Redskab

Inspirationsmateriale om leg

Bliv inspireret til arbejdet med børns leg – en del af det fælles pædagogiske grundlag.

Dette materiale er til dig, som arbejder med pædagogik og udvikling i dagtilbud, eksem­pelvis som leder, pædagogisk personale eller konsulent. Materialet kan bidrage til refleksion over, hvordan du sammen med kollegaer, medarbejdere eller andre kan arbejde med at udvikle legen og jeres legemiljøer i praksis.

© Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
Sammen med det pædagogiske personale fra dagtilbuddet Skibet i Rødovre uddyber forsker, Ditte Winther Lindqvist i denne video vigtige pointer fra det nye inspirationsmateriale om leg.



Materialet består af

  • Hæftet ”Kort om leg”, som udfolder fire centrale temaer igennem fire kapitler:
    • Børns leg, som handler om, hvordan leg opstår og udvikler sig, og hvilke former for leg, børn leger i dagtilbud.
    • Legemuligheder, som handler om, at børn har brug for støtte til at opøve legeviden og legekompetencer for at deltage aktivt i legefællesskaber.
    • Steder, rum og materialer i leg, som handler om, hvordan børn udvik­ler deres lege i samspil med det fysiske legemiljø.
    • Pædagogisk personales understøttelse af leg, som handler om, hvor­dan dagtilbud kan fremme en rig legekultur med legemuligheder for alle ved at involvere sig i leg fra forskellige positioner.

Efter hvert kapitel finder du praksisnære cases samt refleksionsspørgsmål, som sætter fokus på jeres eget arbejde med leg.

  • Modul om leg indeholder pointer fra legeforskning samt øvelser. Denne kan du bruge til at holde et oplæg som input til jeres arbejde med børns leg, fx på et personalemøde.
  • Dialogkort, som giver jer spørgsmål til reflek­sion over arbejdet med leg.

Hent materialerne her

Viden og inspiration til at arbejde med børns leg.

Spørgsmål, I kan reflektere over, når I vil sætte fokus på børns leg og jeres legemiljøer.

Modulet indeholder oplæg med udvalgte videnspointer fra 'Kort om leg' samt øvelser med drøftelser, hvor I reflekterer over egen praksis.

Ønsker I et mindre antal trykte eksemplarer af materialet, kan I bestille det gratis hos Mercoprint. I betaler selv for fragt

Kreditering

Materialerne er udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) for Børne- og Undervisningsministeriet i 2020 i forbindelse med realiseringen af den styrkede pædagogiske læreplan.

Tre forskere inden for børns leg har bidraget til udvikling af materialet: Ditte Winther Lindqvist, Helle Marie Skovbjeg og Søren Smidt.

Videoen er produceret af EMU og Kommunikation.

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.