Artikel

Praksisfaglighed i projektopgaven

Hvad er praksisfaglighed, og hvordan kan teamet arbejde med praksisfaglighed i projektopgaven? 

Hvad er praksisfaglighed?

Praksisfaglighed skal forstås som en samlebetegnelse, der dækker over en bred vifte af færdigheder og kompetencer. Praksisfaglighed kan både forstås som en måde at tilrettelægge undervisning på og en kompetence, som skal udvikles hos eleverne. 

Ved praksisfaglighed forstås:

  • Praktiske færdigheder og kreativitet
  • Arbejdskendskab, arbejdspladsfærdigheder og virketrang
  • Værkstedsfærdigheder
  • Færdigheder i at kunne skifte perspektiv mellem del og helhed
  • Færdigheder i at kunne anvende teorier i praksis.

Der findes ikke en forskningsbaseret definition af, hvad der kan forstås ved praksisfaglighed eller praksisfaglig undervisning. Praksisfaglighed i folkeskolen skal forstås ud fra ambitionen om, at skolen skal være mere anvendelsesorienteret og erhvervsrettet samt rumme mere undervisning i de praktiske/musiske fag.

Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) udgav i 2019 en undersøgelse Praksisfaglighed i skolen – en forundersøgelse, hvor der fremhæves fire fagområder i forhold til praksisfaglighed: 

  1. Praktiske kompetencer forstås som de læreprocesser, hvor eleverne igennem anvendelsesorienteret undervisning får kompetencer til at kunne omsætte teori til praksis, at kunne skifte perspektiv mellem del og helhed samt at lære med, gennem og om (æstetiske læreprocesser og kropslig læring).
  2. Karrierelæring – med henblik på at styrke elevernes overvejelser, refleksioner og tanker om fremtidig uddannelse, job og karriere og dermed give eleverne større selvindsigt og kendskab til de livsuddannelses- og job-og karrieremuligheder, der findes. Området kan også omfatte styrkelsen af elevernes arbejdspladskendskab.
  3. Produktions- og værkstedspædagogiske aktiviteter – med henblik på at styrke elevernes erfaring og kendskab til værkstedsfaglighed, herunder også elevernes omstilling til forskellige typer værksteder og forskellige arbejdskulturer.
  4. Undervisning med fokus på innovation – med henblik på at styrke elevernes innovations- og skaberkompetencer samt understøtte elevernes virketrang.

 

Hvordan kan teamet arbejde med praksisfaglighed?

Projektopgaven i 9. klasse er en måde at tilrettelægge en praksisfaglig undervisning på og herigennem understøtte, at eleverne udvikler praksisfaglige kompetencer. Eleverne kan arbejde med praksisfaglighed på forskellige måder i projektopgaven både i forhold til det faglige indhold, i arbejdsprocessen og i relation til produktet. Dette kan understøttes på forskellig vis. En mulighed er at anvende en praksisfaglig refleksionsmodel, som en didaktisk ramme.
Læs mere om den praksisfaglige refleksionsmodel her.

Når eleverne arbejder med projektopgaven, er det vigtigt at vejlede dem, så det bliver muligt at arbejde med de praksisfaglige kompetencer. Herunder gives eksempler på, hvornår praksisfaglige kompetencer kommer i spil:

  1. Når eleverne undersøger og afprøver, hvordan et produkt skabes, så det formidler den viden, som er nødvendig for at besvare problemstillingen
  2. Når eleverne samarbejder med deres gruppe eller eksterne aktører og planlægger, af hvem og hvornår forskellige delopgaver skal løses
  3. Når eleverne laver produkter er det afgørende, at de bruger deres værkstedsfærdigheder, eksempelvis i madkundskab eller i håndværk og design. Desuden kan eleverne vise praksisfaglige færdigheder i skabelsen af for eksempel en blog eller en podcast.
  4. Når eleverne konstruerer deres produkt og både kan gå ned i en detalje i konstruktionen, men samtidig har overblik over hele konstruktionen
  5. Når eleverne fremlægger produktet, er det vigtigt, at de kan anvende teori i praksis, for eksempel ved at fremlægge processen for skabelse af produktet.

 

Vurdering af elevernes praksisfaglige arbejde

Vurderingen af elevernes praksisfaglige arbejde indgår som en del af en samlet vurdering af projektarbejdet. Vurderingen kan opdeles efter elevernes arbejde med arbejdsprocessen, det faglige indhold, produktet og fremlæggelsen. I hver af disse kan læreren vurdere den enkelte elevs praksisfaglige arbejde. Følgende spørgsmål kan bruges som pejlemærker:

Arbejdsprocessen

  • Hvordan har eleven struktureret sit arbejdet i projektugen?
  • Hvordan har eleven indgået i gruppesamarbejdet?
  • Hvordan har eleven deltaget i vejledning med læreren?
  • Hvordan har eleven indgået i kontakten med eventuelle eksterne?

Det faglige indhold

  • Hvilke faglige områder har eleven inddraget i arbejdet med problemstilingen og udarbejdelse af produktet?
  • Hvordan har eleven omsat den faglige viden i produktet?

Produktet

  • Hvordan svarer produktet på problemstillingen?
  • Hvordan er produktet udført? Praktiske færdigheder
  • Hvilke værkstedsfaglige kompetencer har eleven anvendt i udarbejdelsen af produktet?

Fremlæggelsen

  • Hvordan formidler eleven sin viden?
  • Hvordan er fremlæggelsen struktureret?
  • Hvordan præsenteres produktet

 

Læs mere om projektopgaven på emu.dk

Forskning og viden om praksisfaglighed

Case om projektopgaven i 9. klasse

Inspirationshæfte om projektopgaven

Inspiration til det praksisfaglige arbejde i projektopgaven

Praksisfaglighed som en del af hverdagen og sproget på skolen

 

Kreditering

Artiklen er udarbejdet af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

 

 

 


Børne og Undervisningsministeriet (2018). Vurdering af elevernes personlige sociale og praksisfaglige forudsætninger.

Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) (2019). Praksisfaglighed i skolen – en forundersøgelse.

Folkeskolelovens § 13, stk. 7-10 (retsinformation.dk).

Bekendtgørelse nr. 918 af 3. september 2019 om projektopgaven i folkeskolens 9. klasse

Det fremsatte lovforslag L126: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20181/lovforslag/l126/20181_l126_som_fremsat.pdf


Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.