?
• Hvilket fremlæggelsesprogram kan eleverne arbejde i?
• Hvordan hjælper jeg eleverne med at kategorisere deres indsamlede nye viden?
• Hvilke krav stiller jeg til elevernes præsentationer?

Forløbets opbygning

Forløbet er inddelt i fire faser.

1. Kort fælles introduktion til emnet playlister

I første fase kan læreren introducere emnet playlister. En playliste er en liste med udvalgte sange og albums. Eleverne har måske egne playlister på en streamingtjeneste og abonnerer måske på hinandens lister. De bruger listerne forskelligt afhængigt af humør, aktivitet og sted.

Læreren kan sammen med eleverne berøre spørgsmål som disse som introduktion til emnet:

• Hører eleverne musik, når de er alene? Eksempler?
• Har eleverne playlister? Har playlisterne navne?
• Hvornår og hvor lytter eleverne til playlister?

Der kan herefter dannes grupper, som arbejder videre med spørgsmålene.

2. Undersøg nærmere i grupper: hvem, hvad og hvor?

Eleverne kan i deres grupper undersøge, interviewe og kortlægge ting som:

• Egne, andre på valgholdets, venners, families og forskellige generationers playlister
• Navne på playlister? Typiske navne? Hvilke?
• Funktion: Bruges playlisterne til bestemte anledninger eller stemninger for at få energi, falde til ro, koncentrere sig, lave lektier til, dyrke sport?
• Hvor møder eleverne playlister i det offentlige rum (for eksempel i butikker)?
• Hvad karakteriserer forskellige playlister (bestemt tempo, genre, stemning)?
• DJ’ens playliste – kan eleverne få fat i eksempler?
• Digitale platformes playlister og “foreslået til dig” – Kan eleverne gennemskue, hvordan de generes? Kan I berøre kunstig intelligens og maskinlæring?

Gruppen kan opsamle deres viden med for eksempel fotos af playlister, links, idoler eller “playliste-stamtræ” fra nære relationer.

3. Lav playlister med fem numre til hinanden

Eleverne kan parvis eller gruppevis lave playlister med fem numre til hinanden ud fra forskellige kriterier. Undervejs kan de diskutere og blive bevidste om egne kvalitetskriterier, egen smag og forskelle.

Nedenfor er ideer til smagskriterier inspireret af “Smagens didaktik” af Wistoft, K. & Qvortrup, L. (2018) Akademisk forlag. Hvad synes eleverne for eksempel er:

• En god playliste? Kan den bruges til alt? Eller kun noget bestemt?
• Smuk musik?
• Musik, som skaber trivsel og velvære?
• Musik, som sanses rent fysisk og lyder godt, når man for eksempel skruer højt op?
• Tidens musik, som giver fælles aktuelle oplevelser, for eksempel et “sommer- eller julehit”? Hvad er in?
• Den moralske/politiske smag - musik, der afspejler ens egne værdier?
• Den religiøse smag - musik, der for eksempel opbygger, får en til at føle sig nærmere sin gud eller giver oplevelsen af at være del af et religiøst fællesskab?
• Den kærlige smag, “vores musik” – for eksempel min og kærestens/familiens, et bestemt fællesskabs musik?

Eleverne kan lave playlister til hinanden ud fra forskellige kriterier. Det kan være en playliste, som er god til:

• at feste, danse eller synge til
• at få motion og energi af
• at lave lektier til
• at opleve en bestemt stemning (blive eftertænksom, sørge til).

Lad for eksempel eleverne finde på kriterier. Diskuter udvælgelseskriterier som:

• Skal de fem sange være ens?
• Behov for variation?
• Rækkefølge?
• Kan man blande genrer som klassisk og rap?

4. Fremlæggelser

Eleverne fremlægger de playlister, de har udarbejdet, og fortæller om, hvad de har fundet ud af.

Evaluering

Elevernes fremlæggelser af playlister berører kompetenceområdet musikforståelse, herunder færdigheds- og vidensområderne musikliv, musikoplevelse og musik i medier. Eleverne kan for eksempel evaluere ved at give feedback på hinandens fremlæggelser.

I feedbacken kan der knyttes an til:

• Elevernes viden om playlister – hvad, hvem, hvor?
• Elevernes kreativitet i opgaveløsningen og præsentationen
• Elevernes færdigheder i at udvikle playlister til bestemte målgrupper
• Har eleverne et fagsprog eller nuanceret sprog til for eksempel at beskrive genrer, karakteristika i musikken, tekstvalg, stemning, funktion, smag eller kvalitetskriterier?
• Gruppesamarbejdet – ideer til forbedringer?

I forløbet kan du som lærer få et indtryk af elevernes forståelse af arbejdet med playlister og deltagelse i gruppearbejdet ved at observere gruppearbejdet og præsentationerne. Du kan også få et indtryk af elevernes læring gennem små samtaler under gruppearbejdet samt gennem fremlæggelserne.

Der kan efter gennemførelsen af aktiviteterne sættes fokus på spørgsmål som:

• Hvilke dele fra forløbet kan eleverne bruge til prøven?
• Hvordan fungerede grupperne? Din egen rolle undervejs?
• Hvilke erfaringer gav forløbet i forhold til elevernes lyst til at undersøge og lave playlister?

Kreditering

Forløbet er udarbejdet af lektor Signe Adrian i samarbejde med lektor Jesper Juellund Jensen.