Instruerende tekster i motor og mekanik

Helhedsorienteret undervisning med fokus på sproglig opmærksomhed

Et overordnet didaktisk mål for FGU-uddannelserne, er at skabe en helhedsorienteret undervisning.

Den helhedsorienterede undervisningsform, har til formål at skabe motivation for læring hos elever, der typisk har modstand på den mere traditionelle klasserumsundervisning. Tanken er, at læring skal foregå gennem aktiv deltagelse i praksis, at læring grundlæggende er social og at den skal være differentierende. Dog er vi mange lærere, der stadig leder efter den ideelle form, da formen let kan blive for konstrueret, og derfor ikke giver mening for eleverne.

Nedenstående undervisningsforløb er et bud på et genrepædagogisk danskforløb om instruerende tekster for elever i autoværkstedet på FGU Øresund med fokus på sproglig opmærksomhed. Forløbet forsøger at gøre det som den helhedsorienterede undervisning foreskriver: nemlig at støtte udvikling af sprog, som er relevant for elevernes hverdag – og dermed ikke en danskundervisning, der involverer afkoblede stile eller tekster, der ikke har en direkte forbindelse til den virkelige verden.

Ved at lade undervisningen tage udgangspunkt i elevernes arbejdsopgaver på autoværkstedet, understøttes elevernes læring og motivation, da de kan se en mening med at oparbejde en viden og kompetence i at kunne dokumentere deres arbejde til værkstedets kunder. En færdighed som en mekaniker skal besidde for at kunne udføre sit arbejde tilfredsstillende. Forløbet tager således udgangspunkt i en praksismotivation, hvor eleverne har mulighed for at gøre sig konkrete, praktiske erfaringer gennem ”hands-on- oplevelser” og samtidig udvikle deres fagsprog.

Instruerende tekster som brobygning mellem værksted og danskundervisning

Undervisningsforløbet tager udgangspunkt i bestillingsopgaver fra ”virkelige” kunder på autoværkstedet på FGU Øresund. Opgaverne indbefatter klargøring af bil og dækskifte, som er typiske opgaver på et autoværksted. Forløbet er tiltænkt dansk på G-niveau og består af undervisning på autoværkstedet kombineret med 2½ times danskundervisning en gang om ugen i fem uger. I forløbet veksles mellem praktisk undervisning på autoværkstedet og genrepædagogisk danskundervisning med fokus på instruerende tekster. Forløbet afsluttes med at blive samlet til en arbejdsportfolio, som eleverne kan benytte både til deres afsluttende værkstedsprøve og danskprøve. Forløbet tager derfor afsæt i både danskfagets og autoværkstedets faglige mål og kernestof, og gennemføres som et samarbejde mellem autoværkstedets dansklærer og værkstedslærer.

Formålet med at arbejde med instruerende tekster i danskundervisningen er at bygge bro mellem opgaver i værkstedet og portfolioskrivningen. Instruerende tekster så som opskrifter, manualer mv. beskriver, hvordan en opgave løses ved at udføre en række præcise handlinger i en specifik rækkefølge. Mundtlige instruktioner bruges ofte i autoværkstedet, når læreren gennemgår specifikke opgaver, så som dækskifte eller klargøring af bil, og skriftligt når eleverne skal dokumentere deres arbejde i værkstedet. På samme måde som automekanikere skal gengive over for kunderne, hvilke handlinger de har udført, når en bil har været på værksted.

Ved at sætte fokus på det instruerende sprog i værkstedet gennem arbejdet med instruerende tekster i danskundervisningen, understøtter lærerne elevernes oplevelse af en helhedsorienteret undervisning, der bygger bro mellem elevernes praksisviden og fagsproglige udvikling.

Planlægning og overvejelser

Arbejdet med sproglig opmærksomhed på værkstedet, kræver en fælles forståelse og et tæt samarbejde mellem værkstedslærer og dansklærer. Det er vigtigt, at lærerteamet får sat tid af til fælles forberedelse, hvor forløbet kan planlægges og koordineres, så eleverne får en fornemmelse af helhed og rød tråd, samt en sikring af, at arbejdsopgaverne har differentierede deltagelsesmuligheder. Forløbet skal inddeles i forskellige aktiviteter med forskellig kompleksitetsgrad, der giver mulighed for, at alle elever kan være en del af undervisningen. Gennem differentiering kan elever, der er på forskellige niveauer, nemlig danne et arbejdsfællesskab, der har karakter af sidemandsoplæring.

Arbejdsformen i forberedelserne kan skifte mellem fælles faglige oplæg, gruppearbejde, hvor der gives sparring på tværs af grupperne og selvstændigt arbejde, hvor det instruerende fagsprog bruges på forskellige måder.

Det er vigtigt, at den sproglige opmærksomhed begynder på værkstedet, hvor værkstedslæreren italesætter vigtigheden af at kunne dokumentere sit arbejde over for en kunde. Det har afgørende betydning i forhold til elevernes motivation og engagement i at tilegne sig nye sproglige og skriftlige kompetencer, at de hører værkstedslæreren bruge fagsproget og selv kan se relevansen af at lære det.

Det er en stor fordel, hvis dansklæreren så meget som muligt deltager på værkstedet og opbygger en god relation til eleverne i en kontekst, hvor de typisk føler sig på mere på hjemmebane end i danskundervisningen. Herved får dansklæreren mulighed for at høre eleverne benytte fagsproget naturligt, knyttet til opgaverne i værkstedet, som eleverne ikke associerer til traditionel klasserumsundervisning.

Blok 1 - Uge 1 & 2

Der fokuseres på sproglig opmærksomhed og klargøring af bil.

Kort uddybning af aktiviteter uge 1

1. I værkstedet skal eleverne i grupper klargøre en bil, herunder dækskifte, og tage billeder af hele processen løbende fra start til slut. Det er en god idé at starte ud med en lille overskuelig opgave, som de kan færdiggøre på et par timer. Det behøver naturligvis ikke være klargøring af en bil.
2. Dansklæreren udvælger en af gruppernes billedserie og printer den ud i farver og klipper billederne ud, så hver gruppe har en billedserie. Billedserien skal max bestå af 5 billeder.
3. Hver gruppe skal nu tale om billederne og lægge billederne op i rækkefølge
4. Hver gruppe skal vælge et billede fra billedserien, dog så alle billeder bliver valgt og forklarer ”Hvad sker der på billedet?”
5. Dansklæreren rammesætter samtale om: ”Hvad er de vigtige ord som vi bruger her? 

Eksempel på en billedserie af klargøring

© Kathrine Bøegh-Nielsen, underviser FGU Øresund

© Kathrine Bøegh-Nielsen, underviser FGU Øresund

© Kathrine Bøegh-Nielsen, underviser FGU Øresund

© Kathrine Bøegh-Nielsen, underviser FGU Øresund

Kort uddybning af aktiviteter uge 2

1. Dansklæreren rammesætter samtale om: I hvilken forbindelse bruger man en manual/ brugsvejledning/ opskrift? Eleverne skal finde en instruerende tekst på nettet.
2. Dansklæreren rammesætter samtale om: Hvad kendetegner en instruerende tekst? (Tydelig overskrift, materiale beskrivelse, punkter, handleverber i bydemåde etc.)
3. Dansklæreren rammesætter samtale om: Hvad er handleverber i bydemåde? (Leg evt. ”Simon siger” med instruerende verber i bydemåde)
4. Find billedserien af klargøring frem som holdet arbejdede med sidst. Skriv fælles i klassen en instruerende tekst ud fra billederne.
5. Holdet skal nu i deres arbejdsgrupper skrive en instruerende tekst til deres egen billedserie.

 

Blok 2 - Uge 3 & 4

Der fokuseres på instruerende tekster i dansk, hvor eleverne skriver en manual til klargøring.

 

Kort uddybning af aktiviteter uge 3

1. Opsummering i danskundervisningen: Kan I huske, hvad vi lavede sidst? Hvad er en instruerende tekst? Dette er en vigtig gennemgang både for dem, der var til stede sidst, men også for dem, der ikke var. Her får eleverne, der var til stede sidst, derfor mulighed for at undervise deres klassekammerater i hvad der kendetegner en instruerende tekst.
2. Kigge på eksempler på instruerende tekster og finde ud af i makkerpar hvad der kendetegner en instruerende tekst. Hvordan er opbygningen af teksten? Hvordan ser sproget ud?
3. I fællesskab kigge på gruppernes manualer til at klargøre en bil på et smartboard, og i plenum snakke om sproget, hvor eleverne kommer med forslag til hvordan man kan skrive manualen mere klart og tydeligt.
4. Efter klassegennemgangen skal eleverne i grupper bruge tid på at rette deres instruerende tekster.

Eksempel: Tekst 1. den oprindelige tekst. Tekst 2 er den nye tekst skrevet af gruppen efter klassegennemgangen.

© Kathrine Bøegh-Nielsen, underviser FGU Øresund

       5. I klassen aftales, at elever i den kommende uge selv skal tage billeder på værkstedet fra start til slut af de projekter de laver. De skal øve sig i at dokumentere deres arbejde i kronologisk rækkefølge.

 

Kort uddybning af aktiviteter uge 4

1. Undervisning i dækskift på værkstedet.
2. Eleverne genfortæller i makkerpar til hinanden hvad de har lært efter værkstedslærerens gennemgang af et dækskift.
3. Eleverne underviser i grupper hele klassen i et dækskift forstået på den måde, at de udfører et dækskifte mens de forklarer klassen hvad de gør med vægt på fagsprog. (Hvad hedder de forskellige ting?). Værkstedslæreren støtter deres gennemgang ved at stille opklarende eller støttende spørgsmål.
4. Med dansklæreren repeteres de to forrige undervisningsgange om instruerende tekster
5. Egenproduktion af instruerende tekster der omhandler dækskift.
6. Eleverne får et link til en film af værkstedslæreren gennemgang af et dækskifte, hvor de frit kan stjæle fagord og inspiration fra filmen til deres instruerende tekster.

 

Blok 3 - Uge 5

Der fokuseres på evaluering og arbejdsportfolio.

 

Kort uddybning af aktiviteter uge 5

Evaluering & arbejdsportfolio

I den sidste uge af forløbet evaluerer lærerne forløbet med eleverne med det formål, at eleverne reflekterer over egen læring og oplevelse af gradvis mestring ud fra nedenstående spørgsmål.

• Hvordan var det at arbejde på den her måde?
• Hvad har I lært?
• Hvis I skal skrive endnu en instruerende tekst, hvad ville I så gøre?
• Næste gang, du skal skrive en instruerende tekst, hvad skal du så huske?

Slutteligt evaluerer lærerteamet det helhedsorienterede undervisningsforløb ud fra nedenstående spørgsmål

• Hvad der er lykkedes?
• Hvor er der potentiale for forbedringer til fremtidige forløb?
• Hvordan er det tværfaglige samarbejde forløbet -og har det resulteret i en oplevelse af mening og helhed for eleverne?

 

Evaluering

Ved at gøre eleverne på autoværkstedet opmærksomme på de instruerende mundtlige træk i undervisningen og selv dokumentere og gengive dem både mundtligt og skriftligt, oplevede eleverne i det gennemførte forløb en direkte vej til at omsætte deres færdigheder fra værkstedet til danskundervisningen.

Arbejdet med instruerende tekster gjorde danskundervisningen motiverende for eleverne, da de oplevede, at undervisningen relaterede sig direkte til deres opgaver på autoværkstedet.

Elevernes tilbagemeldinger var blandt andet, at de oplevede at de var blevet bedre til at formulere sig klart og tydeligt, og at de følte at de havde lært at skrive en instruerende tekst, og at de derved oplevede at portfolioskrivningen var blevet nemmere.

Forløbet med instruerende tekster forekom eleverne meget praksisnært og relevant. Det kan skyldes at de typisk er motiverede for at mestre håndværket på værkstedet- og den instruerende tekst er en direkte vej til at opnå viden, som de kan omsætte til færdigheder på værkstedet.

For nogle elever på PGU er formålet med portfolio-skrivningen ikke altid helt tydeligt - særligt hvis de ikke skal op til prøve – men arbejdet med helt konkrete opgaver, de kendte og skulle bruge i værkstedet, gjorde eleverne i dette forløb engagerede og aktive. Samtidig hjalp sprogliggørelsen af værkstedsopgaverne eleverne til bedre at huske detaljer og dermed udføre værkstedsopgaverne mere præcist, fordi den sproglige opmærksomhed og praksis på værkstedet understøttede hinanden.

Læs artiklen nævnt nedenfor som uddybende inspiration til dette undervisningsforløb. Forløbet kan med fordel gentages flere gange på samme værksted, da det vil give eleverne en oplevelse af mestring og større selvstændighed i skriveprocessen.

 

Kreditering

Kathrine Bøegh-Nielsen, underviser FGU Øresund og Charlotte Øhrstrøm, lektor Københavns Professionshøjskole - januar 2022