Oldtidskundskab, skriftlighed og SRP

Et fokus på skriftlighed lærer også eleverne at skrive fagligt og korrekt på alle taksonomiske niveauer, og samtidig hjælper vi eleverne til at opnå fortrolighed med fagets stof og metoder. Hent inspiration i konkrete øvelser til skriftlighed uden meget rettearbejde.

Skriftlighed med henblik på egen forståelse

Vejledningen til læreplanen for oldtidskundskab skelner mellem skriftlighed med henblik på egen forståelse (tænkeskrivning/refleksionsskrivning) og akademisk skrivning (formidlingsskrivning) på den anden side.

Man kan allerede fra skoleårets start lade skriftlighed være en naturlig del af faget. Vi kan fx, bede eleverne om at tage noter og besvare arbejdsspørgsmål, men også hurtigskrive om et emne/problem/tekststykke/person, lave en opsummering af en faglig pointe eller skrive et referat af en sekvens eller et helt modul. Kreative øvelser som genreimitation eller remediering er også ”basisøvelser” inden en mere fokuseret træning af akademisk skrivning. Man kan gå trinvis frem og træne eleverne i formidlingsskrivning: at udvælge, analysere og fortolke et citat eller begreb.

Formidling af faglig viden og indsigt

Om formidlingsskrivning hedder det i vejledningen til læreplanen til oldtidskundskab, at det har ”fokus på, at eleverne lærer at skrive i forhold til en række faglige normer for faget. Eleverne skriver i modsætning til refleksionsskrivning til andre end sig selv, og målet er at formidle faglig viden og indsigt.” De følgende øvelser træner formidlingsskrivning og er inddelt efter taksonomisk område.

Beskrive, definere eller introducere

Man kan træne eleverne i at skrive redegørende ved at lade dem beskrive, definere eller introducere en periode, tekst, genre eller begreb. De kan fx lave et lærebogskapitel om Platons filosofiske metode, en planche om ostrakisme til et museum, leksikonopslag med beskrivelse af samfundet i arkaisk tid, ordbogsdefinition af begrebet hybris eller screencast/video om det antikke drama.

Et forløb, der træner redegørelse, kan se således ud:

1. Eleverne forholder sig til den sekundærlitteratur, de læser i starten af et forløb: De kommenterer på, hvilke oplysninger der er med, og hvordan oplysningerne er strukturerede.
2. Eleverne bruger deres betragtninger til selv at lave en introduktion til det samme eller et nyt emne.
3. Eleverne beskriver og vurderer hinandens egenproducerede introduktioner med fokus på opbygning, indhold og relevans for teksten.
4. Eleverne laver en introduktion til en periode/tekst/genre/begreb til en anden klasse i starten af et forløb.
5. Eleverne træner vinklet redegørelse ved at revidere og supplere egne introduktioner i slutningen af et forløb med fokus på hvilke informationer, der viste sig at være relevante for teksten.

Introducere et tekstuddrag

En del af redegørelsen er at introducere sin tekst. Lad det gå på skift at introducere dagens tekstuddrag skriftligt som lektie. Man kan eventuelt give eleverne benspænd: de kan fx fokusere på uddragets placering i teksten, men de kan også fokusere på tekstens historiske/filosofiske/genremæssige kontekst, ligesom man kan træne vinkling af redegørelsen ved at give dem et særligt fokus. Eksempler på redegørelsesopgaver kan være: introduktion af fortællerstemmen i Odysseus’ beretning hos faiakerne, forklaring af de politiske omstændigheder omkring Perikles’ gravtale, en introduktion til 4. episode af Antigone med fokus på Haimon eller en introduktion til en ode af Pindar med fokus på areté.

Et forløb, der træner tekstintroduktion, kan fx struktureres således:

1. Eleverne reflekterer over, hvad der udgør en god introduktion til henholdsvis et emne og et tekstuddrag.
2. Eleverne opstiller kriterier for relevant information til en given tekst.
3. Eleverne udarbejder ved forløbets afslutning en studieplan for forløbet (formål, fokus, centrale begreber etc.)

Identificere, forklare og analysere et kernecitat

Kernen i en SRP med oldtidskundskab er den faglige analyse. Den består i at identificere centrale tekststeder, at beskrive og forklare deres indhold og at udvælge og applicere relevante begreber på dem. Eleverne kan fx analysere samme tekststed ved forskellige ”stationer” med fokus på et ”lag” af teksten: det kan være teksten i sin egen ret, teksten vs. forfatter/genre, teksten vs. sin samtid eller teksten vs. senere europæisk kultur. Eleverne kan også udvælge og begrunde et kernecitat i et ”møde på midten”, forklare en pointe i et citat eller lave en skriftlig analyse af udvalgt citat ud fra nogle faste basisformuleringer til analyse. Ved at lade eleverne stille spørgsmål til tekstuddraget/værket kan man desuden træne at lave problemformulering.

For at skærpe elevernes analytiske færdigheder kan man lade dem bedømme hinandens (eller andre klassers) analyser. Progression i arbejdet med peerfeedback kan se sådan her ud:

1. Eleverne diskuterer to skriftlige produkter (lærereksempler eller egne analyser) med henblik på forskelle/ligheder mellem dem og på styrker/svagheder i besvarelserne, og de reflekterer skriftligt over, hvad en god analyse er
2. Eleverne reflekterer skriftligt over, hvad god, konstruktiv feedback er
3. Eleverne giver hinanden feedback på et anonymiseret, skriftligt produkt ud fra nogle fastsatte krav
4. Eleverne genafleverer et skriftligt produkt, hvor de har udført forbedringsforslagene i praksis.

Perspektivere og diskutere

Man kan træne disciplinerne at identificere ligheder og forskelle, at diskutere og vurdere et eller flere synspunkter op mod hinanden ved at sammenligne teksterne fra et forløb eller ved at perspektivere til efterantikt materiale. Opgaverne kan fx være:

• Diskutér frihedsbegrebets rolle i den antikke styreformsdebat
• Reflektér over begrebet dyd, som det kommer til udtryk hos Platon med udgangspunkt i dagens tekst
• Beskriv forskelle og ligheder mellem Euripides’ og Anhouils Antigone og vurdér, hvilken rolle den politiske samtid spillede for de to dramatikere
• Argumentér for at Ødipus handler om skæbnen …og argumentér herefter for at den handler om magtkritik

Alt i alt kan et fokus på skriftlighed i oldtidskundskab både forbedre elevernes mulighed for at forstå faget og desuden kvalificere elevernes mulighed for at vælge oldtidskundskab som et fag i SRP.

Kreditering

Bengerd Thorsen, Gammel Hellerup Gymnasium, i samarbejde med CFU