Udvikling af elevens medansvar i vejledningssamtaler

FGUs dobbelte opgave

FGU målsætningen går `på to ben´ (LBK nr 606 af 24/05/2019). På den ene side er målet at få alle elever videre i uddannelse eller job, og på den anden side skal eleverne udvikles til demokratiske, handlekompetente mennesker.

Som professionelle lærere og vejledere i FGU skal man kunne agere i dette spændingsfelt, og det er ikke altid lige let. På den ene side forventes det, at eleverne føler medansvar for deres forløb, og på den anden side stilles der fra systemet mange krav til de unge. Krav, man som professionel forventes at formidle.

Forløbsplanen fastsætter mål for såvel faglige, personlige og sociale kompetencer. Institutionens vejledning skal tage udgangspunkt i den individuelle forløbsplan og støtte eleverne i at sætte realistiske mål for deres undervisningsforløb og i at kunne nå disse mål gennem uddannelsesforløbet. Institutionen tilrettelægger sin vejledning af eleverne, så der i uddannelsesforløbet for den enkelte elev indgår vejledning, der indeholder mulighed for afklaring, udvikling og perspektivering af personlige, personlige, sociale og faglige kompetencer (FGU-bekendtgørelsen §4).

Det er derfor vigtigt, at eleven oplever medansvar for evaluerings- og vejledningssamtalen og de mål, der er formuleret i forløbsplanen.

Den samskabende vejledningsmodel er en procesmodel, som har til formål at understøtte, at der sker samskabelse i samtalen. Samskabelse betyder i denne sammenhæng, at man samarbejder om at udnytte alle parters ressourcer og bidrag med henblik på at udvikle handlekompetente elever og bedre resultater.

Den samskabende forløbsplansmodel

Modellen skal ligge udprintet i A3 på bordet, så både elev og lærer/vejleder kan se og skrive på den. Det er en god idé at have en genstand, en sten eller lign. liggende i det felt, man arbejder i.

Modellen er IKKE lineær. Man kan tilgå felterne i den rækkefølge, det giver mening i den konkrete samtale. Man kan i nogle samtaler nå alle felter, mens man i andre samtaler kun arbejder med få felter. Der er dog to felter, der ligger helt fast, og det er aftalefeltet, som man starter vejledningen i, og evalueringsfeltet, som afslutter samtalen.

Aftalefeltet

Samtalen skal ALTID starte her. I dette felt skabes rammen for samtalen. Ligegyldigt hvilken type samtale, der er tale om, er det vigtigt, at eleven kommer på banen her. Hvad vil eleven gerne have ud af denne samtale? Det kan være svært, at få nogle elever til at formulere dette, så der ligger et arbejde i at hjælpe eleven med at få øje på sine behov. Først efter elevens ønsker til samtalen er formuleret, kommer de udefrakommende krav på banen. De to sæt af forventninger samstemmes. Det kan være en god idé at få målene fra uddannelsesplanen tydeliggjort i dette felt. Hvad er det nu, der er aftalt, vi skal arbejde hen imod?

Min livsfortælling

Kender man eleven og elevens historie godt, behøver feltet `Min livsfortælling´ ikke at fylde så meget. Kender man ikke elevens historie så godt, er her en mulighed for at få vigtige oplysninger om relevante elementer i elevens liv, ligesom eleven vil opleve sig set og hørt. Man kan i dette felt også arbejde ud fra en narrativ forståelse med at ændre elevens syn på egen situation og historie.

P-pladsen og løbende evaluering

Feltet P-pladsen er et vigtigt faciliteringsredskab, man kan bruge til at skrive i, når der i samtalen kommer ting frem, som ikke lige passer ind, men som skal tages hånd om senere.

Feltet `fælles forståelse og evaluering´ er et felt, man skal besøge, hver gang man er færdig med at arbejde med et af de andre felter.

Man kan fx stille flg. spørgsmål i feltet:

Lad os lige samle op; hvad fandt vi ud af ved at arbejde i dette felt?
Hvordan går det?, er du ok med processen?

Ved samtalens afslutning kan man stille flg. spørgsmål:

Hvad tager vi med os fra denne vejledning til den næste?, er der noget, vi skal have fokus på i processen?

Elevens mål og ressourcer

I feltet `hvad vil jeg´ skal der opstilles mål og delmål under hensyntagen til de mål, der er formuleret i uddannelsesplanen. Alternativt skal de mål, der allerede er opstillet, realitetstjekkes. Holder de stadig? Er der opstået nye/andre behov?

I feltet `hvad kan jeg´ skal der fokus på elevens styrker og barrierer. Man kan se på, hvilke kompetencer eleven har udviklet, fx på værkstedet, i undervisningen eller i praktik. Man skal også forholde sig til de barrierer, som eleven oplever.

I feltet `er målet realistisk´ skal der arbejdes med elevens forståelse af målet, og mulighederne for at arbejde med dem. Oplever eleven motivation for at arbejde med målet, eller er barren sat for højt? Skal der arbejdes med udvikling af motivation, for at målet kan nås?

Det sidste felt `handlingsplanen´ er det felt, hvor der laves konkrete aftaler.

Samskabelse

Hele modellen har som mål at involvere og ansvarliggøre eleven. Samtidig er modellen en hjælp til de professionelle, der får en håndstrækning i arbejdet med at få eleven på banen. Der skal løbende skrives noter i modellen, og det er vigtigt, at det enten er eleven, der skriver, eller at den professionelle ordret skriver det, eleven siger.

Modellen er afprøvet i forskellige sammenhænge, og flg. citater er fra disse afprøvninger:

Elev: ”Jeg synes, at det var rigtig godt selv at være med i samtalen. Jeg har tidligere oplevet, at vejlederen bare snakkede og snakkede og nærmest sagde til mig, hvad jeg skulle i stedet for at drage mig ind i samtalen.”

Vejleder: ”Jeg er blevet lidt klogere på min egen vejledning i forhold til, hvor styrende jeg ubevidst har været i vejledningssamtalen, og hvor meget, jeg har talt, kontra den vejledte.”

Modellen kan downloades her.

Kreditering

Artiklen er udarbejdet af Marianne Tolstrup, underviser og konsulent ved UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole inden for områderne vejledning og organisationsudvikling. Hun har bl.a. udgivet bøgerne Ressourcefokuseret vejledning og Samskabende vejledning. - 2021

Artiklen har været gennem en reviewproces med en underviser inden for området, og er redigeret af en redaktionsgruppe på UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole.

Artikel