Praksisfaglighed som en del af hverdagen og sproget på skolen

I denne artikel kan du få viden om, hvordan skoler på forskellig vis arbejder med at gøre praksisfaglighed og projektarbejde til en mere aktiv del af hverdagen på skolen.

Praksisfaglighed kan forstås som en samlebetegnelse, der dækker over en bred vifte af færdigheder og kompetencer. Praksisfaglighed kan både forstås som en måde at tilrettelægge undervisning på og en kompetence, som skal udvikles hos eleverne. 

Praksisfaglighed skal være et fælles fokus

Det er centralt, at ledelsen på skolen understøtter teamets arbejde med praksisfaglighed, så praksisfaglighed bliver et fælles fokus for det samlede pædagogiske personale. Det er afgørende, at skolen bliver tydelig omkring, hvordan der arbejdes praksisfagligt og at teamet i samarbejde med ledelsen diskuterer, hvilke læringsmæssige begrundelser der er afsættet for skolens arbejde med praksisfaglighed.

For at skabe en fælles forståelse af arbejdet med praksisfaglighed internt på skolen, kan der for eksempel gennemføres aktionslæringsforløb, eller der kan afsættes tid på teammøder til at videndele praksisfaglige erfaringer fra undervisningen. Ledelsens løbende fokus på teamets arbejde med praksisfaglighed kvalificerer den didaktiske og pædagogiske udvikling på skolen, hvilket har betydning for både elevernes og forældrenes forståelse af vigtigheden af praksisfaglig undervisning.

Praksisfaglighed gennem skoleforløbet

En skole vælger, at projektarbejdet skal strække sig over flere år. Derfor begynder skolen at arbejde med projekter og praksisfaglige elementer allerede i 6. klasse. Det er nemlig en proces at lære at arbejde praksisfagligt, og arbejdet starter og slutter ikke i 9. klasse med projektopgaven.

En anden skole vælger at have projektuger flere gange årligt. I hver projektuge er der fokus på forskellige dele af projektarbejdsformen. Den obligatoriske projektuge i 9. klasse bliver på den måde én af mange uger, hvor eleverne arbejder projektorienteret og praksisfagligt.

Det kan være en fordel, når eleverne kommer til den obligatoriske projektopgave i 9. klasse, at de har stiftet bekendtskab med dét at arbejde praksisfagligt. Det kan nemlig betyde, at eleverne har nemmere ved at overskue projektarbejdsformen og forstår, hvad det vil sige at inddrage praksisfaglighed i deres projekter.

Praksisfaglighed videreføres fra elev til elev

Når skolerne arbejder med praksisfaglighed gennem hele udskolingsforløbet, giver det mulighed for, at de ældste elever hjælper de yngre elever til at tænke mere praksisfagligt.

For eksempel kan 9. klasses elever guide 6. klasses elever i projektarbejdet, og vise dem hvordan de kan arbejde kreativt med praksisfaglige elementer. Det kan være, at 9. klasses eleverne viser 6. klasses eleverne de produkter, de løbende har lavet i projektarbejdet.

Når skolen blander elever på tværs af klassetrin, bliver mesterlære en social praksis mere end en individuel læring, og både den ældste og yngste elev får gavn af det. Den ældste elev får mulighed for at lære fra sig og styrker sine praksisfaglige færdigheder og kompetencer. Den yngste elev kan få nye praksisfaglige kompetencer og blive inspireret til, hvordan praksisfagligt arbejde kan se ud. Dette sker ikke blot ved, at den yngste elev iagttager den ældste elev, men kræver, at den ældste elev har et sprog for, hvilke praksisfaglige elementer han eller hun anvender.

Et fælles sprog om praksisfaglighed

En skole arbejder med at sætte ord på, hvornår der arbejdes praksisfagligt, da det er med til at skabe et fælles sprog om praksisfaglighed på skolen. Skolerne arbejder derfor med at sætte ord på praksisfaglighed i både lærerteamet og i klasselokalet. Dette kan gøres på flere måder, eksempelvis:

1. Hver gang eleverne har arbejdet med et projekt, hvor der har indgået praksisfaglige elementer, spørger læreren om, hvordan det er at arbejde praksisfagligt. Hensigten er at samle op og få eleverne til at reflektere over forskellige spørgsmål. Der spørges for eksempel ind til: Hvad der fungerede godt? Hvad drillede? Hvilke færdigheder var i spil? Hvilke materialer blev anvendt og hvorfor disse?
    
2. Lærerteamet har en opslagstavle i lærerrummet, hvor de deler praksisfaglige opgaver og undervisningsmateriale, de hver især benytter sig af i deres undervisning. På den måde bliver lærerne inspireret af hinanden og mindet om, at mange allerede arbejder med praksisfaglige elementer. 

Øvelser til praksisfaglighed i hverdagen

En skole arbejder på at inddrage små øvelser i hverdagen, der træner eleverne i at arbejde projekt- og praksisorienteret i løbet af hele året. Her er to eksempler på øvelser, du kan inddrage i hverdagsundervisningen:  

Øvelse: Dagens problem
For at træne eleverne i at tænke praksisfagligt i hverdagen arbejder en skole med en øvelse, de kalder 'dagens problem'. I øvelsen finder læreren på et problem. Det kan for eksempel være, at eleverne skal finde en løsning på, hvordan man undgår, at en ledning til hovedtelefoner slår knuder i tasken. Eleverne får i alt 1,5 time til at idégenerere, finde på løsninger og lave en prototype på deres løsningsforslag, som de præsenterer for klassen.

Øvelse: Find løsninger
En skole får eleverne til at finde løsninger på problemer fra 'virkeligheden' på skolen. For eksempel at få eleverne til at arbejde på at gøre udeområderne på skolen mindre triste. Eleverne får til opgave, at indsamle empiri om deres egne ønsker til udeområder på skolen, og på den baggrund laver de en prototype på et nyt udeområde, som de kan præsentere for klassen eller ledelsen.
Skolen tager udgangspunkt i CRAFT modellen, som du kan finde på craft-it.dk

Læs mere om praksisfaglighed og projektopgave på emu.dk

Praksisfaglighed i projektopgaven

Inspirationshæfte til projektopgaven

Kreditering

Artiklen er udarbejdet af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet med udgangspunkt i cases fra UngAUC og Kilden Børne – og Ungeunivers afd. Bælum skole.