Artikel

Om fagene i bevægelse

Fagene i bevægelse giver skoler i hele landet mulighed for at styrke arbejdet med at inddrage bevægelse som et didaktisk redskab i alle skolens fag.
 

Bevægelse i undervisningen kan skabe øget læring og trivsel blandt eleverne. Fagene i bevægelse tager afsæt i den nyeste didaktiske og pædagogiske viden om, hvordan bevægelse kan integreres i skolens undervisning til gavn for elevernes læring og trivsel.

Med indsatsen får lærerne en didaktisk værktøjskasse og konkrete ideer til få sat flere fag i bevægelse. Fagene i bevægelse giver mulighed for skræddersyet kompetenceudvikling, der er tilpasset jeres lokale praksis. Ledere og forvaltninger kan få sparring og viden til ledelse og forankring af bevægelse i fagene.

Få mere viden om projektet på fageneibevaegelse.dk.

 

Indsatser

Indsatsen gennemføres i perioden 2021-2023 og omfatter:

  • Gratis kompetenceudvikling og procesforløb til lærere, ledere og forvaltninger.
    Praksisnære og digitale forløb, der understøtter den lokale udvikling og forankring af bevægelse i undervisningen i skoler og forvaltninger.
     
  • Løbende national videndeling om bevægelse i skoledagen.
    Inspiration, vejledning og værktøjer, der kan understøtte lærere, ledere og forvaltninger i at arbejde med, at bevægelse bliver en meningsfuld del af undervisningen i fagene, formidles på emu.dk og på hjemmesiden for Fagene i bevægelse.

Læs mere om procesforløb, kompetenceudvikling og e-læring i artiklen Procesforløb og kompetenceudvikling til bevægelse i fagene

Få overblik over gratis materialer med inspiration og konkrete aktiviteter til bevægelse. Inspirationsmaterialer til bevægelse i undervisningen.

 

Nationalt projekt

Fagene i Bevægelse er et koordineret sektorprojekt som varetages af de seks professionshøjskoler. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet i Børne- og Undervisningsministeriet er opdragsgiver for initiativet og bidrager med national videndeling på emu.dk og forankring blandt andet gennem et nationalt advisory board bestående af videnspersoner, fonde og organisationer.

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.