Dansk som andetsprog på B-niveau - hvad er det?

I læreplanen står, at der på B-niveau skal læses 400-600 sider, hvori indgår 3 værker (2, når kursisterne har læst 1 værk på C-niveau) heraf 1 dokumentar og 1 skønlitterært værk. Kernestoffet fordeles ligeligt over perspektiverne. Der er for første gang i dsa-forløbet en regulær skriftlig eksamen med to opgavegenrer, og desuden skal der skrives en mindre projektopgave. Det helt særlige ved B-niveau er imidlertid, at stoffet skal falde i fire temaer:

• samfund, individ og identitet
• køn og frihed
• sprog og kultur
• det lokale og det globale.
  
  

De fire temaer

Temaerne åbner mulighed for at organisere tekstlæsningen, så den ikke er bundet til en litteraturhistorisk gennemgang. Det åbner for sammenligninger og perspektiveringer på kryds og tværs: eventyr eller nationalsange fra forskellige lande, tekster om døden før og nu, tekster om krig, teknologi, kærlighed og ægteskab osv. osv. Der kan indarbejdes forskellige teksttyper, så både fagets litterære, sproglige og mediemæssige perspektiv kommer i spil.

De fire temaer giver mulighed for at opbygge et ordforråd, som er knyttet til det enkelte tema. Samtidig er temaerne så brede, så de kan udfyldes på mange forskellige måder alt efter holdets interesser. De skal tilrettelægges sådan, at der trænes væsentlige danskfaglige kompetencer, og at man på det lange stræk (når man tænker C-, B- og A-niveau tilsammen) kommer til at opfylde kravene om kanonforfattere og teksttyper i litteraturhistorien. Her følger nogle idéer til, hvad temaerne kan indeholde.

Samfund, individ og identitet

Her kan man sætte fokus på individets frisættelse i det senmoderne samfund og tekster der, behandler konsekvenserne deraf f.eks. Helle Helle, Pia Juul, Jan Sonnergaard, Jacob Ejersbo, Yahya Hassan og mange flere. Hovedvægten kan også lægges på 1960’erne med velfærdsstatens dannelse og modernismens og nyrealismens fremstilling heraf, eller på 1970’erne med ungdomsoprøret, kvindebevægelsen og læsning af politiske sange, debattekster, arbejdspladsskildringer eller andre realistiske tekster, som bidrager til belysning af samfundets problemer. Mulighederne er mange.

Køn og frihed

Man kan f.eks. læse det moderne gennembrud som periode med fokus på debatterne om køn, klasse og kirke og tekster herom f.eks. Pontoppidans Ane-Mette, Adda Ravnkildes En Pyrrhussejr (i uddrag), Bangs føljeton Fattigliv, uddrag af Ibsens Et dukkehjem osv. osv. Forløbet kan også knyttes til senere bølger i feminismen, hvis man gerne vil læse noget mere aktuelt. Her er der et væld af medietekster og debattekster at arbejde med f.eks. Sofie Lindes tale ved Zulu Comedy Galla og den efterfølgende debat. Værker som Olga Ravns Mit arbejde (måske i uddrag) eller Lone Hørslevs digtsamling Jeg ved ikke om den slags tanker er normale kunne bruges. Også tekster med fokus på maskulinitet eller andre diskussioner om køn eller frigørelse kan tages op.

Sprog og kultur

Her kan man lave et lyrikforløb med fokus på det lyriske sprog og dets virkemidler, læsning af forskellige typer af digte o.l. I et tema som nationalsange kunne man sammenligne med nationalsange fra kursisternes hjemland og forsøge sig med, at kursisterne oversætter en strofe fra deres modersmål til dansk eller selv skriver en strofe om det sted, hvor de hører til.

Et forløb om rap kunne vinkles, så det tematiserede sproget som medium for selviscenesættelse, gruppesprog, ungdomssprog eller sprog og etnicitet. En anden mulighed er forløb om sprog og sociale medier.

Det lokale og det globale

Dette tema kan danne ramme for at arbejde med tekster om fænomener, som har både lokale og globale virkninger som f.eks. klimaforandringer, forurening eller migration. FNs 17 verdensmål er en fin ramme om tekster om f.eks. fattigdom, ligestilling eller adgang til uddannelse, hvor man både kan læse fiktive tekster, informerende tekster, taler og debattekster. Dansklærerforeningens udgivelse Fra jord til ord. Verdensmål i dansk har mange gode idéer, arbejdsspørgsmål, skriveopgaver og glosserede tekster og giver en god teoretisk ramme om læsningen.

Arbejde med ordforråd

Mens man arbejder med det enkelte tema, er det en god idé at oprette et fællesdokument til nye ord. Det kan være en fast del af hver time, at man åbner dokumentet og skriver nye ord og ordforklaringer ind i fællesskab. Man kan også bede kursisterne om at skrive ord ind hjemme, når de forbereder teksten, og man kan have dokumentet åbent, hvis der skal skrives i klassen. Det kan give anledning til opslag på Ordnet.dk, søgninger på nettet eller anden snak om ord. Man bør også sætte fokus på læsestrategier og tage snakken, hvorvidt alle ord skal slås op, når man læser.

Et orddokument kan være udgangspunkt for træningsopgaver som kryds-og-tværs, ordarbejde med quizlet, øvelser med ordkort eller lege som knee to knee. Man kan også stille som et krav til en skriveopgave, at der skal bruges et antal ord fra orddokumentet.

Værker

Værklæsningen kan og bør integreres i temaerne. Merete Pryds Helles roman Oh, Romeo kan læses under flere af temaerne, ligesom Yahya Hassans digtsamlinger, Maja Lee Langvads Find Holger Danske eller Lone Hørslevs Jeg ved ikke om den slags tanker er normale.

Ligesådan kan dokumentaren gennemgås i forbindelse med flere af temaerne. Her er serien Indefra med Anders Agger fra DR leveringsdygtig inden for interessante steder i velfærdssamfundet f.eks. institutioner (Skat eller akutpsykiatrien), virksomheder (Mærsk eller Vestas), religiøse grupper (Jehovas vidner) eller andre særlige miljøer (ghettoen eller Grønland). Andre velegnede dokumentarer er Family, hvor filminstruktøren Sami Saif rejser ud for at finde sin yemenitiske far, Det somaliske faldskærmshold på DR, hvor 7 somaliere trænes op til at deltage i en konkurrence i faldskærmsudspring, mens de fortæller om sig selv og deres liv, eller Dubais danske damer om 5 danske kvinders liv i Dubai. DR 3 har også serier som Hård udenpå eller Prinsesserne fra blokken som kan inddrages i forløb om ungdomskultur eller Planet plast og Alene i vildmarken til forløb om natur, miljø og forurening.

Projektopgaven

Projektopgaven har flere funktioner. Det er en vigtig forberedelse til den akademiske skrivegenre, som kursisterne skal kunne mestre, hvis de skal skrive større skriftlig opgave senere i deres uddannelse. Denne genre trænes ikke i andre fag, og erfaringen viser, at de formelle krav som indholdsfortegnelse, brug af fodnoter og sekundærlitteratur og udarbejdelse af en litteraturliste volder kursisterne vanskeligheder, hvis de ikke bliver gennemgået for dem i undervisningen. Projektopgaven kan bruges til at gennemarbejde et værk, og samtidig giver det kursisterne mulighed for selv at formulere en problemstilling, som de vil undersøge og udfolde i deres analyse.

I arbejdet med projektopgaven kan man introducere til tænkeskrivning (herunder hurtigskrivning, mind maps og andre teknikker til at skrive idéer frem og strukturere dem) og formidlingsskrivning (herunder at redigere egen tekst). Det er en god idé at stilladsere meget omkring de formelle krav ved hjælp af modeltekster, grundige instruktioner i brug af citater, fodnoter og sekundær litteratur. Desuden kan man indlægge del-og-stjælrunder i par eller mindre skrivegrupper.

Her er et eksempel på, hvordan en arbejdsplan for et projektforløb på 3 uger kunne se ud:

I den første uge gennemarbejdes værket, så det bliver meget tydeligt, hvordan faglige analysebegreber og faglig metode bruges. Der er fokus på både indhold (f.eks. personkarakteristikker, kontrast- og parallelpersoner, personernes udvikling, vigtige temaer) og form (f.eks. fortælleforhold, komposition, billedsprog og særlige sproglige træk), sådan at kursisterne bliver bevidste om, at der findes mange mulige indgange til at skrive om værket.

I den anden uge begynder selve skriveprocessen med en række tænkeskrivningsaktiviteter, så kursisterne indkredser deres eget fokus, samler stof til deres analyser og begynder at skrive. I løbet af ugen tager analysen form. I den tredje uge sættes fokus på de formelle krav om citater, henvisninger, konklusion og litteraturliste.

Forløbet kan strækkes ved at indlægge flere skrivedage, hvor kursisterne skriver i klassen. Det er en god idé at indlede sådanne skrivedage med en lille fællesaktivitet, som kan inspirere kursisterne. F.eks. kan man vise et interview med forfatteren, en scene fra en filmatisering af romanen eller man kan lave fællesskrivning om et udvalgt citat fra teksten.

Del-og-stjælrunder har flere formål. Et vigtigt formål er, at kursisterne får set andre tekster end deres egen. Mange kursister har det problem, at de skriver for kort og for indforstået. De har brug for at se eksempler på, hvordan man kan udvikle sin tekst, så den bliver mere sammenhængende og udfoldet. Samtidig med, at de læser hinandens tekster, taler de om de valg, der ligger bag teksternes udformning og kan dermed blive opmærksomme på flere aspekter af teksten og analysen. I samtalen kan kursisterne afklare deres tanker om teksten og blive inspireret til at inddrage andre vinkler. Samtidig kan de se forskellige måder at skrive en analyserende tekst på.

Det er ikke meningen, at kursisterne skal finde fejl eller rette hinandens tekster. I denne fase af skriveprocessen er der fokus på at udvikle kursistens tekst, at finde det, der fungerer godt, og bygge videre på det.

Eksempel på instruktion til feed-back i skrivegrupper:

Eller:

Skriftlighed

Til eksamen på B-niveau stilles der opgaver i to skrivegenrer – den debatterende artikel og den analyserende artikel. Begge disse genrer findes også på A-niveau. På B-niveau er det tekstmateriale, der er knyttet til opgaverne, kortere og mindre komplekst. De grundlæggende skrivehandlinger i opgaverne er dog de samme som på A-niveau.

Som noget særligt på B-niveau knyttes hver enkelt opgave til et af de fire temaer, hvilket nævnes i opgaveformuleringen. Det bør derfor også tematiseres i undervisningen, hvordan tekster eller viden fra forløbene kan inddrages i skriveopgaverne f.eks. i indledningen om opgavens emne eller i perspektiveringen. Det ordforråd, der er knyttet til temaerne, skulle gerne komme kursisterne til hjælp i eksamenssituationen.

Derfor er det også en god idé at knytte skriveopgaverne tæt til de gennemgåede temaer. Man kan selv lave skriveopgaver til nogle af de tekster, som har været gennemarbejdet i undervisningen eller man kan bruge opgaver fra ministeriets opgavesæt.

I Råd og vink for skriftlig dansk på dansk som andetsprog findes der idéer til øvelser og aktiviteter, der træner de nødvendige skrivehandlinger.

Dansk som andetsprog på B-niveau

B-niveauet løfter generelt kursisternes kompetencer i at læse, skrive og arbejde med danskfagets begreber og metoder. Efter dette niveau skal kursisterne være klar til at gå i gang med at arbejde med sværere tekster f.eks. fra den ældre litteraturhistorie og til at skrive mere komplekse tekster om faglige emner.

Kreditering

Maren Mette Bønløkke Larsen