Artikel

Udtale, ordforråd, tekstanalyse, kulturmøde – en undersøgelse af Syndefaldet gennem forskellige discipliner

I denne artikel vil vi vise, hvordan mange krav og discipliner kan integreres i samme tekst. Vi tager her udgangspunkt i Syndefaldet, men idéen kan overføres til andre tekster og kan anvendes på alle niveauer fra C til A.

Hvorfor Syndefaldet?

Da mange kursister kender syndefaldsmyten, taler Syndefaldet (1. Mosebog, kap. 3) ind i en forforståelse. Desuden anvendes teksten til mange discipliner. Vi sparer derfor på kursisternes læsekræfter. Derudover opfatter vi Syndefaldet som en eksemplarisk tekst til introduktion af begreberne fortæller, synsvinkel, komposition og symbolik. I arbejdet med teksten træner vi adskillige faglige mål, fx udtale, sprogbrug; analyse, fortolkning, perspektivering og kendskab til dansk tænkemåde. Vi beskriver her arbejdet med Syndefaldet. De kursisthenvendte arbejdssedler kan findes som bilag.

Sætningstryk: assimilation og reduktion

Syndefaldet indgår i vores introduktionsforløb til litterær analyse, men i første omgang koncentrerer vi os om udtale. Dansk er et såkaldt trykrytmisk sprog, dvs. et sprog, hvor vi forsøger at gruppere ordene i ”beats” mellem trykstærke stavelser i en sætning. Vores kursister har ofte stavelsesrytmiske sprog; det gælder fx arabisk, tyrkisk, somali og også europæiske sprog som spansk og fransk. Hvis stavelsesrytmen overføres til dansk, lyder det, groft sagt, som et maskingevær, når kursisten taler. Med andre ord er der for mange sætningstryk, hvilket ofte virker mere forstyrrende end fejl i udtale af enkeltord. Derfor skal mange kursister lære at gruppere og reducere sætningsdele, så de får et mere trykmetrisk sætningstryk. Her introducerer vi kursisterne for to fænomener på dansk, som kan hjælpe med at forbedre sætningstrykket: assimilation og reduktion. I sætningsudtryk (bilag 1) forklarer vi de to fænomener, og herefter lytter kursisterne til en lydoptagelse af første del af Syndefaldet (bilag 2). Kursisterne skal nu markere deres fund af assimilation og reduktion med det formål at skærpe deres opmærksomhed på de to fænomener, inden de efterfølgende selv indtaler en lydfil af den samme tekstbid. Denne lydfil afleveres, og kursisterne får feedback af læreren på netop assimilation, reduktion og sætningstryk. Feedbacken gives skriftligt og forklares mundtligt, hvad der giver kursisten lejlighed til at gentage problematiske områder. Denne del af arbejdet giver en kontrolleret bearbejdning af sætningstryk.

© Børne- og Undervisningsministeriet
Lydfil: Syndefaldet (bilag2)

Ordforråd som optakt til analysen

Ordforråd er en velkendt udfordring for kursister med dansk som andetsprog, og vi skal derfor kontinuerligt tilbyde kursisterne at forfine og nuancere deres ordforråd. Dette gør vi fx ved at træne ord, som peger ind i temaet, her ”Syndefald i litteratur”. Disse ordforrådsøvelser (bilag 3) laver vi som en optakt til analyse- og fortolkningsarbejdet af teksten, således at kursisterne bliver klædt på til at formulere sig om denne del. Konkret træner vi her: konkrete og abstrakte substantiver, adjektiver som en del af en personkarakteristik og verbernes faste forbindelser.

Tekstanalyse

Arbejdet med Syndefaldet indgår hos os i et forløb om ”Syndefald i litteratur”, hvor kursisterne introduceres til analytiske begreber: fortællertype, synsvinkel, komposition, personkarakteristik og symbolik. Vi gennemgår teksten mundtligt med kursisterne; i klassesamtalen undersøger vi:

  • Fortællertype og synsvinkel: Syndefaldet har en meget tydelig alvidende fortæller med indre syn hos flere karakterer.
  • Komposition: Vi introducerer til ”kontraktmodellen” og overvejer med kursisterne hvor tekstens kontraktbrud sker. Syndefaldet har et tydeligt vendepunkt, hvor Eva spiser af æblet. Kontraktbruddet har i teksten meget tydelige konsekvenser, da Adam og Eva introduceres til døden og sendes til jorden. Samtidig opnår de også viden – mere om dette senere under ’Det integrerede kulturmøde’.
  • Personkarakteristik: Kursisterne kan med udgangspunkt i ordforrådsøvelsen (bilag 3) diskutere, hvilke karakterer adjektiverne fx skyldig og uskyldig skal knyttes til.
  • Symbolik: Med udgangspunkt i ordforrådsøvelsen om konkrete og abstrakte substantiver taler vi med kursisterne om, at konkrete ord kan have en abstrakt, billedlig, betydning. I denne tekst er det oplagt at tage fat på ordene ”frugt” og ”træ” som symbolbærere.

Kreativ skriveøvelse

Det analytiske arbejde afsluttes med en kreativ skriveøvelse. Kursisterne får i grupper på fire hver sin rolle (evt. tildelt af læreren). De skal indtage rollen som henholdsvis Adam, Eva, slangen eller Gud. Øvelsen går ud på at reflektere over, hvad der skete inde i Edens have og beskrive det med en jeg-fortæller i deres rolle skriveøvelse (bilag 4). Formålet med skriveøvelsen er, ud over træning af den skriftlige dimension, at afdække hvor forskelligt en tekst tager sig ud, når der skiftes fortæller. Mens den oprindelige alvidende fortæller har overblik over historiens tid, sted og synsvinkler, begrænser jeg-fortælleren sig til en enkelt synsvinkel og vil ofte være optaget af at forsvare sine egne handlinger. Denne pointe tydeliggøres som regel for kursisterne, når de selv skriver teksten om til en jeg-fortæller. Rolleskrivningerne læses højt i gruppen, og udvalgte kursister kan evt. læse deres skrivninger højt i klassen.

Perspektivering

Der er stor mulighed for at finde perspektiverende tekster. Vi har valgt følgende tekster:

  • Helle Helle: ”Sit eget system”, Biler og dyr, 2000
  • Harald Slott-Møller: ”Primavera”, 1901
  • Erlend Loe: Maria og José, 2000
  • Nils Malmros: Kundskabens træ, 1981
  • Forskellige reklamer
    • Apples logo
    • Is-reklamer: Solero og Magnum

Perspektivteksterne åbner for at bruge begrebet ’intertekstuel reference’.

Det integrerede kulturmøde

Arbejdet med Syndefaldet inddrager uundgåeligt et møde med kursisternes religiøse og kulturelle baggrunde. Der dukker uvægerligt interessante diskussioner op om:

  • Det forudgående kendskab til teksten og dens placering i religiøse skrifter (muslimske, jødiske, kristne).
  • Tekstens genre: Er det fiktion eller fakta?
  • Tekstens frugt: æble, blomme eller papaya - hvorfor er det altid en europæisk frugt?
  • Tekstens kvindesyn: Er Eva – og kun Eva? – skyldig, eller er hun en aktiv helt, der åbner menneskers øjne for viden og seksualitet?
  • Tekstens budskab: Beskriver teksten et fald, eller er der tale om en positivt normbrud, som sikrer en udvikling fra barn til voksen med større indsigt og viden?

Gennem disse diskussioner og de ovennævnte perspektivtekster møder kursisterne således dansk livsopfattelse og tænkemåde, samtidig med at vi alle, også læreren, bliver klogere på verdens kulturer.

Kreditering

Katinka Paludan (lektor i historie og dansk, Hvidovre Gymnasium & HF) og Mimi Sørensen, (lektor i fransk og dansk, Hvidovre Gymnasium & HF). Begge underviser i dansk som andetsprog A på GIF.

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.